Sygdomme og skadedyr i frugttræer

Æbletræet her er angrebet af svampesygdommen æbleskurv. Det er en af de mest almindelige sygdomme, der kan ramme dine frugttræer.

Æbleskurv angriber først bladene, der får nogle mørke pletter.

Bladene bliver senere mørke, fordi de visner. Angrebet smitter så fra bladene og over på æblerne.

Æblerne får nogle grimme, brune pletter, så de ser knapt så lækre ud. Du kan dog stadig godt spise dem, men æbler med skurv holder sig ikke særlig godt.

Der er stor forskel på sorternes modtagelighed over for æbleskurv. Sorten elstar som her får meget velsmagende æbler, men sorten er tilbøjeligt til at få skurv. Andre sorter er mere robuste, fx får discovery og aroma stort set aldrig skurv.

Du kan forebygge skurv, hvis du sørger for at holde træet åbent og luftigt. Svampesporerne kræver nemlig fugtighed for at spire.

Det kan du fx gøre ved at fjerne alle de nye skud midt på sommeren. Så bliver træet mere luftigt og vil hurtigere tørre efter en regnbyge.

Senere på sæsonen ser frugterne fine ud – de har ingen karakteristiske skurvpletter. Så det ser ud til, at det har hjulpet at fjerne de nye skud.

Endnu senere på sæsonen kan du hjælpe træet yderligere ved at køre plæneklipperen over nedfaldsbladene. Så vil bladene hurtigt blive nedbrudt, så de ikke smitter igen næste år.

Æbletræet her har fået æblekræft. Svampen smitter, hvor der står fugt i træet, fx gennem sår på barken eller i en grenkløft.

Skær det angrebne område væk med det samme, hvis du opdager et angrebet sår på træet. Det er vigtigt, så det ikke når at udvikle sig for meget.

Brug en skarp kniv, og bliv ved med at skære, til du har fjernet alt det mørke og sygdomsramte træ.

Du skal skære helt ind til det sunde og lyse træ. Det skal der til, for at du kan blive helt fri for æblekræften.

Skær såret rent i tørt vejr, og lad være med at smøre noget på såret efterfølgende.

Sørg for at rydde grundigt op efter dig, når du har skåret såret rent. Det er vigtigt, at du fjerner det syge materiale fra haven, så det ikke risikerer at smitte andre træer.

Lad nu sårfladen tørre ud. Det giver den bedste sårheling.

Du vil ofte kunne undgå problemer med æblekræft, hvis du vælger sorter som fx aroma og belle de boskoop. De er nemlig sunde og modstandsdygtige over for æblekræft.

Gul monilia er let at spotte, da svampesygdommen efterlader frugterne som karakteristiske indtørrede mumier i træet.

Gul monilia rammer typisk æbler og stenfrugter – især blomme- og kirsebærtræer kan blive ramt af svampesygdommen.

Fjern de indtørrede frugter, som typisk hænger ret godt fast. Det er den mest effektive måde at sikre sig mod yderligere smitte i træet.

Det er kun frugterne, der bliver angrebet af gul monilia.

I det tidlige forår er det nemt at se frugterne, der er smittet året før. Når træet endnu ikke har blade, bliver de indtørrede frugter meget tydelige.

De er ikke blevet plukket året før, for allerede dengang har de ikke set særligt appetitlige ud.

Alle de mørke, indtørrede frugter fjernes fra træet, så risikoen for smitte minimeres.

Brug evt. en rive, hvis der sidder indtørrede frugter højt oppe i træet, som er svære at få fat i.

Smid de angrebne frugter ud med husholdningsaffaldet, der går til forbrænding. Så er du sikker på, at svampesporerne er helt væk. Smid dem endelig ikke på kompostbunken.

Æbletræet her er ramt af grå monilia. Svampesygdommen har først angrebet blomsterne, der er visnet. Siden har svampen angrebet grenene.

Træets stamme kan også blive angrebet, hvis du ikke stopper grå monilia i tide. Hvis stammen bliver angrebet af grå monilia, kan træet ikke reddes.

