De 4 vigtigste fagord
A: Forhug
B: Fældekam
C: Fældesnit
D: Bagtå
A Forhug: Består af et vandret og et skråt snit, som laves vinkelret på fælderetningen. Det vandrette snit skal saves 1/3-1/4 ind i stammen, og det skrå snit skal minimum være 45 grader. De to snit skal mødes præcist inde i stammen.
B Fældekam: Fældekammen er den del af stammen, der ikke skal saves over! Den er placeret bag forhugget og skal have en bredde, der svarer til 1/10 af stammens diameter. På træksiden af træet kan den med fordel laves lidt bredere, hvis træet hælder, har en ujævn krone eller store sidegrene på træets trykside.
C Fældesnit: Fældesnittet er det snit, der saves bag fældekammen. Det laves 2-4 cm over forhuggets vandrette del. Fældesnittet skal være helt vandret og laves typisk ved et indstik, hvor sværdet føres gennem hele stammen fra én side af først. Efterfølgende føres snittet rundt langs bagsiden af træet, fra begge sider.
D Bagtå: Den sidste lille del af fældesnittet, som forhindrer fældesnittet i at lukke til. Bagtåen saves først fri, når der er kiler i på træets trykside.
Klargøring og forberedelse
Et træ som dette vejer ca 1.500 kg, og selvom det er i selve stammen, der er mest vægt, så skal vægten af træets krone ikke undervurderes - der er rigtig mange kilo grene samlet deroppe. Den store vægt, helt oppe i toppen af træet, er afgørende for, hvilken vej træet falder.
Hvis træet hælder meget, eller hvis kronen er større i én side, så skal der kompenseres en hel del, hvis træet skal tvinges i en anden retning. Det kan du fx gøre, når du saver fældekammen, ved at trække i træet med et spil eller ved at beskære træet oppefra.
Sørg for, at alt udstyr er klar, før du går i gang. Ud over værnemidler er det som minimum en motorsav med skarp kæde, 2-3 kiler, et fældejern og en økse.
Første del af enhver træfældning består i at besigtige træet. Det betyder, at du skal se, om der hænger store løse grene, der kan falde ned i hovedet på dig, mens du fælder, eller om træet er dødt, råddent eller beskadiget i en sådan form, at træet er så svækket, at det kan risikere at knække eller falde sammen ukontrolleret under fældningen.
Næste skridt er at finde fælderetningen, altså den retning, du gerne vil have træet til at falde i. Her er træets egen hældning en stor faktor, som du skal tage meget hensyn til.
Hold en pind på 1 meter ud i strakt arm i en ret vinkel. Kig over pindens top, og gå baglæns, indtil toppen af pinden og toppen af træet falder sammen - så har du et godt bud på, hvor langt træet falder.
Forhug og fælderetning
Forhugget består af et vandret og et skråt snit, som skal saves, så linjen, hvor de to snit mødes, er vinkelret på fælderetningen. Det kan være ret vanskeligt at ramme præcist og udføres i praksis ved at “sigte” med motorsaven, mens der saves.
Det er 100 % forhugget, der bestemmer, hvilken vej træet vælter, så her er det vigtigt at være grundig og rette til, hvis noget ikke passer. Du skal fx sikre, at de to snit ikke overlapper hinanden inde i stammen, fordi det vil svække fældekammen, der skal styre træet.
Man starter med at save den nederste del af forhugget 30-40 cm over jorden. Snittet skal være så vandret som overhovedet muligt og skal have en dybde, der svarer til mellem 1/3 og 1/4 af stammens diameter.
Den øverste del af forhugget skal saves i en vinkel på mindst 45 grader. Når du saver, skal du samtidig “sigte”, så forhugget bliver vinkelret på den fiktive linje, som træet skal falde efter.
Saver du for langt ind i træet, svækkes den fældekam, som skal styre træet. Knæk derfor hellere de sidste vedholdende fibre mellem de to snit ved at slå klodsen fra forhugget ud, hvis der lige mangler det sidste.
Kontrollér, at de to snit mødes i én ubrudt linje 1/3-1/4 inde i træet. Gør de ikke det, må du rette til, men pas på ikke at fjerne for meget materiale, så forhugget bliver dybere end 1/3 af stammens diameter.
Det er nu, du har muligheden for at justere fælderetningen. Det gøres ved at save en smule mere af i siderne på den skrå del af forhugget. Husk, at få centimeter hernede betyder meter i den anden ende af træet.
Kontrollér retningen på forhugget med en “skovmandsvinkel”. Stil dig med ryggen helt op ad træet, lige foran forhugget. Stræk så armene, så du lige akkurat kan nå forhuggets “mundviger” med fingerspidserne. Behold armene helt strakte, mens du fører dem synkront fremad, indtil hænderne møder hinanden foran øjet. Hænderne peger nu i fælderetningen!
