Er dit hus i farezonen?

Måske er der en usynlig morder i dit hjem. Den er langt mere avanceret end selv den ondeste krimifigur: Den kan ikke ses, ikke lugtes, ikke smages, ikke føles. Men hvert år dræber den 300 danskere. Og kun du kan stoppe den fra at angribe dig og din familie.

Du gør sikkert, hvad du kan for at beskytte dig og din familie mod trafikulykker og andre farer. Men hvad gør du for at beskytte dig og din familie imod den radioaktive og kræftfremkaldende gas radon, som udgør en endnu større fare? En fare, som måske findes i dit hjem.

Radon er en naturligt forekommende ædelgas, som findes i luft, vand og jord. Men du kan ikke se gassen, ikke lugte den, høre den eller smage den. Og den gemmer sig i jorden omkring og under dit hus, i byggematerialer og i vand. Måske i skadelige koncentrationer.

Cirka 65.000 husstande i Danmark er angrebet af radon i så store koncentrationer, at der skal sættes ind for at undgå, at gassen forårsager kræft hos beboerne. Er dit hus i farezonen? På kortet i artiklen kan du få et fingerpeg, men der er kun én måde, du kan være sikker på: Du må måle mængden af radon i dit hus. Heldigvis er det ret nemt at gøre, og herefter kan du om nødvendigt gribe ind.

Hvad er radon?

Radon er et grundstof, en radioaktiv ædelgas med betegnelsen Rn og atomnummer 86. Gassen er meget flygtig og kommer ind ad selv de mindste sprækker i dit hus.

Gassen er ikke i sig selv farlig, men når den nedbrydes, danner den partikler, der er kræftfremkaldende, og i Danmark skønner myndighederne, at radon er medvirkende årsag til 300 lungekræfttilfælde om året. Derfor skal du sikre dig imod radon.

Her er faren størst

Radon findes overalt. Men der er et højere radonindhold i klipper og et lavere indhold i sandjord.

Derfor er risikoen for et højt radonniveau fx 30 gange større på Bornholm, end det er på den jyske hede. I klipper og grotter kan radon-niveauet være ekstremt højt.

Radon fordeler sig meget ujævnt, så niveauet i dit hus kan være højt, selvom naboens er lavt.

Kommunekortet viser, hvor mange procent af de enkelte kommuners enfamilieshuse der vurderes at have en radonkoncentration over 200 Bq/m3. Kommunerne er inddelt i fem klasser med tilhørende farve på følgende måde:

Baseret på radonundersøgelse gennemført af Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Finansieret af Sundhedsministeriet.

Alle huse indeholder radon

Alle huse bygget af sten eller beton indeholder små mængder radon. Men opbygningen af huset har afgørende betydning for, hvor meget radon der slipper ind i huset nedefra. Hvis du fuldkommen skal sikre dig imod radon, så skal du bygge et nyt hus og sikre det med en radondug som en del af fundamentet. Og så skal du bygge væggene af træ, som ikke indeholder radon.

Men du behøver ikke at gå i panik. Du kan nøjes med at tjekke, hvor stor risikoen er for radon i dit hus, og så gøre dit til, at niveauet falder, hvis det er for højt. Næsten uanset hvordan huset er funderet, vil fundamentet afgive radon, fordi det er af sten. Men niveauet er så lille, at det ikke har nogen sundhedsmæssig betydning.

Et støbt fundament beskytter bedre imod radon fra jorden end en krybekælder. Men krybekælderen er lettere at ventilere og beklæde, hvis radonniveauet er højt.

Hvor høj er strålingen?

Den danske grænseværdi for mængden af radon i private hjem følger Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) anbefalinger. Er niveauet højere end 100 becquerel i dit hus, anbefaler myndighederne, at du griber ind og bringer strålingsniveauet ned for at beskytte husets beboere imod risikoen for lungekræft.

Det vurderes, at rygeres risko for at få lungekræft af radon er 25 gange større end ikkerygere (selvom rygningen i sig selv udgør en langt større risiko end radon isoleret set).

Det gennemsnitlige radonniveau i et hus er 70-80 becquerel, og her er der ingen grund til at gøre noget for at bringe det ned. Mellem 100 og 200 becquerel udgør en risiko, men den kan ofte løses med god udluftning og ventilation og i nogle tilfælde tætning af fundamentet. Er niveauet over 200 becquerel, er det kritisk og kræver en indsats, der kan være ret omfattende.

UNDER 100 BECQUEREL (LAV) Der findes ikke et hus, hvor radonniveauet er 0. Der vil altid være en baggrundsstråling, og den er ganske ufarlig. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fastsat 100 Bq som grænsen for, hvad der er acceptabelt. Måler du under 100 Bq, behøver du ikke frygte strålingen.

Typisk forekommende:
• På grunde med meget sand i jorden
• I nybyggede huse med indlagt radonspærrer
• Huse med velventileret krybekælder.

100-200 BECQUEREL (MIDDEL) Hvis målingen viser 100 Bq eller mere, bør du være på vagt. Strålingen er over den anbefalede maksimumsgrænse, og du skal finde en måde at bringe niveauet ned på. Så længe strålingsniveauet holder sig under 200 Bq, kan du normalt nøjes med ret nemme og billige løsninger.

Typisk forekommende:
• På grunde med meget ler i jorden
• I huse, der er mere end ti år gamle
• Huse med terrændæk støbt direkte på jorden.

