1. Planlægning og budget
To sider af samme sag. Hvem skal gøre hvad, hvornår og i hvilken rækkefølge? Og hvad kommer det til at koste?
Der er meget, du kan gøre selv, når du skal lave nyt køkken. Men der er også ting, du må have håndværkere til. Vand, afløb, el og varme må du ikke røre ret meget ved selv. Heller ikke selv om du har set, hvordan man gør. Det er derfor vigtigt at finde ud af meget tidligt, hvordan køkkenet skal fungere, og hvilke installationer der skal stå hvor. Så kan du spørge de relevante håndværkere om pris (spørg altid to af hver, så du kan sammenligne), og husk at få et skriftligt tilbud. Når du ved, hvad der skal laves, skal du have styr på i hvilken rækkefølge. Det er fx ikke så smart, at elektrikeren kommer, efter at du har pudset væggene, og vvs’eren skal helst føre nye afløb, mens gulvet er brækket op. Ikke når det nye gulv er lagt.
A. Loft
Skal loftet pudses?
Hvis du river en væg ned, i et ældre skal loftet pudses, men selv om du beholder køkkenet, som det er, vil det være en god idé at skrabe evt. løs puds og maling af nu. Du behøver ikke at vaske loftet, giv det i stedet en gang spærregrund, og mal det så.
Hvis loftet er hullet og revnet, skal det selvfølgelig spartles og slibes, og så kan det være en god idé at give det glasfilt, inden du maler.
B. Vægge
Puds eller fliser? Eller begge dele?
Væggene skal under alle omstændigheder renses ned og rettes op, så underlaget er ensartet og plant. Det er en dårlig idé at sætte fliser op på en ujævn væg i den tro, at det kan man rette med lidt ekstra fliseklæber. Og skal der glasfilt på, er der ingen vej uden om at pudse først.
C. Vand og varme
Vvs-arbejde skal altid udføres af fagfolk.
Så når du planlægger, hvordan dit nye køkken skal se ud, skal du bl.a. overveje, om vasken skal blive, hvor den er, og om en evt. opvaskemaskine kan bruge afløbet fra vasken. Det sparer en del penge til elektriker og vvs’er.
På den anden side er det nu, tingene skal flyttes, mens alt alligevel er hevet ud. Måske skal du også flytte en radiator.
D. Elektricitet
Den autoriserede elinstallatør kommer du ikke uden om.
Nyt køkken betyder også nye og flere stikkontakter. Dem kan man aldrig få for mange af.
Elektrikeren skal til, inden du ordner væggene, så kablerne kan blive trukket hen, hvor stikkontakterne skal være.
E. Gulvet
Hvad gemmer der sig under det gamle køkkengulv?
Et gammelt linoleumseller vinylgulv dækker som regel over både et lag plader, en masse små søm, spartelmasse og måske allernederst et gammelt bræddegulv.
Det er et stort arbejde at komme ned til brædderne, og du skal ikke regne med, du får nogen til at høvle/slibe gulvet, før alle sømmene er væk. Søm vil nemlig ødelægge maskinerne. Spartelmassen vil du i øvrigt kunne skrabe af med en spade. Husk at skrabe, ikke grave, for ellers ødelægger du gulvet.
2. Nedrivning og flytning af el
Skal det være, så lad det være. Vælt en væg, hvis du har mulighed for det. Der må godt være rigeligt med plads i et køkken, så det kan bruges som andet end et sted, hvor der laves mad. Så hvis der er plads til det i huset, skal du måske overveje, om der er et naborum, som kan inddrages. Fat en blok og en blyant, og tegn dit ønskekøkken. Sammenlign så med det gamle køkken, og se, hvad der kan bevares, og hvad der skal flyttes. Tegn installationerne ind, og gå så i gang med nedrivningen. I de fleste vægge vil der være trukket kabler af en eller anden slags - enten inde i væggen eller udenpå. Under alle omstændigheder skal der flyttes kabler, så de ikke hænger og dingler midt i rummet. Bryd væggen fra hinanden meget forsigtigt (og nu taler vi ikke om, at du skal fjerne en bærende væg), så du ikke kommer til at beskadige kabler og rør. Når væggen er fjernet, kan elektrikeren komme og trække nye kabler eller i hvert fald afbryde dem, du lige har fritlagt, hvis det er for tidligt.
Her viser vi et eksempel på, hvordan et gammelt køkken med en minimal spiseplads kan ændres til et moderne samlingsrum, hvor der både er plads til at udfolde sig kulinarisk, og til at ungerne kan sidde og lave lektier ved et spisebord i en ordentlig størrelse. Du kan selv tegne dit køkken op med blok og blyant - eller du kan downloade et af de mange køkkenfirmaers “tegn dit eget køkken”-programmer.
3. Vægge, gulv og rør
De gamle fliser skal væk, og sporene fjernes. Uanset om du skal have fliser op igen eller ej, skal væggene rettes op. Større huller pudses med pudsmørtel - det kan købes færdigblandet i sække, der blot skal tilsættes vand.
Træk pudsen på med et stålbræt, og lad den sætte sig et kvarters tid, før du pudser over med et pudsebræt. Det er ikke specielt svært - og du sparer penge til en murer.
Gammelt tapet fjernes eller spartles ud. Hvis tapetet sidder fast (det gør gammelt hessian for eksempel), så kan du nøjes med at fuldspartle det, inden du sliber og spartler igen. Så er der klar til en gang glasf lt, som dels forstærker væggen, dels er godt underlag for den maling, der skal på væggene.
