Intro
Vejledning
01
Køb og klargøring
5
Trin
Du kan købe hækplanter med klump en stor del af året, men vælger du barrods-planter, er det bedst at købe og plante din nye hæk lige inden vinteren.
De sælges som regel i forskellige størrelser, fx 30-50 eller 50-80. Det kan godt betale sig at købe de største, da de ikke er ret meget dyrere end de små. Prisen for bøg er ca. 50 kr. pr. meter, hvis du sætter planterne med 25 cm’s afstand. Så får du hurtigere en hæk i den ønskede højde. Du kan også købe hækplanter i “færdig” højde, ca. 180 cm, men så er prisen 10 gange så høj.
Det er en god idé, at renden er gravet færdig til den dag, du henter planterne, så de straks kan komme i jorden.
Her skal først fjernes en gammel hæk. Vi skærer den ned til 40 cm’s højde med hækkeklipperen, så er der lidt at trække i, når rødderne skal hives op.
Vi fjerner rødderne med en gravemaskine. Du kan også bruge en spade. Men skal du plante en lang hæk, kan det godt betale sig at leje en gravemaskine. Det koster ca. 600-800 kr. pr. dag.
Der gemmer sig et par stakitstolper i den gamle hæk. De fjernes med håndkraft, da gravemaskinen ikke rigtig kan få fat.
Renden til hækplanterne gøres klar. Planer renden, og grav jorden igennem, så den er luftig. Fjern evt. rødder, sten og ukrudt. Renden skal være så dyb, at rødderne kan være der uden at bøje. Et spadestiks dybde plejer at være nok.
02
Plantning
3
Trin
De små hækplanter er såkaldte barrods-planter - altså planter uden jord. De skal plantes, når du får dem, så rødderne ikke tørrer ud. Og mens toppen af planterne er i hvile og dermed ikke stiller store krav til rødderne. Det er grunden til, at du skal så langt hen på året, når du planter. Fordelen ved barrodsplanter er, at de har et stærkt rodnet, som begynder at udvikle sig, allerede når jorden er 3-4 grader til foråret. Når varmen for alvor tager fat, er planterne stærke og klar til sæsonen. I modsætning til hvis du planter om foråret, hvor du skal være omhyggelig med vanding hele sommeren. Plant hækken med 4-5 planter pr. meter - ikke færre, for så bliver hækken ikke tæt i bunden.
Sorter planterne, inden de kommer i jorden, hvis de ikke er lige høje. Så undgår du, at hækken bliver høj i den ene ende og lav i den anden. Du skal bruge 4-5 planter pr. meter.
Sæt planterne i jorden. Ret dem ind efter snoren, og klem jorden løst rundt omkring rødderne - bare nok til at planterne ikke vælter.
Tidsforbrug
4 timer til 5-8 meter hæk
Pris
Cirka 50 kroner pr. meter
Sværhedsgrad
Det er nemt at plante en hæk, når blot du er omhyggelig med plantearbejdet.