OVER 200 BECQUEREL (HØJ) Er niveauet så højt, skal det få alarmklokkerne til at ringe. Du er nødt til at gribe ind for at bringe niveauet ned under grænseværdien på 100 Bq. Er det langt over 200 Bq, bør du få fat på en ekspert, evt. via det firma, der har udført målingerne, så du får den rette rådgivning.

Typisk forekommende:
• På grunde med klipper eller ler i jorden
• I huse, der er mere end ti år gamle
• Huse med terrændæk støbt direkte på jorden.

Sådan måler du radon

Måling af radon bør ske i fyringssæsonen, hvis du skal være sikker på resultatet. Der er to måder at måle på: den grundige og den indikerende. Den grundige koster typisk under 1.000 kroner og kræver stort set intet arbejde fra din side.

Når du varmer dit hus op, skaber du undertryk. Undertrykket er med til at suge evt. radon fra jorden ind i dit hus via revner og sprækker i fundamentet. Derfor er radonniveauet i din bolig størst om vinteren, og derfor er det her, du skal måle. Da den grundige måling tager et par måneder, skal du helst være i gang mellem oktober og april.

På internettet er det nemt at finde de små måledåser, du skal placere i minimum to rum i huset. Her skal de stå i mindst to måneder (følg anvisningen fra leverandøren), hvorefter du sender dem retur og får en rapport tilbage, der viser, hvor højt dit radonniveau er.

Hvis du ikke har tid til den grundige måling, fx fordi du overvejer at købe et hus i et område med stor radonforekomst, kan du lave en indikerende måling. Du kan enten få et firma til det eller købe en indikator. Denne løsning er dog dyrere end den langsomme og grundige metode.

Når du kender niveauet, kan du vurdere, hvad der skal til for at beskytte dig og familien.

Den digitale måler kan indikere radonniveauet her og nu.

De små bokse med sporfilm skal analyseres og giver et nøjagtigt resultat.

Lav stråling: Udluftning

Måler du radonniveauet i dit hus til under 100 becquerel, er du ikke i den store fare. God ventilation kan bringe niveauet yderligere ned, så du er helt risikofri.

Du kan ret nemt bringe radon-niveauet ned ved at tilføre frisk luft og fjerne den radonholdige luft fra dit hus med simpel ventilation. Luft ud tre gange om dagen med gennemtræk. Har du ventilationsanlæg og et radonniveau tæt på 100 Bq, så lad anlægget køre lidt ekstra. Rygere skal være ekstra opmærksomme på at bringe niveauet ned: Deres risiko for at få kræft af radon er cirka 25 gange højere end ikkerygeres risiko, fordi radonets henfaldspar-tikler sætter sig på røgen og suges direkte ned i lungerne.

God udluftning bringer niveauet af radon ned, samtidig med at du forbedrer det generelle indeklima i dit hus.

Middel stråling: Tætning

En måling, der viser mellem 100 og 200 bequerel, tyder på, at der skal mere end udluftning til. Typisk tætning af revner og sprækker.

Der kan være mange utætheder i et terrændæk (den støbte gulvplade ned mod jorden), og det giver radonet i jorden frit spil til at trænge op og ind i huset. Her må du tætne omkring rør, kabler, brønde og andre gennembrydninger af terrændæk og sokkel. Lad være med blot at beklæde hele kælderen med plast. Det giver med garanti fugtproblemer. Har du ikke opstigende fugt gennem selve terrændækkets beton, kan en mulighed være en radonspærredug.

Med en god byggefuge kan du lukke mange sprækker til.

Høj stråling: Udsugning

Overstiger radonniveauet 200 Bq, er din risiko meget høj. Her kan en løsning være at installere radonsug under husets fundament.

Jo højere niveauet af radon er i dit hjem, desto større er risikoen for, at det sætter sig på lungerne og forårsager lungekræft. Og et niveau på 200 becquerel er dobbelt så højt som WHO’s grænseværdi. I mange boliger er niveauet endnu højere end det. Og det er alvorligt. Ved så høje niveauer er det langtfra sikkert, at ventilation og tætning af terrændækket er nok til at forhindre radonet i at sive ind i dit hus og bringe dig og din familie i fare.

En mulig løsning er et radonsug, der bores ind under husets terrændæk og suger den radonforurenede luft ud i det fri. I modsætning til de lettere løsninger må du her tilkalde professionel hjælp. Har du krybekælder og et stærkt forhøjet radonniveau, kan du også her få etableret radonsug. Det er selvsagt noget nemmere, da du jo i forvejen har ventilationskanaler. Du kan også få lagt en radondug ind under gulvet.

Luften pustes ud på siden af huset eller føres ud et sted på grunden af hensyn til støjgener. Suget letter overtrykket under huset og suger radonet væk.

Radonet kan suges ud

Et radonsug består kort fortalt af et eller flere rør, der føres ind under huset, typisk i det kapil-larbrydende lag af sand eller grus under terrændækket.

Rørene kan føres ud igennem soklen eller muren eller op igennem huset og taget, og suget kan enten være passivt (den såkaldte skorstenseffekt) eller aktivt ved hjælp af en mekanisk ventilator. På nogle modeller kan ventilatoren placeres et stykke fra huset.

Målet for radonsuget er at bringe strålingsniveauet ned under grænseværdien på 100 Bq. Et radonsug skal etableres af professionelle og koster fra 10.000 til 70.000 kroner, afhæng igt af forholdene.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Hus