Hvor bæredygtigt et materiale er, afhænger bl.a. af faktorer som levetid, CO2-udledning under produktion og transport, genanvendelighed, miljømærkninger, og om det er biobaseret.
Det er et komplekst regnestykke, som vi ikke giver os i kast med.
Til gengæld har vi fundet ni alternativer til traditionelle byggematerialer – altså materialer, som bl.a. kan erstatte gipsplader, trykimprægneret træ og traditionelle betonfliser.
Udfordringen med nogle af de alternative materialer er dog, at de ikke forhandles i de mest gængse byggemarkeder og måske endda skal bestilles fra udlandet. Og så er de ofte også en tand dyrere.
Indholdsoversigt
- 1. Byggeplader vs. Formaldehydfri træspånplader
- 2. Mineraluldsbatts vs. Græsisolering
- 3. Trykimprægneret træ vs. Certificeret træ
- 4. Gips vs. Lerplader
- 5. Mineraluldsgranulat vs. Papiruld
- 6. Spartelmasse vs. Lerspartelmasse
- 7. Gasbeton vs. Hempcrete-blokke
- 8. Maling vs. Lermaling
- 9. Fliser vs. Biocementfliser
1. Byggeplader vs. Formaldehydfri træspånplader
Køber du en spånplade, krydsfiner, MDF eller OSB i dit lokale byggemarked, er der risiko for, at den bl.a. holdes sammen af lim, som afgiver stoffet formaldehyd.
I høje koncentrationer kan formaldehyd føre til allergier, gener og muligvis kræft, hvorfor stoffet optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Et oplagt alternativ er derfor formaldehydfri træspånplader fra eksempelvis tyske Pfleiderer. Pladerne består af 95 procent nåletræ og 5 procent løvtræ, som presses hårdt sammen med formaldehydfri lim.
Træet stammer fra udtynding i skove samt resttræ fra savværker – og ikke fra gamle træer. Pladerne er skruefaste, samles med fer og not og kan bruges de samme steder som almindelige spånplader.
Producent: Pfleiderer (HH)
Mål: 2.655 x 2.100 x 22 mm
Vejl. pris: 950 kr.
2. Mineraluldsbatts vs. Græsisolering
Græsisolering har mange af de samme egenskaber som almindelig blød isolering.
Det har en høj isoleringsevne og kan både bruges som hulmursisolering ved nybyg samt i skillevægge og under trægulve.
Græsisolering fra Gramitherm bruger overskudsgræs fra offentlige områder, hvorefter væsken fjernes, og fibrene tørres og presses.
En pakke med 13 batts dækker knap 10 m².
Producent: Gramitherm
Vejl. pris: 35 kr./stk.
3. Trykimprægneret træ vs. Certificeret træ
Er du på udkig efter bæredygtigt træ, så bør du gå efter tømmer, som bærer certificeringen FSC eller PEFC.
De to certificeringer angiver i grove træk, at træfældningen følger reglerne for bæredygtigt skovbrug.
Derudover bør du holde dig fra tryk-imprægneret træ, selvom det ikke er nær så miljøskadeligt, som det var før i tiden.
Ønsker du selv at imprægnere træet, findes der flere miljøvenlige træbeskyttelser.
Vejl. pris: 174 kr. for en stolpe på 10 x 10 x 300 cm
4. Gips vs. Lerplader
Skal du bygge en skillevæg, kan du bl.a. erstatte gipspladerne med lerplader, som indeholder hampskærver.
Hampen er med sine mange tråde med til at styrke pladerne, og den ru overflade er desuden god at spartle på med fx lerspartelmasse.
På murværk limes pladerne fast. På andre lodrette, vandrette og skrå flader skrues de fast. Ved de to sidstnævnte skal der dog bruges spændeskiver.
Producent: Schleusner
Mål: 1.250 x 1.000 x 14 mm
Vejl. pris: 225 kr./stk.
5. Mineraluldsgranulat vs. Papiruld
Skal du fx isolere i etageadskillelsen, på loftet eller i skunken, så kan papiruldsgranulat som for eksempel Climacell S være et godt alternativ til mineraluldsgranulat.
Begge materialer isolerer både mod kulde og varme, og de er nemme at arbejde med, da granulaten “pakker sig selv”.
Den store forskel er dog, at papirisoleringen er fremstillet af genanvendt avispapir. Men også at det har en særlig evne til at optage og lagre fugt, når luftfugtigheden er høj, og til at afgive den igen, når luftfugtigheden falder.
Producent: Climacell
Vejl. pris: 185 kr./pose (17,5 kg)
6. Spartelmasse vs. Lerspartelmasse
Lerspartelmasse er et oplagt alternativ til almindelig spartelmasse.
Ler er et naturligt materiale og indeholder hverken plastik eller kemi. Og så er det særdeles slidstærkt, hvis du giver det et lag lermaling. Derudover har det evnen til at optage og afgive fugt, hvilket minimerer risikoen for bl.a. skimmelsvamp.
Lerspartelmasse hæfter på bl.a. gips og fibergips, men også på byggeplader af træ. Vil du øge chancen for en god vedhæftning, kan du med fordel påføre væggen eller loftet en særlig lerprimer.
Lerspartelmasse kommer typisk i poser af 25 kg og skal blandes med vand inden brug. En pose rækker til ca. 10 m² ved et lag på 2-3 millimeter.
Producent: Volvox (levendefarver.dk)
Vejl. pris: 356 kr./25 l
7. Gasbeton vs. Hempcrete-blokke
Hvis du skal bygge en væg, så er byggeblokke af Hempcrete værd at se nærmere på. De kan nemlig afløse gasbeton og har ligeledes en isolerende effekt.
Ved bærende konstruktioner skal der imidlertid bruges særlige Hempcrete-overliggere og stolper med en kerne af beton.
Hempcrete er lavet af hurtigtvoksende industriel hamp, som er blevet hårdt presset uden brug af hverken kemi eller varme.
Blokkene limes sammen med en særlig kalkbaseret mørtel, som blandes med vand og trækkes på med en tandspartel.
Producent: IsoHemp (HH)
Vejl. pris: 93 kr./stk. (600 x 300 x 60 mm)
8. Maling vs. Lermaling
Vil du være sikker på at undgå potentielt skadelige opløsningsmidler, så kan du med fordel overveje lermaling. I modsætning til almindelig maling, så købes lermaling som en pose pulver, du selv skal blande med vand efter producentens forskrifter.
Lermaling påføres med pensel eller kalkkost og egner sig både til stuen og børneværelset, men også til køkkenet, hvor der kan forekomme fugt. Det hæfter på langt de fleste underlag, men det anbefales at prime underlaget med lerprimer først.
Ud over at lermaling tillader væggen at ånde, har den også en evne til at absorbere lugte. Og så er den også antistatisk, hvilket gør, at der ikke sætter sig støv på den matte væg. Skulle der med tiden opstå en helligdag, så maler du den bare over, hvorefter farven hurtigt vil tilpasse sig.
Producent: Conluto (HH)
Vejl. pris: 420 kr. for 5 kg
9. Fliser vs. Biocementfliser
Almindelige betonfliser er stærke og billige, men de indeholder også cement, som er en af de helt store klimasyndere. Det gør fliserne BioBasedTiles til gengæld ikke.
Fliserne består af 85 procent genanvendt granit og 15 procent biologisk dyrket kalksten, der efter en særlig gæringsproces, som involverer en masse bakterier, fungerer som bindemiddel. De kan både bruges inde og ude og fungerer både som gulv-, facade- og bordfliser.
Producent: StoneCycling
Vejl. pris: 550-750 kr./m²