Derfor er kalk genialt

Hvidtekalk overhaler alle moderne diffusionsåbne malinger, når det handler om at transportere fugt væk fra facaden. Se her hvorfor, og hvordan du arbejder med det.

Måske tænker du, at hvidtekalk på en facade hører fortiden og frilandsmuseer til, og så køber du moderne facademaling til dit gamle, hvide hus. Men måske skulle du lade fortiden tale.

For historien taler sit helt tydelige sprog: Alene i Norden har vi kalket huse siden vikingetiden – og ude i den store verden har den måde at beskytte huses facader på været brugt i århundreder inden da.

Og selvom vi ofte tror, at nyt er bedre end gammelt, så trumfer hvidtekalk moderne malinger på flere parametre: Hvidtekalk holder længere og er nemmere at friske op end maling, og så har det en enestående evne til at transportere fugt væk fra murværket; en praktisk egenskab, der formentlig har reddet mange kirker fra at gå til på grund af opstigende grundfugt. Så måske er det også det rette valg til dit gamle hus?

Effektiv fugttransport

Produktion:
Kridtsten, kalksten eller marmor brændes ved 900 grader. Den brændte kalk læskes (blandes) ved at tilføre vand. Blandes læsket kalk med vand 1:5 eller 1:6, får man hvidtekalk.

På muren:
Hvidtekalken optager kuldioxid fra luften, og i den proces gendannes den mineralske kalksten på muren. Kalkstenen dannes udefra og ind og danner bittesmå porer, der bliver større indefter mod murværket.

Da vand altid bevæger sig fra grove porer til fine porer, skabes der et sug indefra og ud, så vand transporteres væk fra muren. Samtidig har vand udefra svært ved at trænge ind.

Denne proces foregår 10 til 100 gange hurtigere end såkaldt diffusionsåbne materialer, da diffusion er en forholdsvis langsom proces.
Desuden bliver diffusionsåbne materialer tættere, jo flere lag der lægges på. Det sker ikke for hvidtekalk, heller ikke efter 25 lag.

  1. Kalkens porer er størst inde ved muren og bliver mindre udad.
  2. Vand (fugt) presses automatisk ud via porerne i et højt tempo.
  3. De små porer i det yderste lag gør det svært for fugt at trænge ind i kalklaget.

Sådan kalker du

Kalkning er en proces, der kræver lidt tålmodighed. Du slipper nemlig ikke med en enkelt overstrygning med kalk, men nok snarere tre, fire eller fem omgange. Til gengæld kan du forvente, at du først skal i gang med kalkkosten igen om 10-20 år, afhængigt af de lokale forhold.

Du skal bruge kalkvand (du kan købe kalkvand samme sted, som du køber hvidtekalk) og kulekalk eller stampet kalk, der røres op med vand, og en god pensel: en anstryger af naturhår. Og så er det bare at komme i gang med arbejdet.

Kalkning: Muren kostes eller sprayes med kalkvand 1

Muren kostes eller sprayes med kalkvand. Kalkvandet styrker underlaget, binder støv og sikrer de bedste betingelser for, at de følgende kalklag hæfter godt. Lad kalkvandet sidde til næste dag.

Kalkning: Næste dag oversprøjtes muren med vand 2

Næste dag oversprøjtes muren med vand. Hvis underlaget er tørt, trækkes vandet for hurtigt ud af kalken, så du har svært ved at fordele den jævnt og tyndt, og så hærder den ikke optimalt.

Kalkning: Kost den tynde hvidtekalk på muren 3

Kost den tynde hvidtekalk på muren. Arbejd på kryds og tværs, så kalken kommer godt ind i murværket. Det kræver 3-4 tynde lag med tørretid imellem at dække muren, så vær tålmodig.

Kalkning: Sprøjt muren med kalkvand til sidst 4

Sprøjt muren med kalkvand til sidst. Kalkvandet binder krystallerne i kalken og murværket ekstra sammen, så der stort set ingen afsmitning kommer fra den flotte, hvide væg.