Indholdsoversigt
- 1. Skabene samles, så de er vinkelrette
- 2. Vægliste er den bedste “sokkel”
- 3. Pæne afslutninger rundt langs kanten
- 4. Ens placering af greb på låger og skuffer
- 5. Undgå skæve låger og skuffer
- 6. “Stillads” hjælper dig med overskabene
- 7. Præcis samling af underskabe
- 8. Tæt og solid samling af træbordplade
- 9. Skureliste afslutter pænt langs væggen
- 10. Mål nøjagtigt op, og sav ud til vask
- 11. Vælg skruer i den rigtige længde til montering af bordpladen
- VIDEO: Greb på låger og skuffer
- VIDEO: Køkkenlågerne hænger skævt
1. Skabene samles, så de er vinkelrette
Skub bagbeklædningen fast i rillerne i skabets sider. Tjek, at alle skabets dele er vinkelrette, inden du stifter bagbeklædningen fast. I det øjeblik beklædningen er stiftet fast, har du ikke mulighed for at rette delene ind.
2. Vægliste er den bedste “sokkel”
Tegn først en streg op på væggen, der markerer sokkelhøjden. Forinden skal du tage stilling til, hvor højt det færdige køkkenbord skal være, inkl. køkkenbordsplade. Tjek med vaterpas.
Montér en liste på væggen med sømdyvler, 8 x 100 mm, for hver 40 cm. Bor først for i listen, inden sømdyvlerne slås i. Tjek, at listen sidder lige, for hvert hul, du borer.
3. Pæne afslutninger rundt langs kanten
Tag en klods, og lad den følge væggens ujævnheder, mens du streger op på dækpanelet, så det kommer til at passe perfekt til væggen.
Dækpanelet skæres til med en stiksav, der følger opstregningen. Når du skærer med en stiksav, vil snittet typisk flosse mest på bagsiden. Derfor er det en god idé at vende dækpanelet om, så det flossede ikke kommer til at vende udad i rummet.
4. Ens placering af greb på låger og skuffer
Byg en skabelon af et stykke vinkelret træplade med lister på to af siderne. Mål op, hvor grebet skal placeres for at sidde midt på lågen/ skuffen, og hvor langt fra overkanten det skal sidde. Bor så huller i skabelonen, der svarer til det.
Placér skabelonen på hjørnet af lågen. Bor for gennem de huller, der giver en grebsplacering på midten.
5. Undgå skæve låger og skuffer
6. “Stillads” hjælper dig med overskabene
Byg et simpelt stillads bestående af en plade og fire ben. Benene skal have en længde, så overskabene kommer til at sidde i den rigtige højde med skabene oven på stilladset. Når skabene er placeret på stilladset, rykker du det forsigtigt på plads op mod væggen og samler skabene med samleskruer.
7. Præcis samling af underskabe
8. Tæt og solid samling af træbordplade
Bordpladerne lægges op på underskabene, så du kan danne dig et overblik over, hvor den rundede forkant skal fjernes. Mærk op, hvor meget der skal fjernes, så du kan få en tæt samling.
Sav bordpladen til med en rundsav med føringsskinne. Det sidste stykke af den rundede kant fjernes med fukssvans og stemmejern, så du får et knivskarpt hak, hvor den tilstødende plade passer ind.
Samlingen skal styrkes med både beslag og såkaldte fisk. Mærk op, hvor de skal placeres - to bordbeslag og tre fisk.
Bor huller med et forstnerbor til bordbeslagene, og lav en rille fra hullet ud til kanten af pladen. Det gøres ved at save flere savspor tæt på hinanden med en stiksav og bagefter stemme træet væk med et stemmejern. Du kan også fræse et spor med en overfræser. Beslagene monteres, og samlingen bliver helt tæt.
9. Skureliste afslutter pænt langs væggen
Skurelisten skæres til på længden, så den passer præcist. Husk at tage højde for, hvis der skal være en liste for enden af bordpladen.
Montér listen, når du har smurt rigeligt med silikone på sider ne mod bord og væg. Skurelisten fikseres midlertidigt med lange lister og tvinger, indtil silikonen er tør. Får du brug for at lave en samling midt på skurelisten, bør du lave et skråt snit i stedet for et vinkelret - det bliver nemlig mindre tydeligt, når træet med tiden trækker sig lidt sammen.
10. Mål nøjagtigt op, og sav ud til vask
Tegn op efter skabelonen, hvor vasken skal placeres. Følger der ikke en skabelon med til din vask, må du måle grundigt op, evt. efter en vinkelret plade.
Sav ud til vasken. Du får det pæneste snit med en dyksav. En stiksav langs en retskinne kan også bruges - under alle omstændigheder skal du bruge en stiksav til hjørnerne.
11. Vælg skruer i den rigtige længde til montering af bordpladen
VIDEO: Greb på låger og skuffer
Med en boreskabelon sidder de snorlige
VIDEO: Køkkenlågerne hænger skævt
Se her, hvordan du skal gøre.