Sådan kan du lave din egen lokale madfestival

Der er få ting, der kan skabe så meget fællesskab som at forenes omkring mad. Så hvilken bedre måde at skabe samhørighed i ens lokalsamfund end at starte en madfestival?

© Unsplash.com

Det er den perfekte opgave for gør-det-selv-entusiasten, der gerne vil gøre noget særligt for lokalsamfundet. Men det kan dog være en udfordring at stable noget så stort på benene. Derfor er det vigtigt at være klar over forberedelserne.

Skab et sikkert miljø

En madfestival kræver meget praktik. Der skal være styr på gæster, tilladelser og madvarer. Som arrangør er sikkerheden en af de første prioriteter, og derfor skal der være en plan for et sikkert madmiljø. Hvis man afholder det udenfor, kan vejret påvirke madtemperaturerne. Derfor skal der være sikker opbevaring til mad, så gæsterne ikke går derfra med mavesmerter. En løsning kan derfor være at leje en fryse- / kølecontainer til fødevarer. Ved at leje en kølecontainer og en frysecontainer kan man opbevare maden sikkert, så det kan serveres til andre.

Fordelene ved kølecontainere og frysecontainere

Når man vælger udlejning af kølecontainere og frysecontainere, er det en god og billig måde at opbevare maden til de rigtige temperaturer, da man ikke selv skal investere i en kølecontainer eller frysecontainer. Fordi det er containere, der bruges til både privat og erhverv formål som opbevaring af planter, medicin, og som bruges af både restauranter, hoteller og hospitaler, så kan man også vide sig sikker i, at det er containere af god kvalitet.

Samtidig skal man ikke bekymre sig om, hvorvidt der er nok plads. For heldigvis kan kølecontainere og frysecontainere fås til gode priser, alt efter behov, om man har brug for 10-fods, 20-fods eller 40-fods.

Vælg et madtema

Når man har fået styr på tilladelser som parkering, bevillinger og mere, kan man gå i gang med den underholdende del. Nemlig, hvilken slags mad, der skal serveres. Det kan være, at man gerne vil udbrede budskabet om vegansk og vegetarisk mad ved at sætte fokus på det. Eller at man vil skabe opmærksomhed omkring flere kulturer ved at servere mad fra internationale køkkener. Hvad det end er, er det en god idé at have et overordnet tema, så man får nemmere ved at reklamere for begivenheden.

Få fat i restauranterne og kokke

Når der er fastlagt et tema, er det næste skridt at få fat i dem, der skal lave al den lækre mad. Ved at annoncere i restaurationsmiljøet, at du arrangerer en madfestival, kan du invitere restauranter og kokke til at deltage. Nogle gange kan det også fungere at gå gennem alternative kanaler ved at spørge direkte ud på sociale medier. Det vigtige er blot, at man giver restauranterne de nødvendige detaljer, for eksempel om de selv skal sørge for vand, el og borde.

Spred budskabet om festivalen

En madfestival er selvfølgelig ingenting uden gæster. Derfor skal der også lægges kræfter i at få fat i et publikum. Ud over at tiltrække dem med idéen om lækker mad, kan det også være en idé at få noget underholdning ind. På den måde kan man muligvis nemmere tiltrække flere gæster. Har man det på plads, er det med at komme ud over stepperne, hvad angår marketing. Hæng plakater op, del begivenheden på sociale medier og brug også lokalsamfundet til at sprede budskabet.