Dit hus er en tikkende bombe!

Livet som husejer er en evig kamp mod tiden. Hver en del i huset nærmer sig sin udløbsdato. For nogle dele ligger den 100 år ude i tiden, andre er i det røde felt. Du sidder på en bombe, men er du vågen, kan du leve trygt med den.

Tik tak, tik tak.

Lytter du godt efter, vil du høre urene tikke overalt i dit hus. Nedtællingen var begyndt, længe før du flyttede ind, og urene står aldrig stille. Hver en del af dit hus tæller ned mod sit nulpunkt. Din murstensvæg kan du sikkert tage det roligt med, her står uret måske stadig på 70 års forventet levetid. Vinduerne er mere kritiske, her viser tallene måske 4 år og 6 måneder. Og ude i bryggerset er det ofte helt galt - det ser måske ligefrem ud til, at gaskedlen kan eksplodere, hvad øjeblik det skal være?

Det lyder som et snedigt udtænkt computerspil, men det er virkeligheden for alle os husejere.

Forsikringsselskaberne har detaljerede tabeller for, hvor mange år røde mursten, trævinduer og gaskedler ventes at holde. For dem er de et redskab at beregne erstatninger ud fra. For dig er det en god påmindelse. Tabellerne er jo et forenklet billede af det langt mere komplicerede forfald, dit hus konstant befinder sig i, og som du som husejer er nødt til at forholde dig til. Dels for at nå at forebygge og stoppe skader før de får kostbare konsekvenser. Dels for at forberede dig på de uundgåelige udgifter der følger af forfaldet.

For der er ingen grund til at gå i panik. Du har masser af tid. Du skal bare jævnligt, så længe det giver mening, holde styr på de tikkende bomber og nulstille eller justere dem, før de når ned i det røde felt.

Små ting som at male vinduerne før træet rådner. Store ting som at tjekke om fugerne i murværket skal fornys, og om tagstenene bør skiftes ud, før de fører til virkeligt kostbare fugtskader i resten af huset.

Nogle steder gælder det bare om at holde øje med uret. Gaskedlen for eksempel. Den har jo sin tid. De første år gør du alt for at holde den i form, men en dag betaler det sig ikke længere. Her må du skaffe penge til en ny løsning, den dag kedlen bryder sammen.

Vigtigt at prioritere langsigtet

Kunsten er hele tiden at prioritere sin indsats mellem de mange elementer i huset fornuftigt.

Når du bygger nyt, handler det om at prioritere de elementer, som siden er svære at komme til, højest. De skal leve op til jeres behov og ønsker i mange år. Så kan du bedre give køb på den forventede levetid på de dele, der er lette at holde ved lige og skifte ud.

Også når du holder huset ved lige, må du prioritere.

Hvis træfacaden er i rimelig stand, betaler det sig at skifte de ødelagte brædder ud og grunde og male alt grundigt; det fornyer levetiden og justerer tiden på den tikkende bombe op til noget nær udgangspunktet.

Men er bundkarmen i det gamle vindue rådden, så kan det måske bedre betale sig at skifte vinduet ud og få energiruder og bedre træ end at reparere. Her køber du ikke bare lidt ny tid, du får en længere levetid, end husets første vinduer bød på som nye.

Klogt at betale lån ned i takt med sliddet

Alle de små og store valg får du ikke en enkel opskrift på. Selv om ingeniørerne har sat en teoretisk levetid på parketgulve, er sliddet forskelligt fra hus til hus, vedligeholdelsen er vidt forskellig, og gør du tingene selv, giver det ofte mening at reparere, hvor det ville være for dyrt at lade håndværkere stå for det.

Det vigtigste er, at du er bevidst om, at alle dele i huset hver eneste dag kommer en dag tættere på deres udløbsdato, når du ikke gør noget.

Og at du er bevidst om, at det i den lange ende er med dit hus, som det er med gaskedlen. Det har sin tid. Alle huse kommer en dag til det punkt, hvor det ikke betaler sig at reparere mere. Hvor det er billigere eller bedre at rive ned og bygge nyt.

Det er ikke sikkert, at det bliver i din tid. Men det er klogt at forberede sig på det. Med lidt held justere urene, så de til sidst tikker ned mod samme dag. Og sikre, at lånene er betalt, den dag tiden løber ud.

Et typisk hus fra 1974

Vi har - som tankeeksperiment -ladet 42 år gnave i en villa opført i 1974 og ser tydeligt, hvordan flere elementer hastigt nærmer sig den forventede levetid - men også, hvordan brug, vedligehold og fornyelser konstant påvirker tingene, så tiden må justeres.

Bygningsdelenes forventede levetider

Når du lægger nyt tag, så er klogt at prioritere undertaget Det skulle gerne holde mindst så længe som det synlig tag.

Tallene i vores tabeller er kun et udgangspunkt for at skønne den forventede levetid.

