
Støv og skidt er spærret inde bag en mur af plastik. Vi kan lyne op og på den måde komme hurtigt ud og ind.
Støv. Borestøv, slibestøv, skærestøv. Støv OVER-tøv. OVER ALT. Køkkenet er bygget om og ligner en million, men et halvt år senere finder du stadig rester af borestøv på toppen af reolerne i stuen ved siden af. En renovering sviner, og du kan ikke undgå, at der bliver en del rengøring bagefter. Men hvis du bygger en støvvæg, slipper du altså for en stor del af svineriet.

Hvad er en støvvæg?
En støvvæg, også kaldet et støvtelt, er en afskærmning, der begrænser byggestøv til det område, hvor du arbejder. Det lyder måske omfattende, men bare rolig. Du skal ikke til at bygge en decideret væg for at holde styr på støvet. Faktisk vil et par baner afdækningsplastik i flere tilfælde være nok til at holde det meste indespærret på et mindre område. Det er selvfølgelig lettere, hvis du kan begrænse støvet til et enkelt rum og lukke dørene. Så kan du tape plastik rundt om dørkarmen, så støvet ikke kan komme ud gennem de små sprækker. Se tre forskellige løsninger på de næste sider.

Beskyt øjne og lunger
Mange nyere vinkelslibere og slibemaski slibemaskiner ner har et udtag, så de kan sættes til en værkstedsstøvsuger. Og det er en rigtig god idé at smide 1.000 kroner efter sådan en maskine, hvis du står over for en større ombygning. En værkstedsstøvsuger designet til at klare alt fra fint byggestøv til større bunker af smulder og byggeaffald. - En almindelig støvsuger brænder sammen på ingen tid, når det ultrafine borestøv trænger ind i elek elektronikken, tronikken, men det problem er der ikke med en værksteds værksteds-Én støvsuger.
Én ting er at beskytte huset mod støv og skidt, men du skal selvfølgelig heller ikke glemme at passe på dig selv. Derfor råder vi dig til altid at bruge støvmaske,
så lungerne er beskyttet. Et par sikkerhedsbriller er bestemt også en god idé.

Et par baner plastik er ofte nok
Skal du afdække et mindre område, fx hvis du skal fjerne fliser fra en væg i et køkken, kan det være nok at hænge et par baner afdækningsplastik op foran. Så er det ikke nødvendigt at dække hele køkkenet af. Vær omhyggelig med at tape plastikken fast til loftet, og sørg for, at der er et godt overlap mellem banerne.
1 Plastikken tapes fast til væggen. Det er ikke nødvendigt med tape i hele baner. 20 cm lange stykker med en meters mellemrum er rigeligt.
2 Skær plastikken af ved gulvet. Sørg for, at der er rigeligt med plastik. Du kan tape langs gulvet, hvis det er nødvendigt.

Hermetisk lukket med plastikdør
Du skal i gang med en større renovering i en stue, og det kommer til at svine en del. Stuen støder op til køkkenet, og der er ingen dør mellem de to rum. Til dette scenarie er et stykke plastik med en lynlås oplagt. Så bliver der lukket helt af til stuen.
1 Dørhullet her er 140 cm bredt. Plastikdørene fås i forskellige bredder og højder, og vores er købt på overmål.
3 Bunden får et stykke tape. Der kan snige sig meget støv og skidt ud under døren ved gulvet, så derfor bruger vi godt med tape ved gulvet.

Fleksibel løsning med billigt samlesæt
I Harald Nyborg faldt vi over dette sæt med teleskopstænger, af-I af dækningsplast og lynlås. Sættet koster 280 kr. og er både effektivt og fleksibelt. Du kan fx nemt lave et hjørne, hvis du ikke har en væg at sætte plastikken fast på.
1 Plastikken sættes på et topstykke, og topstykket sættes på for enden af teleskopstangen.
2 Teleskopstangen skrues ud. Plastikken bliver holdt fast op mod loftet i topstykket. I dette sæt kan stængerne foldes ud til 260 cm.
3 Lynlåsen klistres på plastikken. Du kan selv bestemme, hvor du vil åbne støvvæggen. Lynlåsen kan klistres til plastikken, når filmen bagpå fjernes.
4 Plastikken skæres op. Når du har besluttet, hvor lynlåsen skal være, skærer du plastikken op med en hobbykniv. Nu kan støvvæg-gen lynes op og i som en dør.
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

