8 bæredygtige materialer til gør det selv-brug

Materialer, der er fremstillet for at skåne klima og miljø, vinder frem. Producenterne tænker generelt mere på klimaet og skal leve op til stadig skrappere krav, så materialerne samlet set bliver mere klima­venlige og bæredygtige. Har du lyst til at bygge mere “grønt”, så er der masser af inspiration at hente her.

Vi bygger til, bygger om, bygger nyt, renoverer og river ned. Når vi gør det, kræver det energi, der “tæller” i det samlede CO2-regnskab. Noget, der er stort fokus på i disse år.

Byggebranchen er noget af det, der belaster klimaet mest. Det gælder både udvindelse af råvarer, produktion af materialer, transport osv. På verdensplan står byggeriet samlet set for cirka 40 procent af den samlede CO2-udledning.

Grønne materialer

Det har skærpet myndighedernes krav til producenterne, så materialerne nu fremstilles med så lidt CO2-udledning som muligt, men mange producenter omstiller frivilligt til en mere miljø- og klimavenlig produktion, fordi de mærker en stigende efterspørgsel på mere bæredygtige materialer.

At gøre materialerne mere bæredygtige kan ske på flere måder, fx ved at bruge færre farlige stoffer, effektivisere produktionen, så der bruges mindre energi, og forædle produkterne, så deres levetid forlænges, og behovet for vedligeholdelse mindskes.

Så kan materialerne måske opnå en af de mange miljømærkninger, der findes, fx FSC-mærkning til træ (der fortæller, at skovbruget er bæredygtigt), Svanemærket (der er Nordens officielle miljømærke) og EU-Blomsten (der er EU’s officielle miljømærke).

Disse miljøordninger kan du holde øje med, hvis du har lyst til at bygge mere “grønt” med nogle af de efterhånden mange bæredygtige materialer, der findes.

I artiklen her gennemgår vi 8 bæredygtige materialer til gør det selv-brug.

Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

Krav til bæredygtighed

Produktion

Produktionen er et vigtigt parameter, når materialets bæredygtighed skal vurderes. Hvor ressourcekrævende er det at producere? Er det noget, der skal udvindes af jorden? Findes materialet naturligt, eller er det noget, der skal “blandes” og bearbejdes meget, måske endda med kemisk og farligt indhold? Det spiller også ind, hvor energikrævende og CO₂-tung produktionen er. Typisk vil en større, energikrævende produktion udlede meget CO₂, der forurener og belaster klimaet. Noget af det, der kræver mest energi at fremstille, er beton og cement.

Transport

Det har også betydning, om materialet findes tæt på eller langt væk. Materialer, der findes tæt på, hvor de skal bruges, skal ikke transporteres over lange afstande. Med begrænset transport mindskes forbruget af CO₂, hvilket er en vigtig pointe bag bæredygtighedsprincippet. Det betyder fx, at det giver god mening, hvis vi så vidt muligt kan bruge de træsorter, der findes på egne breddegrader, frem for at bruge mere eksotiske træsorter fra fjernere himmelstrøg.

Genanvendelse

Noget materiale er lettere at genbruge eller bortskaffe end andet. Som regel gælder det, at jo mere naturligt og mindre forarbejdet et materiale er, jo lettere er det også både at genanvende og bortskaffe. Fx er træ et naturligt materiale (når det ikke er imprægneret), som er nemt at genanvende. Jern, fx, kræver noget energi at udvinde og forarbejde og fylder dermed godt i CO₂-regnskabet, ligesom beton. Men jern er trods alt lettere at genanvende end beton, da det kan smeltes om og genbruges til mange forskellige ting, mens den eneste genanvendelsesmulighed for beton er at knuse det og bruge det som underlag til fx veje.

Holdbarhed

De tre foregående parametre for bæredygtighed skal sættes op imod, hvor lang en holdbarhed et materiale har. Jo længere, jo bedre. For jo længere et materiale kan holde, jo længere tid går der, inden der skal produceres, transporteres og bygges med noget nyt. Tænk også over at vælge klassiske materialer, som du kan holde ud at kigge på i mange år. Ofte skiftes et materiale alene pga. et forkert udseende. Det ses som unødigt ressourceforbrug igennem bæredygtige øjne.

