Vasketøj og hygge i tørvejr

Med en tørresnor dækket af en markise kan vasketøjet hænge til tørre i det fri, men i læ for småregn og fugleklatter. Og når tøjet er tørt, kan markisen danne halvtag for en lille hyggekrog, mens solens sidste stråler forsvinder.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 dag
Pris
1.000 kroner

Intro

Et tørrestativ pynter sjældent i haven eller på terrassen, men det er nu rart at kunne tørre tøj udendørs. Endnu smartere var det, hvis tørrestativet kunne noget andet end at stå og se fjollet ud i de perioder, hvor der ikke skal hænge tøj til tørre på det.

Stativet her kan det hele: Det kan holde på tøjet, når det skal tørres, oven i købet med en beskyttende markise over, det kan bruges som overdækning til en lille hyggekrog i haven, når tøjet er tørt og lagt sammen, og så kan stativet oven i købet foldes sammen, når det slet ikke er i brug.

Vejledning

01
Byg rammen af lister og brædder 6 Trin

Selve tørrestativet er en ramme med tørresnore på. For at den skal kunne klappes op og ned, skal den sættes fast på to vippearme, der skal kunne foldes sammen. Det kræver store huller til bolte, så du får brug for bor på 10 og 28 mm. Spadebor er velegnede til formålet.

Et par tilpassede ligejern bruges som holdere til at holde stativet opslået.

1

Bor huller i listerne (A og F). Hullerne til rundstok kene bores med et 28 mm bor, hullerne til boltene med et 10 mm bor.

2

Sav rundingerne på F ud med en stiksav. Du kan tegne dem op med en passer, et låg eller lignende med en diameter på 4,5 cm.

3

Saml rammen. Listerne C og E skrues sammen med 5 x 80 mm skruer. Saml dem på en plade med vinkelrette hjørner.

Pladen sikrer, at samlingen bliver C vinkelret.

4

Skær to snit i ligejernene (K). Målet er, at det forreste hul i hvert jern får form som et nøglehul. Brug en nedstryger.

“Nøglehullet” skal kunne gribe om en skrue.

5

Skru hængslingslisten (D) fast til rammen. Brug tre hængsler og 3,5 x 20 mm skruer. Skru de to ligejern på forrest på rammestykkerne (E).

6

Hængslingsliste (D) og ramme skal sættes sammen.

02
Saml tørrestativ og vippearme 3 Trin

Med fem øskner i begge ender af rammen er det nemt at spænde tørresnore fast.

For at vippearmene skal kunne slås op og ned, skal skråstiverne (F) sættes på rammen med 10 x 80 mm bræddebolte og 10 mm låsemøtrikker. Husk at lægge et par slutskiver imellem skråstivere og ramme, så det hele kan glide let.

1

Spænd tørresnorene på rammen. Der skal sidde fem øskner indvendigt i hver ende af rammen. Spænd de fem snore ud fra øsken til øsken.

2

Saml listerne (A) og stiverne (F). De samles som vist med bræddebolte, skiver og låsemøtrikker.

Læg et par slutskiver imellem listerne.

3

Så er delene klar. Stivere, ramme og rundstokke er klar til at komme op at sidde på væggen.

03
Sæt det hele op på væggen 11 Trin

Når du har valgt, hvor stativet skal placeres på væggen, skruer du det op og sørger for, at det sidder i vater.

Der skal skrues igennem hængslingslisten (D) og væglisterne (A) ind i væggen.

Markisedugen, hvori der er syet en løbegang, fæstnes til de to rundstokke, og bageste rundstok (G) skrues fast i væglisten (A); så er der kun små detaljer tilbage.

1

Skru hængslingslisten (D) fast. Sørg for, at den hænger vandret, og skru den fast med 5,0 x 60 mm skruer.

2

Spænd væglisten (A) fast. Læg en 8 mm liste imellem stivere og ramme, så der bliver lidt frigang. Skruerne til listen skal være 5,0 x 70 mm.

3

Sæt rundstokken (G) op. Stik den igennem hullerne i listerne (A).

4

Sæt markisedugen fast. Hæft dugen fast med et par hæfteklammer, så den ikke falder ned, imens du smører lim på og limer den til rundstokken.

5

Sæt bæreskruer i stiverne (F). Rammen skal være slået op til vandret, og skruerne skal passe ind i hakkene på ligejernene (K).

6

Sæt forreste rundstok (H) på plads i markisen. Stik rund stokken ind igennem løbegangen i dugen og stik den gennem hullerne i stiverne (F).

7

Skru bageste rundstok (G) fast. En 4,0 x 40 mm skrue i hver ende af rundstokken holder den på plads.

Drej rundstokken, så dugen spændes ud.

8

Sav et trekantet hak i hver rammeliste (E). De skal sikre, at bæreskruerne kan passere, når rammen slås ned.

9

Skru vriderne på. De to vridere skal sidde på hver sin liste (A), så de kan holde på rammen, når den er slået ned.

10

Tjek, at alt fungerer. Klapper det hele? Når det gør, kan du male og til sidst montere dækbrædderne (B).

11

Dækbrædderne (B) er sat på foroven (de skal males først), og det hele er klar.

Materialer

45 x 45 mm fyrretræslister:
• 2 lister (A) a 200 cm

24 x 95 mm brædder:
• 2 dækbrædder (B) a 223 cm
• 2 rammebrædder (C) a 189 cm

24 x 45 mm fyrretræslister:
• 1 hængslingsliste (D), 198 cm
• 2 rammelister (E) a 92,5 cm
• 2 skråstivere (F) a 185,5 cm

28 mm rundstok:
• 1 rundstok (G), 218 cm
• 1 rundstok (H), 203 cm

Desuden:
• 1 stykke markisedug (J), 140 x 198 cm
• 2 ligejern (K) a 20 x 120 mm
• 2 stk. 10 x 80 mm bræddebolte (L)
• 2 stk. 10 mm låsemøtrikker
• 6 slutskiver m. 10 mm boring
• Hæfteklammer
• PVA-lim
• 3 hængsler, 60 x 46 mm
• 10 stk. øskner, 8 mm
• 10 meter tørresnor
• Skruer: 3,5 x 20 mm, 4,0 x 30 mm, 4,0 x 40 mm, 5,0 x 60 mm, 5,0 x 70 mm og 5,0 x 80 mm

Tidsforbrug

En dags tid

Pris

Cirka 1000 kroner

Sværhedsgrad

Et ret simpelt, men også sjovt projekt, som de fleste med en smule erfaring kan klare.

Tegning

Sådan er det opbygget

Rammen er hængslet på hængslingslisten (D). Systemet til at klappe stativet op og ned, er styret af skråstiverne (F), og markisedugen sidder fast på rundstokkene (G og H). Listerne (A) holder sammen på det hele, mens de tilpassede ligejern (K) og bæreskruer holder stativet opklappet.

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Haven