Når forsikringsselskaber sætter tal på, hvor længe en type tagbeklædning kan holde ved en given taghældning, er det kun et udgangspunkt for en individuel vurdering. Til hver en tid må man justere for, hvor længe materialet nu har holdt, hvordan det er holdt ved lige, hvordan konstruktionen er, og hvor udsat det ligger i forhold til vind, vejr og brug.

Men tabellerne er en fantastisk hjælp for husejeren, der vil have mest mulig glæde af sit hus så længe som muligt. Der er hentet fra hæftet “Levetider for bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikring og huseftersynsordningen”. Der er langt flere tal i hæftet, som du finder på internettet på dets titel. Søger du på levetidstabel_2001, ser du, hvordan den forventede levetid hele tiden justeres, jo længere en ting har holdt, og på hjemmesiden levetider.dk kan du få hjælp til at beregne forventede levetider ved forskellige løsninger.

UNDERTAG

Mange tagdækninger forventes i dag at have et undertag, der kan være alt fra et fast tagpaptag til bløde baner af filt. Undertaget bør have en levetid på længde med tagdækningen, da det ikke kan udskiftes uden at fjerne den. Det er logik, men langt fra altid den løsning, der er valgt. Levetiden afhænger i høj grad af, om tagdækningen er åben, fx tagsten, eller lukket.

AFTRÆKSHÆTTER OG TAGRENDER

Aftrækshætter, tagrender, skotrender og inddækninger samles i nogle officielle levetidstabeller som et punkt, og den skønnede levetid er meget lang for dem alle. Et eksempel på at du også må foretage din egen vurdering og holde øje med delene, for en billig plasttagrende har langt større risiko for at få skader i frost, end en solid rende af zink har. Det er vigtigt at holde øje med gruppen her. Delene er billige at skifte ud i forhold til de skader, de kan give, hvis de bliver utætte.

VINDSKEDER OG STERN

Vindskeder og sternbrædder har ofte været tænkt som offertræ, altså træværk som sidder meget udsat og må skiftes ofte, men som til gengæld beskytter de dybereliggende dele af konstruktionen. Tabellen rummer fire traditionelle udgaver, som skal passes og males for at holde levetiderne her, men i dag bruges også materialer som kompositbrædder og eternit, der også holder i masser af år, uden at du må op på stigen og male dem.

TAGDÆKNING

Taget er som yderste lag nemt at komme til, og du kan med lige god ret vælge et billigt tag med kort levetid og et dyrt tag med lang levetid, bare tagdækningen passer til huset. Det er dog værd at huske på, at det kan være svært at komme op på taget, selv for at udføre en simpel reparation, og at en udskiftning typisk kræver stilladser, og at huset er blotlagt en tid. Det er helt naturligt, at du ind imellem fornyer taget, men det giver ikke mening at skifte tag, hver gang moden kaster sine øjne på en ny farveskala.

YDERVÆGGE

Ydervæggene har meget forskellig levetid, og de er udtryk for forskellige strategier på et sted, der er ret enkelt at komme til. Eternit har - i denne sammenhæng - kort levetid, men er billig, passer sig selv og skiftes så ud. Tegl og træ derimod kan holde næsten uendeligt, men det kræver, at de passes. Træfacaden skal jævnligt males og have skiftet skadet træ ud. Murstenene holder i århundreder, men en sjælden gang skal mørtelfugerne fornyes. Her ser du kun et lille udvalg.

VINDUER

Vinduer i høj kvalitet holder meget længe, mange så at sige ubegrænset, hvis de bliver passet og plejet. Deres svage punkt er, at vi har udviklet langt mere energirigtige ruder, og det har gjort det nødvendigt at forny eller udskifte mange ellers meget velholdte vinduer. Og så er der også vinduer, der hurtigt rådner.

FASTE RØR OG RADIATORER

Rørinstallationer burde holde evigt, for det er noget skrammel, når de tærer igennem. Men i disse år bliver mange nedstøbte rør fra halvfjerdserne utætte og giver store, kostbare skader, og det passer med deres forventede levetid. Skaderne kan kun forhindres ved at lægge nye rør. Den gode løsning er slanger i dobbeltrør, så de kan skiftes uden at åbne hele konstruktionen.

TAGVINDUER

I Skandinavien har vi stort set kun tagvinduer i en enkelt type, leveret fra få producenter. De er typisk bygget, så der er brug for meget lidt vedligehold, hvis de sidder i en sund konstruktion.

GULVE

Det meste af gulvkonstruktionen ligger så beskyttet, at man ikke sætter levetid på den. Skader optræder så individuelt og afhængigt af fx byggesjusk og vandskader, at det ikke giver mening at sætte en forventet levetid på dem. Levetiderne gælder kun den synlige del af gulvet - og forudsætter godt vedligehold.

Hent magasin-artikel nu

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Hus