Utæt udendørs vandhane

Er den udendørs vandhane begyndt at dryppe, skal det fikses hurtigt muligt. Kan du selv komme til at lukke af for vandet, er det heldigvis en overkommelig opgave.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Skiftenøgler (2 stk.)

Materialer

  • Vandhane
  • Paksalve
  • Pakgarn

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Det er forholdsvis billigt at købe en ny vandhane og selv skifte den gamle ud. Det forudsætter dog, at du kan lukke for vandet på en stophane (ballofix), der er placeret på tilløbsrøret til vandhanen. Ellers kræver reglerne, at du kontakter en VVS'er.

Udendørs vandhane drypper: Luk for tilførslen af vand til hanen 1

Luk for tilførslen af vand til hanen. Lukkeanordninger kan se lidt forskellige ud, men fælles for dem er, at de skal være placeret på tilløbsrøret til vandhanen.

Skift udendørs vandhane: Skru vandhanen af 2

Skru vandhanen af ved at holde fast med én skiftenøgle og dreje med en anden.

Udendørs vandhane utæt: Hanen er taget af 3

Hanen er taget af, og nu skal vandet helst ikke blive ved med at løbe. Gør det det, skal du have tjekket og evt. skiftet stophanen (ballofixen).

Utæt vandhane udendørs: Tør tilløbsrøret af med en klud 4

Tør tilløbsrøret af med en klud. Det skal være så tørt som muligt, inden du arbejder videre.

Utæt udendørs vandhane: Gør den nye hane klar 5

Gør den nye hane klar. Rids gevindet let med en fil eller en nedstrygerklinge. Det gør det nemmere at montere pakgarn.

Pakning til udendørs vandhane: Kom paksalve på gevindet 6

Kom paksalve på gevindet. Salven hjælper til med at tætne samlingen.

Pakning udendørs vandhane: Smør salven tyndt ud hele vejen rundt 7

Smør salven tyndt ud hele vejen rundt, så der er salve nede i hele gevindet.

Udendørshane drypper: Kom også paksalve ind i tilløbsrørets gevind 8

Kom også paksalve ind i tilløbsrørets gevind. Her er det blot nødvendigt med et tyndt lag.

Udendørs vandhane drypper: Kom pakgarn rundt om gevindet 9

Kom pakgarn rundt om gevindet. Kør det på med uret, så det dækker hele gevindet, men kun i et tyndt lag.

Skift udendørs vandhane: Smør paksalve udenpå pakgarnet 10

Smør paksalve udenpå pakgarnet. Igen blot i et tyndt lag, der ender med at holde styr på pakgarnet.

Udendørs vandhane utæt: Skru hanen på igen 11

Skru hanen på igen – igen ved hjælp af to skiftenøgler (en til at skrue og en til at holde igen med).

Nu holder den tæt, og du slipper for at spilde dyre vanddråber.