Det er vigtigt, at du fjerner grene, der er angrebet af grå monilia, så snart du opdager sygdommen. Skær hellere for meget end lidt for af, så du sikrer dig, at svampesygdommen ikke breder sig.

Tjek den afskårne gren. Hvis den stadig er brun indeni som denne, har du ikke skåret nok af.

Skær lidt mere af grenen, så den er ensfarvet lys forenden. Så er du sikker på, at du har fået det hele med. Skær gerne ved et nyt skud, så træet kan vokse videre på en harmonisk måde.

De afklippede, sygdomsramte grene skal du smide ud med husholdningsaffaldet, da svampesporerne kan overleve på komposten.

Svampen meldug viser sig ved et let genkendeligt hvidt drys på bladene. Det ligner mel, der er drysset ud over bladene.

Meldug overvintrer i træets knopper og angriber bladene, når træet skyder i foråret.

Bladene visner, når de er angrebet af meldug, og frugterne kan blive dækket af et ru lag.

Træet svækkes af svampen, så det bedste, du kan gøre, er at fjerne de angrebne områder, så snart du ser det.

Du kan forebygge angreb af meldug ved at undgå for meget kvælstofgødning og samtidig sørge for, at træerne ikke mangler vand på noget tidspunkt.

Hold øje med pæretræerne, når de blomstrer. Det er på dette tidspunkt, at pæregalmyggen kan være på spil.

Pæregalmyggen lægger sine æg i blomsterne. Sådan ser pæregalmyggen ud.

Efterfølgende vil pæregalmyggens larver så udvikle sig inde i den lille, nye frugt. En pære, der er angrebet, svulmer op og bliver unormalt stor og mere rund end de øvrige, raske pærer. Det er tydeligt at se her.

For at undgå at larverne udvikler sig til nye pæregalmyg, bør du fjerne pærerne, inden de falder af træet. De angrebne frugter er ret lette at spotte på træet.

Den angrebne frugt vil aldrig modne, men i stedet falde af træet. Hvis du lader det ske, vil larverne gå i jorden for at forpuppe sig. Du risikerer dermed, at de angriber dit frugttræ igen til næste år.

Skærer du en af de angrebne pærer over, vil du kunne se en lille, hvid larve indeni.

Smid de angrebne frugter i skraldespanden. Put dem aldrig på kompostbunken, for så risikerer du, at larverne overlever.

Blommebladhvepse angriber blommetræer. Så det er en god ide at tjekke træets frugter, mens de endnu er små.

Der vil være en lille, sort prik på de blomme, der er angrebet. Det er her, blommen er stukket af blommebladhvepsen.

Prikken betyder, at der inden i frugten lever en larve, som æder løs af frugten.

Fjern derfor alle frugter med prikker på. Så fjerner du også larven, inden den bevæger sig videre til den næste blomme, som den vil spise løs af.

Hvis larverne i blommerne får frit spil, vil de typisk gnave sig igennem 3-5 blommer, inden den sidste blomme, larven har gnavet i, falder til jorden.

Larven vil herefter søge ned i jorden, hvor den forpupper sig. Året efter vil den voksne bladhveps flyve op i træet og lægge sine æg i blomsterne, og sådan fortsætter det, hvis du ikke griber ind.

Vær derfor grundig, når du gennemgår frugterne på blommetræet. Hvis du kan se flere sorte prikker på frugten, er det tegn på, at larven har været der, men også har forladt blommen igen.

Du bør også samle alle blommer op, som falder til jorden. De vil typisk være stukket af blommebladhvepsen.

Læg gerne en fiberdug under træet. Når dugen ligger på jorden, kan larverne ikke kravle ned i jorden og forpuppe sig. Du skal selvfølgelig sørge for løbende at fjerne de angrebne blommer.

Det kan være et langt, sejt træk at bryde den onde cirkel, men det er nødvendigt, hvis du vil være sikker på, at blommebladhvepsene ikke ødelægger din høst.

Larvernes naturlige fjender er i øvrigt fugle og edderkopper. Så du kan også forsøge at tiltrække fugle i haven ved at sætte fuglekasser op, og lad græsset gro, så edderkopperne lokkes til. Nyttedyrene vil så forhåbentligt indfinde sig og begynde at æde larverne.