Overblik
Materialeliste
45 x 70 cm spærtræ:
- 14 stykker (A, rød) a 70 cm
- 6 stykker (B, gul) a 85,5 cm
- 3 stykker (C, blå) a 185 cm
- 8 stykker (D, lilla) a 41 cm
- 2 stykker (E, grøn) a 295,5 cm
- 2 stykker (F, lys grøn) a 32 cm
- 9 stykker (G, turkis) a 23 cm
- 4 stykker (H, pink) a 33 cm
- 2 stykker (J, brun) a 40 cm
- 2 stykker (K, bordeaux) a 60 cm
- 2 stykker (L, orange) a 27,5 cm
- 5 stykker (M, lyserød) a 18 cm
- 1 stykke (N) a 26 cm
- 1 stykke (P) a 101 cm
- 1 stykke (Q) a 110 cm
- 1 stykke (R) a 55,5 cm
- 1 stykke (S) a 25,5 cm
- 1 stykke (T) a 34 cm
- 1 stykke (U) a 53 cm
- 1 stykke (V) a 63 cm
- 1 stykke (X) a 74 cm
- 1 stykke (Y) a 88,5 cm
- 1 stykke (Z) a 81 cm
- 1 stykke (Z1) a 242,5 cm
Desuden:
20 fliser a 60 x 30 cm og 9 mm tykke • 4,63 m² profilbrædder med fer og not • 20 m 125 x 19 mm brædder • 4,5 x 60 og 4,5 x 80 mm skruer • Vask • Slange • Oliegrunder • Heldækkende maling
Tidsforbrug
3 dage plus tørretid.
Pris
Ca. 3.000 kr.
Sværhedsgrad
Den sværeste opgave i dette projekt er tilskæringen af fliserne.
Arbejdstegning
Overblik over fremgangsmåden
Fremgangsmåde
01
Fundament
4
Trin
Køkkenet skal stå på et stabilt fundament, bygget af spærtræ og terrassebrædder. Fundamentet forankres i jorden ved hjælp af fire stykker trykimprægnerede brædder, der er støbt fast i hver sin klump beton.
Under fundamentet er der desuden gravet en diskret rende med plads til en isoleret haveslange, som kan tilkobles håndvasken efter behov.
Fundamentet skal naturligvis tilpasses det enkelte udekøkken. Vælger du at bygge større eller mindre, så kan fundamentet let tilpasses.
Start med fundamentet. Køkkenet skal stå på et stabilt fundament. Her bygges det af 45 x 70 mm spærtræ på et underlag af grus og jord.
Plan underlaget, og klods rammen op, så den ligger i vater. Lad hver anden tværstiver svæve frit uden klodser under. Grav samtidig en rende under fundamentet til fremføring af en isoleret haveslange.
Grav fire 90 cm dybe Ø 25 cm huller. Placér dem under de svævende tværstivere. Skru et stykke 90 cm langt trykimprægneret bræt fast til tværstiveren, og støb det fast i hullet med stolpebeton.
02
Skelet
6
Trin
Køkkenet er bygget op omkring et skelet lavet i spærtræ. Skelettet konstrueres først i tre forskellige sektioner, der efterfølgende spændes sammen og forstærkes på tværs.
Skelettet er tilpasset det køkkenudstyr, der er udvalgt til køkkenet. Det sikrer en lækker æstetik og en god arbejdshøjde i hele køkkenet. Derfor bør planerne også tilpasses dit valg af udstyr.
Køkkenet består af to høje køkkenborde og en lavere platform. Du skal bygge køkkenbordene først. Platformen skal samles til sidst og skrues fast mellem de høje elementer.
Platformen skrues fast på indersiden af de høje elementer og understøttes yderligere med seks små støtteben (H og J), to på midten og fire, der også er skruet fast på indersiden af de høje elementer.
Konstruktionen skal forstærkes. Montér først en vandret rem (E), der løber på tværs af begge høje elementer i samme højde som platformen i midten. Montér endnu en vandret rem (E) 10 cm fra bunden af elementerne. Montér endelig lodrette forstærkninger (M) på elementernes ben, så alle overflader er plane med remmene.
Gasblusset bygges her ind i hjørnet. Blusset skal stå på en hylde, som skal sidde så højt, at toppen af blusset stikker et par cm op over bordpladen. Det beskytter bordet mod flammer og strålevarme.
Gør plads til gasregulatoren. Gasblusset her karambolerer med toppen af køkkenelementet. Elementerne er dog ganske solide, og der sker ikke noget ved at skære den del fra, der er i vejen for blusset.
03
Overflader
6
Trin
Udekøkkenet afsluttes med overflader af profilbrædder og fliser. Skelettet beklædes her med vandrette brædder, der males grå og indrammes med kanter af hvidmalede brædder.
På toppen afsluttes køkkenet med en bordplade af fliser og en rund håndvask.
Beklæd køkkenet med brædder. Montér dem vandret på langs af elementerne. Her er der anvendt brædder med fer og not, der giver hele køkkenet en lettere tekstur. Brædderne er farvet, så de matcher huset.
Hjørnerne beskyttes med brædder. Køkkenelementernes udadvendte hjørner dækkes med brædder, der monteres lodret på begge sider af hjørnerne med et lille overlap fra den ene side.
Her er der sat en låge i vinkelelementet. Der er plads til en flaske gas under gasblusset. Lågen skæres ud af beklædningsbrædderne og udstyres med hængsler og en skudrigel, så du kan få gasflasken ind og ud.
Lav en bordplade af fliser. Montér først et bræt langs toppen af de høje elementer. Bræddekanten skal monteres præcis en flisetykkelse højere end skelettets eksisterende top. Nu kan du tilskære en række fliser, så de passer inden for bræddekanten, hvor de kan hvile på toppen af skelettet.
Skær ud til håndvasken. Her bruger vi en rund håndvask. Den får du plads til ved at skære de fire nærmeste fliser til, fx med et Dremel-multiværktøj og en lille klinge til sten.

