1. Superwood

Beskrivelse: Superwood er gran fra bæredygtige skovbrug i det såkaldte Nordiske Granbælte i Skandinavien. Her vokser træerne lidt langsommere og bliver derfor hårdere og mere holdbare. Superwood imprægneres ved hjælp af en særlig metode i en trykbeholder – helt ind til træets kerne. Der bruges kemiske stoffer til imprægneringen, men kun en brøkdel i forhold til traditionel trykimprægnering.

Den særlige imprægneringsmetode gør træet meget modstandsdygtigt over for råd, så det har en lang levetid, typisk længere end traditionelt trykimprægneret træ.

Bæredygtighed: Træ er en naturlig ressource, der let fornyes ved at plante nye træer, der kan optage CO2 og frigive ilt. Generelt kræver træ ikke meget bearbejdelse, hvilket sparer energi, og da det vokser i nærområdet, er transporttiden kort. Det kan desuden let genanvendes og bortskaffes, hvilket alt sammen er med til at gøre det bæredygtigt, så længe det er FSC-mærket.

De kemiske stoffer i Superwood opvejes af den lange levetid. Træet kan genbruges og bortskaffes uden store miljøomkostninger, men skal vedligeholdes løbende, som det meste andet træ.

Anvendelse: Oplagt til facader, hegn og andet udendørs træværk. Til vandrette flader, fx terrasser, har Superwood udviklet en særlig type brædder samt et monteringssystem uden “vandfælder”, så træets holdbarhed bliver endnu længere end normalt ved vandret montering. Der findes også andet bæredygtigt træ, fx OSB-plader, der briges til indvendige vægge, møbler osv. Eller ubehandlet træ, der kan bruges, som det er, både ude og inde, og har en lang holdbarhed i kraft af et naturligt højt olieindhold som fx mahogni og teak.

2. Sedummåtter

Beskrivelse: Sedummåtter er små, sejlivede stenurtsplanter, som er plantet i net eller bakker, lige til at rulle ud eller stille op på et tag på en vandtæt membran. Der findes også græsser og blomster, der kan bruges til et grønt tag. Planterne passer stort set sig selv, så taget kræver ikke megen vedligeholdelse.

Bæredygtighed: Et tag med sedummåtter betragtes som CO₂-neutralt, da produktionen er enkel og typisk foregår i nærmiljøet, så transporten er kort. Tagets planter bidrager positivt til CO₂-regnskabet med iltproduktion og optagelse af CO₂.

Det har desuden den fordel, at det kan optage store mængder vand, så kloaksystemet ikke overbelastes. Levetiden er lang, og vedligeholdelsen er minimal.

Anvendelse: Til tag både på helårshuse og på
fx skur, carport, anneks.

3. Skifer

Beskrivelse: Skifer er en stenart, der findes naturligt i undergrunden i fx Nord- og Sydeuropa, dog ikke i Danmark. Mest almindelig er gråsorte sten, men de findes også i fx rød- og grønlige farver. Den lagdelte skifer er nem at kløve i plader, der er hårde, vandafvisende, vedligeholdelsesfri og med meget lang levetid.

Bæredygtighed: Turen op ad jorden er noget ressourcekrævende. Transporten af den tunge skifer tæller også negativt i CO₂-regnskabet. Det ophæves til gengæld af den enkle bearbejdning uden brug af kemi, den lange holdbarhed, og at den er nem at genanvende/bortskaffe.

Anvendelse: Til tag, facader, fliser både ude og inde, sålbænke, bordplader.

4. Træfiberisolering

Beskrivelse: Træfiberisolering er batts eller granulat lavet af træflis, der er et naturligt materiale, som kommer fra miljøcertificerede skovbrug. Træfiberisolering har stort set de samme egenskaber som traditionelle isoleringsmaterialer, fx mineral- og stenuld – også brandhæmmende egenskaber.

