Grav huller til stolperne
Hvilket redskab er bedst, når du skal grave hul til stolper? Valget afhænger i høj grad af, hvor mange huller du skal lave. For selvom spaden fint kan grave et enkelt hul, bliver den lynhurtigt overhalet af det manuelle pælebor, mens borets motoriserede fætter for længst har passeret målstregen.
Et hul til en enkelt stolpe, der skal sættes 90 cm ned i jorden, er en overkommelig opgave med en drænspade. Men hvad med 4, 12 eller 20 huller til pergolaen, skuret eller plankeværket? Så mange huller giver mere end blot sved på panden, og tidsforbruget bliver enormt.
Der findes heldigvis sved- og tidsbesparende alternativer i form af pælebor med eller uden motor. Men kan det nu betale sig at købe eller leje sig til en lettere løsning?
Vi tester 3 værktøjer
Vi lader det komme an på en prøve i helt almindelig let havejord. Vi graver eller borer et hul, der er 90 centimeter dybt, altså det vi i Danmark kalder frostfri dybde, og som sikrer, at stolpen står stabilt.
Vi ved på forhånd, at det motoriserede bor naturligvis er hurtigst, men er det så meget hurtigere end det manuelle bor, at det giver mening at bruge penge og tid på at leje det? Og kan spaden mon gøre det næsten lige så hurtigt som det manuelle bor?
1. Drænspade
Spadens største fordel er, at du som haveejer alligevel har den. Måske har du også en drænspade. Tunge spader (gartnerspader og drænspader) er det helt rigtige værktøj til at grave stubbe op og hakke rødderne over.
At grave stolpehuller med en spade er tungt og kun effektivt de første 40-50 cm – derefter bliver hullet for trangt til, at spaden kan få jorden med op – du ender med et kegleformet hul og fjerner alt for meget jord ... og du må ligge på maven for at nå ned i 90 cm dybde med armen.
PRISLEJE: 400-600 kroner afhængig af kvalitet og længde på bladet.
TIDSFORBRUG: 20 min. i let havejord uden sten.
2. Manuelt pælebor
Det manuelle pælebor arbejder sig let ned i havejord - leret eller muldet. Standardstørrelserne er 100, 120 eller 150 mm diameter på et 110 cm skaft, og det passer til rundstokke og stolper i 100 x 100 mm (4 tommer) eller 120 x 120 mm (5 tommer).
Den største fordel er, at boret uden besvær løfter jorden op af det snævre hul. Rødder og sten kan kræve, at du supplerer med drænspaden og evt. må udvide hullets størrelse lidt.
PRISLEJE: 400-500 kroner afhængig af diameter, længde og fabrikat.
TIDSFORBRUG: 7 min. i let havejord uden sten.
3. Motoriseret pælebor
Det motoriserede pælebor tager fat! Hvis det ikke støder på sten og rødder, kan det bore ned til 90 cm på 15 sek. – men så kan du ikke løfte jorden op. Så løft jorden fri af hullet for hver 15 til 20 cm, så når du 90 cm på 4-5 arbejdsgange uden at bruge ret mange kræfter.
Støder det på sten eller rødder, blokerer boret, men det gør maskinen ikke! På nogle modeller støder en bremsepind dog mod dit lår, hvis maskinhuset og ikke boret begynder at dreje, så du ikke får en ufrivillig snurretur.
PRISLEJE: cirka 450 kroner for en dags leje.
TIDSFORBRUG: 2 min. i let havejord uden sten.
Få stolperne til at stå helt lige
Det lyder så nemt, når der står “ret stolperne ind”, men det bliver mere end almindeligt besværligt, hvis man ikke griber opgaven metodisk an. Der skal spændes snore ud til at rette ind efter, og så skal stolperne stives midlertidigt af. Og endelig skal der måles og tjekkes ofte med vaterpasset.
NEDGRAVEDE STOLPER
Hvis der skal rejses stolper til et skur eller en pergola, er det smart at starte med at sætte pæle i, som markerer hjørnerne. Ret dem ind, så hjørnerne er 90°, og træk snore imellem dem.
Hvis stolperne bare skal stå i jord, så graves de 4 hjørnehuller, og stolperne sættes ned på et lag grus eller småsten. Jord stampes ned om stolperne, 20 cm ad gangen, og der tjekkes, at de står i lod.
Før resten af stolperne rejses, trækkes snore imellem hjørnerne. Der trækkes to snore, en lidt over jorden og en højere oppe – så er der styr på, om stolperne hælder udad eller indad.
Alle stolper rettes ind efter et langt vaterpas – hvis man da ikke er så heldig at have et stolpevaterpas. Jorden stampes helt fast om stolperne med et stykke lægte, når de står, som de skal.
For at sikre sig at stolperne bliver stående i lod, mens der bygges færdigt, bør man fiksere dem ved at skrue afstivningsbrædder fast fra bunden af én stolpe til toppen af den ved siden af.
