Denne japankvæde (Chaenomeles) er hvidblomstrende i april/maj måned. Blomsterne efterfølges af små æblelignende og spiselige frugter, som man fx kan lave marmelade af. Den lille buskpotentil har gråligt løv.
Blomsterne er cremefarvede og viser sig fra juni og helt frem til oktober.Der er også blevet plads til en sommerfuglebusk (buddleja). Denne sort er småbladet og bliver knap så høj som den almindelige. Den er grå i løvet og giver dermed lidt variation til de øvrige planter. Og frem for alt behøver man ikke klippe denne sort helt ned hvert år.
Jane har desuden valgt en kvalkved (Viburnum plicatum ’Watanabe’) – også kaldet japansk snebolle. Den blomstrer i juli-august og igen i oktober-november. Desuden får den fine høstfarver senere på sæsonen.
En enkelt rose sniger sig også ind. Denne ’Jaqueline du Pré’ har enkle cremehvide blomster, så den adskiller sig ikke markant fra resten af bedet. Den blomstrer fra tredje uge i juni og mere eller mindre uafbrudt resten af sæsonen, så det er vigtigt, at den klæder de øvrige planter.
Senere på sæsonen vil denne botaniske hortensia (Hydrangea serrata) stjæle billedet med sine lette skærmagtige blomsterstande, der matcher godt i farven til sommerfuglebuskens blomster.
Sidst på sæsonen – langt hen på efteråret eller måske endda først på året – vil den stedsegrønne Osmanthus heterophyllus, djævletræ, træde i karakter med små, hvide og duftende blomster.
Endelig tager troldnød (Hamamelis) over og sætter gang i den nye sæson i det spæde forår og frem til april med gule, honningduftende blomster. Troldnød får desuden høstfarver.
LÆS OGSÅ: Med denne app får du et planteleksikon i lommen
En række forskellige stauder er valgt som blomstrende bunddække blandt buskene. Nogle vil stå fint med vinterstandere, mens andre er vintergrønne. Nogle er sene og derfor gode at kombinere med forårsløg, andre har flotte høstfarver eller en anderledes bladkarakter.
De knoldede storkenæb (Geranium nodosum) her har fx blanke blade, mens den nyere storkenæb, ’Jolly Bee’ har matte. Begge udmærker sig med en lang blomstringsperiode fra juni og frem til frosten. Engnellikeroden (Geum rivale) blomstrer tidligt og er tilmed vintergrøn.
Bispehue (Epimedium ’Frohnleiten’) er rødlig først på sæsonen. Senere bliver bladene mørkegrønne. Det er en af de stedsegrønne bispehuer.Hosta (Funkia) dækker jorden godt, når de først dukker frem af jorden. Derfor er de gode efterfølgere for hullerne efter forårsløg.
Det samme gælder pileurten (Persicaria amplexicaulis ’Alba’), der får lange hvide blomsterspir, der lyser op fra sensommeren, til frosten kommer.Den blå trekantblomst (Tradescantia) blomstrer også villigt og længe.
Det samme gør dagliljerne (Hemerocallis), selv om hver enkelt blomst kun holder én dag. Senere tager disse asters over. Også de har blå blomster. Denne sort (Aster amellus) er lidt lavere end de almindelige høstasters. Og så er de mere tørketålende, så de ikke bliver ramt af meldug.
Juleroserne – eller påskeklokker (Helleborus x orientalis), som de også hedder – er stedsegrønne og blomstrer fint, når det meste andet er i dvale.Endelig er der blevet plads til et par mindre græsser.
Her er det en lille elefantgræs (Miscanthus sinensis), der senere på sæsonen vil stå med flotte blomsteraks og dekorative, tørre blade gennem hele vinteren.
LÆS OGSÅ: Sådan får du succes med krokus i haven