Bæredygtighed: Sammenlignet med traditionel isolering er produktionen af træfiberisolering mindre energikrævende. Det trækker op i CO₂-regnskabet, ligesom det faktum, at det består af træ, der frigiver ilt og optager CO₂. Det har desuden en lang holdbarhed, er genanvendeligt og nemt at bortskaffe.

Anvendelse: Til isolering både som batts og granulat. Findes også som gulv- og loftsplader.

5. Stål

Beskrivelse: Stål stammer fra jernmalm, der udvindes fra undergrunden. Under bearbejdningen tilsættes kulstof, hvilket gør stål endnu stærkere og mere holdbart end jern.

Bæredygtighed: Udvindelse og produktion af jern er energikrævende. Det opvejes dog af den store styrke, lange holdbarhed og de mange genanvendelsesmuligheder. Det er nemt at sortere fra andet affald og kan genbruges 100 pct. ved omsmeltning, hvilket dog også kræver energi.

Anvendelse: Til fx tag og punktfundament. Kan du bruge stål til et fundament som alternativ til det meget CO₂-tunge beton, er det en ret bæredygtig løsning, da levetiden er mindst lige så lang som for beton. Som punktfundament bruges kun lidt stål, og det er let at tage op og genbruge.

6. Bambus

Beskrivelse: Bambus er egentlig en græsart, men materialet er meget hårdt – dobbelt så hårdt som fx eg og bøg. Det gør bambus meget slidstærkt og langtidsholdbart. Planten er nem at dyrke og vokser langt hurtigere end træer og optager derfor mere CO₂ og frigiver mere ilt.

Bambus har desuden fine jordforbedrende egenskaber og kan dyrkes uden brug af gødning og pesticider. Vær dog opmærksom på, at nogle bambusprodukter kan være samlet med lim, der indeholder miljøbelastende formaldehyd.

Bæredygtighed: Bambus er bæredygtigt, fordi det er nemt at dyrke og under væksten bidrager positivt til CO₂-regnskabet. Det tæller ned, at transporten fra Asien er lang. Det opvejes dog af den enorme slidstyrke, der giver bambus en meget lang levetid, og at det som naturmateriale er genanvendeligt og kan bortskaffes uden store miljøomkostninger.

Anvendelse: Til fx indendørs gulve og bordplader.

7. Glas

Beskrivelse: Glas består af sand – en naturlig ressource – der ved meget høj varme kan smelte og laves til fx gennemsigtige plader. Hærdet glas “brændes” ved endnu højere varme, så det får en brudstyrke 7 gange højere end almindeligt glas.

Glas er vejrbestandigt, har en lang holdbarhed, er stort set vedligeholdelsesfrit og let at genanvende.

Bæredygtighed: Produktionen af glas er energikrævende, men det ophæves af den lange levetid og gode muligheder for genanvendelse.

Anvendelse: Til vinduer, døre, facader, vindfang, brusevægge og terrasseværn.

8. Gamle mursten og teglsten

Beskrivelse: Mursten og teglsten er nogle af de mest udbredte byggematerialer med mange gode egenskaber som god vejrbestandighed og lang levetid. Produktionen er dog både lang og energikrævende, da stenene af ler skal brændes.

Typisk kan de ikke genbruges, fordi de samles med cementmørtel, der er så hårdt, at stenene går i stykker, hvis man forsøger at skille dem ad. Derfor er nye mur- og teglsten ikke bæredygtige. Men det er ældre sten, der er samlet med den knap så hårde kalkmørtel, da de kan skilles ad og genbruges.

Bæredygtighed: Det er meget bæredygtigt at genbruge tagtegl og mursten, fordi stenene allerede er produceret, og der skal ikke bruges energi på fx at bortskaffe dem i forbindelse med nedrivning. Flere virksomheder har specialiseret sig i at rense og sortere gamle tagtegl og mursten, så det er muligt at få sten, der er ens. De er som regel til at få fat i, også i nærområdet, så transporten er kort.

Anvendelse: Tagsten til tag, mursten til facader og indvendige mure, bygning af orangeri osv.