3d køkken tegnet med Love my home

Brug et 3D-tegneprogram, og gå rundt i dit nye køkken, før du bygger det. Det kan spare dig for en masse forkerte beslutninger - og dermed tid og penge.

Før du går i gang med at bygge et nyt køkken eller et redskabsskur, er det rart at have et visuelt overblik. Ikke alle kan forestille sig det færdige resultat, men så kan du heldigvis nemt tegne en fuldstændig plan, inden du går i gang med at vælte væggene.

Vi har fundet et 3D tegneprogram på nettet, Love My Home, som du kan lære at bruge meget hurtigt. Det er gratis - og vil kunne spare dig for masser af tid i forhold til planlægning af større og mindre ændringer i hjemmet.

Du kan nemlig visualisere alt fra en simpel ommøblering af stuen, til en komplet ombygning af dit køkken. Målfast, i farver og i 3D.

Nemt og gratis 3D-tegneprogram

Du kommer i gang på under fem minutter med dette 3D tegneprogram. Programmet Love My Home er let at bruge – og gratis. Du indtaster blot lovemyhome.net på computeren, og hjemmesiden dukker op. Når du har oprettet dig som bruger, er du klar til at tegne.

Det er gratis, og nu kan du tegne, indrette og gå rundt i dine 3D-tegninger. Tegningerne bliver gemt hos Love My Home, så du kan tegne videre fra hvilken som helst computer, du arbejder på.

DOWNLOAD hele artiklen og se, hvordan du bruger LoveMyHome - trin for trin.

Flere gratis 3D-tegneprogrammer

I artiklen om 3D-indretning i Gør Det Selv nr. 12, 2016 tager vi udgangspunkt i programmet LoveMyHome. Der findes dog også andre gode programmer, fx RoomSketcher. Det kan præcis det samme.Det er gratis at komme i gang med, og nu kan du tegne, indrette og gå rundt i dine 3D-tegninger. Tegningerne bliver gemt hos RoomSketcher, så du altid kan tegne videre fra en anden computer senere.