Færdigt forhug: Det vandrette (1) snit må ikke være dybere end 1/3 af træets diameter. Vinklen mellem det vandrette og skrå (2) snit skal være minimum 45 grader. De to snit skal mødes præcist i bunden (3).
Indstik og fældesnit
Fældekammen er den del af stammen, der er tilbage mellem forhug og fældesnit. Fældekammen fungerer som et hængsel, der holder og styrer træet sideværts, når det falder.
Træer har altid en trykside og en trækside. Tryksiden er den side af stammen, der er mest vægt på, og den kan være på den side, som træet hælder til, den side, hvor trækronen er størst, eller en side med store sidegrene. Den modsatte side kaldes træksiden.
Her laves fældekammen bredere på træksiden end på tryksiden for at forstærke den, så den kan modstå det øgede træk, som træets hældning forårsager.
Tykkelsen på fældekammen er ca. 10 % af stammens diameter. Er kammen for smal, ryger træet af stammen for tidligt og ikke i den ønskede retning. Er den for tyk, er træet svært at “vippe” med kilerne.
Fordi træet her hælder modsat den ønskede fælderetning, laves fældekammen ca. 2 cm tykkere på træets trækside end på tryksiden af træet. Det styrker fældekammen der, hvor trækket er størst.
Start med at lave et vandret indstik 2-4 cm over forhugget. Indstikket laves ved at føre hele sværdet gennem stammen fra én side af, så der er stamme tilbage på begge sider af sværdet.
Lav indstikket midt på træet i en vinkel væk fra fældekammen. Indstikket skal være lige så vandret som forhuggets bund, men det vigtigste er, at du ikke svækker fældekammen ved at save ind i den.
Fældesnittet saves ind til markeringerne, der anviser fældekammen. Du kan ligge en lang pind ind på forhuggets bund, så du har noget at sigte efter for at holde retningen, når du saver ind mod kammen.
Når fældekammen er “sat af”, saves hele træets trækside fri. Snittet skal fortsættes rundt langs træet, indtil du er ca. 10 cm fra snittet på tryksiden. Den lille trekant, der så er tilbage af stammen, kaldes en bagtå.
Kiler og bagtå
Kilerne slås ind i fældesnittet fra træets trykside. Det betyder nemlig, at trækket i fældekammen mindskes, og at træet løftes væk fra retningen, det hælder mod.
Ved at gøre det undgår man også, at sværdet bliver klemt, når man skal lave den sidste del af fældesnittet.
Sidste del af fældesnittet laves ved at lave et kort indstik med enden af sværdet. Når savens ende føres ind i stammen, er det ekstremt vigtigt, at man IKKE saver med den øverste halvdel af sværdets ende, for det kan resultere i, at saven “springer” tilbage i hovedet på skovhuggeren. Det er i øvrigt også kædens svageste punkt, så du kan også risikere, at kæden springer.
Kilerne bankes i fældesnittet, før den sidste del af stammen saves over. Den ene kile sættes 5-10 cm fra “bagtåen”, den anden 15-20 cm tættere på forhugget. Begge i en vinkel, så de peger mod stammens midte.
Nu skal “bagtåen stikkes”. Det gøres med et indstik et par cm under bagtåen. Ved at lave snittet et niveau under fældesnittet kan man save uden at ramme kilerne, og man undgår, at sværdet klemmes fast.
Indstikket skal være lidt større end bagtåen. Ellers kan der efterlades en “trold” inde i stammen, som er langsgående fibre, der ikke er savet over. Selv få tilbageværende fibre, kan holde træet fra at vælte.
Den forreste kile aflaster fældekammens trækside og skal hele tiden sidde i spænd. Den bagerste kile skal tvinge træet over vippepunktet, så vægten fra toppen af træet kan sende træet mod jorden.
Hvis træet har meget hældning som her, så skal toppen af træet flyttes mange meter, inden træet får overbalance og vælter. Derfor kan det være nødvendigt med ekstra kiler, der kan lægges oven på hinanden.
Så snart træet begynder at falde, er der ikke mere at gøre. Herfra er det hængselfunktionen i fældekammen, der skal styre træet i den rigtige retning.
Fældekammen giver efter, når forhuggets vandrette og skrå flade møder hinanden. Det sker, når træets top er så langt nede, at det ikke ændrer ved fælderetningen.
På dette billede, som er taget med drone oppefra, efter at træet er væltet, kan man se, at træet lige akkurat blev styret uden om vandet og ned mellem to andre træer.