Med de bunddækkende stauder skal der plantes temmelig mange planter i dette bed i alt. Så for at holde de overordnede rammer med buskene på rette plads går Jane i gang med at plante dem med det samme. Hun graver plantehullet rigeligt stort.
Det viser sig dog hurtigt, at jorden her i bedet er meget leret. Allerede 20-25 centimeter nede er leret massivt og tydeligt. Egentlig er hullet dybt nok til busken nu, men jorden taget i betragtning vil det give busken en dårlig start på livet i bedet.
Det er derfor nødvendigt at forbedre jorden. Så Jane graver endnu dybere og fylder derefter op med planteskolejord, som hun blander godt op med den eksisterende jord i plantehullet. Så fylder hun hullet op med vand og blander det med spaden i jorden.
Nu kan hun placere busken i hullet. Den skal lige rettes lidt til, før hun atter er på banen med mere vand.Rodklumpen skal være godt fugtig. Men busken skal på den anden side heller ikke svømme rundt i vand om rødderne. Så rådner de bare.
Planteskolejorden hjælper med at gøre lerjorden mere gennemtrængelig for vandet, men det er tydeligt, at vandstanden har svært ved at synke i leret.
Selv om jorden bevisligt er levende her, er der ikke meget af den såkaldte krummeeffekt med let smuldrende jord, som de fleste eksperter stræber efter. Derfor sorterer Jane de stiveste lerklumper væk, inden hun blander jorden på ny med mere plantejord.
Rodklumpen gynger stadig i vandet, så Jane lader den stå lidt endnu. Hun arbejder videre med de næste buske. På grund af den stive lerjord bliver det fysisk hårdt arbejde af få alle planterne i jorden.
Hun må løbende forbedre lerjorden med den indkøbte plantejord for at sikre sig, at der er nogenlunde dræn i jorden, så både vandet kan trænge igennem, og rødderne har en mulighed for at søge længere ned.
Når planterne engang har etableret sig med et godt rodnet i sådan en lerjord, er jorden ikke så slem endda. For lerets positive egenskab er, at det holder godt på vandet, når det først er fugtet godt op.
Veletablerede planter, der står i lerjord, kan derfor som regel klare længere tørkeperioder uden større problemer.Rødderne ser fine og lyse ud. Det er altid et godt udgangspunkt.
For at sikre en god jordkontakt mellem rodklumpen og hullet løfter hun busken lidt op og ned et par gange. Det gør det lettere for rødderne at finde videre ud i den omgivende jord i bedet. Det næste, der skal i jorden, er rosen.
Det er lige før, den massive spade giver efter for det stive ler. Men i modsætning til de øvrige planter elsker roser lerjord.Derfor er der ingen grund til at berige lerjorden med ekstra humusholdig plantejord i dette plantehul. Til gengæld skal roser altid plantes dybt. Også dybere, end de står i købepotten.
Plant dem gerne, så podestedet er 5-10 cm under jorden. Så kommer der ikke så nemt vildskud.Du kan som regel se podestedet ved, at der er en fortykkelse på stammen. Den lille potentil trives derimod bedst i en veldrænet jord.
Derfor er det nødvendigt at blande grus i den eksisterende jord, hvis busken skal have en chance her. Jane har også gravet plantehullet ekstra dybt, så der blev plads til endnu mere af det drænende grus.
Der er nogle fine, hvide rodspidser, så planten skal nok klare sig nu.Sådan må hun fortsat tage hensyn til de enkelte planter og blande lerjorden op med henholdsvis humusholdig plantejord og grus – afhængigt af hvor veldrænet jorden skal være til den enkelte plante.
Sommerfuglebusken har et temmelig kompakt rodnet, så Jane løsner rødderne forneden, så de ikke fortsætter med at køre rundt om rodklumpen, efter busken er kommet i jorden. Mens hun venter på, at vandet synker, går hun i gang med at ordne og pudse de sidste buske af.
Der kan hurtigt samle sig lidt levermos eller småvækster i toppen af potten, som ser knap så pænt ud, når busken er plantet i jorden.Nu er alle buske godt plantet i jorden. Jane river jorden jævn i overfladen. Det er ved at være plantetid for alle stauderne.
Først må alle de stive klumper af ler dog væk. Skitsen ligger klar, og Jane har fyldt en halvliters dunk med grus. For nemheds skyld anbefaler hun, at man tegner de forskellige plantefelter ind direkte på jordstykket.
Felterne skal selvfølgelig placeres der, hvor du oprindeligt har tænkt dig og evt. skitseret dem. Det gør det langt lettere for dig, når du skal til at plante.Nu kan hun begynde at placere stauderne i felterne.
Med sig har hun skitsen, så hun hele tiden kan tjekke, om hun placerer alt efter planen. For der er mange stauder at holde øje med.Men nu er alle planter placeret.Og Jane kan komme i gang med at plante. Der er rigeligt gå i gang med.
Endelig er alt i jorden, og nu skal alt have en god gang vand. Nu jorden er fugtig, forsøger hun at knuse nogle af de resterende klumper. Først pr. håndkraft. Siden med riven. Så er bedet med alle planter etableret.
Det syner ikke af så meget på nuværende tidspunkt, men stauderne får hurtigt rodfæste og vil brede sig. Buskene har derimod brug for meget længere tid – formentlig nogle år – før de vil få megen større fylde i bedet, men vi vender naturligvis tilbage.