Overgange i gulvet, hvor der tidligere har været en væg (eller en kakkelovn), skal udlignes. Små ujævnheder kan slibes eller høvles ned med specialmaskiner. Dette er selvfølgelig kun nødvendigt, hvis du vil have frit-lagt et trægulv. Skal der vinyl, linoleum eller klinker på, er det ligegyldigt, så skal du spartle gulvet i stedet med selvnivellerende gulvspartelmasse.
Sidder tapetet godt fast uden at løsne sig, selv om det bliver gjort vådt, er der ingen grund til at rive det af. Du kan nøjes med at spartle over -gangene - eller du kan fuldspartle hele fladen.
Er der højdeforskelle på gulvet, fx efter en fjernet væg, kan de høvles ned, hvis de ikke er mere end 3-4 mm. Er de større, må du lave en overgang af et bræt på tværs, som du tilpasser, så det flugter.
Skal der nedfældes et bræt i gulvet, er det en god idé at skære sporet rent med en dyksav først. Brug en føringsskinne, så kanterne bliver helt lige.
Huller i pudsede vægge skal pudses op. De skal ikke være større end en håndflade, før det ikke er nok at spartle. Og skal væggen bære fliser, er du nødt til at pudse væggen.
4. Samling af skabselementer
Start med at pakke alting ud og samle alle skabselementer. Det skal du gøre af flere grunde. Udpakningen skal du foretage for at tjekke, at du virkelig har fået alt det, du har bestilt (og alt det, der står på følgesedlen!). Det er for ærgerligt at mangle soklen, når du skal til at stille køkkenet op.
Samling af elementerne skal foretages på én gang, så du kan tjekke, om der faktisk er plads til det, du har fået leveret. Mens du samler, finder du også ud af, om der mangler et beslag til en låge eller et ben til et af underskabene. Det er ting, som er ærgerlige at mangle, den dag det hele skal stilles ind på plads. Til sidst monteres benene, og alle elementerne stilles vejen, mens du gør klar til opsætning.
5. Opsætning af skabselementer
Her er det rart at være to om arbejdet. Det er besværligt at bakse med overskabene alene, også selv om du slår hjælpelister op på væggen først. En, der holder, og en, der skruer, så går det som en leg.
Når du skal montere underskabe, så start med at skrue en lægte på væggen, som bagkanten af skabene kan hvile på. Ganske vist er der ben på de viste skabe, men lægten gør det meget nemmere at få det hele til at stå nøjagtig i vater.
Skru skabene fast ned i lægten gennem bunden, og skru dem sammen gennem siderne. Slut af med at justere de forreste ben, og du har nu et perfekt fundament for bordpladen.
Går der rør igennem skabene, må du have fat i saven og bygge skabene lidt om. Her er det faldstammen fra 1. sal og afløb fra vasken.
Støttelister på væggen gør, at det bliver lettere at få overskabene op på plads og få dem til at hænge snorlige.
6. Tilpasning af bordplade
Bordplader kan købes nøjagtigt på mål. Men det kræver, at du har været meget omhyggelig med opmåling og udregning, før du bestilte. Og det skal ofte ske i så god tid, at du ikke kan vide helt sikkert, hvor meget plads der egentlig er (på millimeter). Derfor, og af hensyn til prisen, kan det godt betale sig at købe lidt for store standardplader og så selv skære dem til, når de skal lægges på plads. Dertil skal du bruge en god rundsav med en skarp (ny) klinge, som kan save i den pågældende plade uden at flosse træet, og en føringsskinne til at sikre et snorlige snit.
Samlingen kan foregå med særlige beslag, som fræses ind i undersiden af pladerne, men den kan også ske med en indskudt fer, som er en liste, der passer ind i et spor (en not) i begge plader. Lader du feren være 5 mm for bred, så bordpladerne ikke når helt sammen, kan du lægge en skibsfuge i samlingen; den opfanger, når pladen arbejder i skiftende temperatur og luftfugtighed, og ser flot ud.
Her skal komfuret stå. Inden bordpladerne gøres fast, tjekker du, at fronterne flugter og højden er den samme.
7. Montering af sokkel
Fordelen ved at vælge de viste Ikea-skabe med ben er, at du kan klikke en sokkel på. Du slipper for at bygge en komplet ramme af træ eller mdf-plade, der skal tilpasses nøjagtigt efter gulvet for at få skabene til at stå lige. Og så er det let at komme til at gøre rent under køkkenskabene. Soklerne har en smart plasticliste i bunden, der dels udligner små ujævnheder i gulvet, dels lukker af, så der ikke lægger sig krummer og snavs i revnen mellem sokkel og gulv.
Bunden af soklen forsynes med en blød plasticliste, og gribere skubbes ind i rillen midt på sokkelstykket.
8. Skuffer, låger og lister
Nu mangler kun de sidste småting. Sæt lågerne på, og juster dem, så de sidder lige med vandrette overkanter og lige meget luft mellem alle låger. Sæt så skuffefronterne på, og ret dem ind, så overkanterne på de øverste skuffer flugter med lågerne. Og slut af med at lime og stifte lister på langs væggene. Her er brugt hulkellister i samme træsort som bordpladen.
Når listerne er limet på, sikres de med et par stifter, som dykkes med en dyknagle. Hullerne spartles ud.