FASTSTØBTE STOLPER
Mål op til stolpehullernes placering og grav ud. Hullerne skal være mindst 90 cm dybe.
Fyld 5-10 cm grus i bunden af hvert hul. Gruset virker som dræn, så stolpen ikke står og sopper. Bank så stolpen godt ned et par gange, så den står stabilt i gruset.
For at sikre, at stolpen står i lod, mens betonen hærder, skal den stives af. Det gør du med afstivningspæle, der bankes ned i jorden ved siden af. Når stolpen står lodret, fikserer du pælene med skruer.
Hæld tørbeton direkte i hullet til cirka 20 cm fra terræn. Den suger fugt til sig fra jorden og hærder stenhårdt op. Stamp grundigt, så betonen bliver godt komprimeret. De sidste 20 cm fyldes med jord. Stamp igen, så der ikke kommer luft til, mens betonen hærder. Efter et par døgn kan stiverne fjernes.
8 metoder: Stolper der holder!
Når du rejser en stolpe, kan du vælge mellem mange alternativer til blot at grave den ned og stampe jorden fast om den. Alle metoder, også de mest enkle, har styrker, der gør dem til bedste valg på bestemte opgaver.
En ting går igen, når du vil bygge et træhus eller en carport, og når du vil sætte et hegn eller et tørrestativ op. Alt sammen bæres af stolper, der er fæstnet i jorden. Men projekterne har brug for vidt forskellige stolper. Eller rettere: Stolperne skal forankres i jorden på vidt forskellige måder.
Det gør en kæmpe forskel, om stolpen skal bære et hegn, hvor den skal modstå en sideværts påvirkning fra vind og låge, eller om den skal bære vægten af et udhæng eller vindsuget fra et halvtag, hvor de lodrette påvirkninger er den store udfordring.
Skal stolperne i sand, ler eller klippe?
Også grundens beskaffenhed skal regnes med. I let sandjord kan det være nødvendigt at give stolperne en betonklods til hjælp nede i jorden, men i en kompakt lerjord kan et spyd banket i jorden være nok til at holde det meste, og i klippegrund må du ofte bore og lime beslag fast til stolperne.
1. Gravet ned i jorden
Den mest enkle og langt billigste måde at rejse en stolpe er at grave et hul og plante den direkte i jorden. Den metode bruges, når stolpen skal afstive konstruktionen, og når levetiden ikke er afgørende.
2. Forstærket med ankre
Stolpen graves direkte i jorden, men sideværts stabilitet forstærkes med to par brædder på tværs af stolpen. Anvendes, hvor jorden er let og løs, når du vil sætte stolpen direkte i hullet.
3. Forstærket med beton
En enkel måde at øge sidestabiliteten og styrken i forhold til lodrette belastninger på stolper, der graves direkte i jorden. Princippet er at opbygge en eller to ankre af beton rundt om stolpen nede i jorden.
4. Stolpespyd
Stålspyd med en ramme til stolpen på toppen. Let, hurtig og enkel løsning, når stolpen skal holdes fast ved jorden – og hverken skal modstå vrid eller træk ovenfra.
5. En sko støbes fast
Der findes utallige beslag til at støbe fast i beton. De holder stolper i alle slags konstruktioner, især hvor der kræves stor træk- og trykstyrke, men de stiver ikke meget af sideværts.
6. Stolpesten med sko
Stolpesko med en eller to fløje, købt faststøbt i betonklods. Klodsen graves ned og er en hurtig løsning, hvor du slipper for at rode med beton og vente på, at betonen hærder.
7. To beslag støbes fast
Denne løsning giver stolpen to ben at stå på, begge støbt fast på stedet. De to ben sikrer på den ene led langt større sideværts stivhed, end du får med stolpesko med et enkelt ben.
8. Jordskruer
Jordskruen har en eller to fløje på toppen, hvor stolpen skal skrues fast. Lidt dyr løsning, men den er til gengæld både let og hurtigt at skrue ned den i jorden.
VIDEO: Lær det af håndværkeren
Tekst og billeder er selvfølgelig uundværlige, når man skal sætte sig ind i teorien omkring et nyt byggeprojekt. Men en håndfuld gode videoer, der viser håndværkeren i aktion, giver en bedre forståelse, når det drejer sig om selve håndgrebene.
Derfor har vi naturligvis også samlet en række relevante videoer, du kan have glæde af at nærstudere, når du nu skal i gang med at bygge din egen pergola.
Se byggevejledninger til pergolaer
Her vi samlet alle vores byggevejledninger til pergolaer: Byggevejledninger til pergolaer
Når du bruger en byggevejledning fra Gør Det Selv, får du en systematisk trin for trin-gennemgang af hele projektet. Der er fotos af alle de svære detaljer, arbejdstegninger, 3D-modeller, forklarende videoer og komplet materialeliste.
Det er din garanti for et godt resultat.
