Passer pladen til skillevæggens formål?
De fleste af os nævner standard-gipspladen som det første, hvis vi skal give et bud på en byggeplade, der kan beklæde en skillevæg. Og det er også en rigtig god (og billig) løsning i mange tilfælde. Men der findes mange andre - og i nogle situationer også bedre - plader til skillevægge.
Hvis du vil bygge en såkaldt skruefast væg, som du blot kan sætte en almindelig skue uden brug af plugs, eller hvis du skal bygge en skillevæg i et vådrum, så kan standard-gipspladen ikke gøre det… i hvert fald ikke alene.
I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.
Sammenlign (6 materialer)
Standardgipsplade

Beskrivelse
Gipsplader består en kerne af sammenpresset gips, omviklet af et tyndt lag pap.
Priseksempel
90 x 240 cm: ca. 70 kroner
120 x 240 cm: ca. 110 kroner
90 x 240 cm (gds-plade): ca. 55 kroner
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Standard-gipsplader bruges fortrinsvis til lofter, vægge og skillevægge.
Fordele
- Nemme at montere
- Billigt
Ulemper
- Begrænset styrke
- Jævne spartelsamlinger kræver håndelag
Styrke
Begrænset styrke ift. slag og stød. Kan dog købes i slagfast udgave.
Holdbarhed
Ikke relevant
Vedligeholdelse
Ingen
Dimensioner
- Tykkelse: 12-13 mm
- Bredde: 90, 120 cm
- Længde: 120, 240, 270, 300 cm
Krydsfiner

Beskrivelse
Krydsfiner-plader består af tynde skiver træ, der limes sammen på kryds og tværs til en stærk bygge- eller møbelplade.
Priseksempel
- 50-250 kroner pr. kvadratmeter (afhængigt af type, tykkelse og træsort)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Krydsfinerplader bruges både i byggeriet som undertag, undergulv, skillevægge og lignende og til at bygge møbler mv. af.
Fordele
- Stærkere end spånplader
- Lettere end mdf-plader
- Vandfast krydsfiner tåler fugtige omgivelser
- Fås i mange tykkelser og varianter
Ulemper
- Forholdsvis dyre
- Vandfast krydsfiner er reelt ikke vandtæt, blot fugt-tolerant
Styrke
Høj
Holdbarhed
Ikke relevant
Vedligeholdelse
Krydsfiner-plader, der ikke er gemt bag tagpap, et gulv eller andet bør males eller lakeres.
Dimensioner
- Tykkelse: 4, 6, 9, 12, 15, 18 og 21 mm
- Bredde: 120 og 122 cm
- Længde: 244 og 250 cm
Fibergipsplade

Beskrivelse
Fibergipsplader består af en fiberforstærket gipskerne, beklædt med kraftig karton.
Priseksempel
12,5 x 900 x 1200 mm med spartelkanter: 105 kroner
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Fibergipsplader er oplagte at bruge til opbygning af skillevægge, hvor du ønsker stor styrke og lydisolerende egenskaber.
Fordele
- Slagfaste
- Skruefaste
- Lydisolerende
- Kan sættes i ét lag
- Vådrumssikre
Ulemper
- Lidt tungere end gipsplader
- Dyrere end gipsplader
Styrke
Fibergipspladen er utrolig stærk. Der skal ganske meget til at skade den.
Holdbarhed
Ikke relevant
Vedligeholdelse
Ingen
Dimensioner
- Tykkelse: 12,5 og 15 mm
- Bredde: 90 cm
- Længde: 120 og 250 cm
OSB

Beskrivelse
OSB-plader (Oriented Strand Board) er lavet af spåner (restprodukt fra savværker), der tilføres lim og voks og udsættes for stort pres.
Priseksempel
- 80-180 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
OSB-plader bruges både som undertag, undergulv, inderste lag i skillevæg og til at bygge møbler, fx reoler, slagbænke.
Fordele
- Billigere end krydsfinér
- Stærkere end spånplader
- OSB3 kan bruges udendørs og i fugtige miljøer
Ulemper
- Ikke så pæn og ensartet overflade som krydsfinér
- Kan som undertag ikke optage og afgive fugt i samme grad som brædder
Styrke
Høj
Holdbarhed
Ikke relevant
Vedligeholdelse
Plader, der ikke er dækket ind bag fx gipsplader, kan med fordel males eller lakeres.
Dimensioner
- Tykkelse: 11, 12, 15 og 18 mm
- Bredde: 61, 122 og 125 cm
- Længde: 244 og 250 cm
Vådrumsgipsplade

Beskrivelse
Vådrumsgipsplader er glasfiberarmerede og belagt med silikone for at kunne modstå fugt.
Priseksempel
90 x 250 cm: ca. 160 kroner
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Vådrumsgips bruges til vægge i badeværelser og andre rum med høj fugt og/eller gulvafløb.
Fordele
- Tåler fugt
- Gør byggeriet lovligt og forsikringsdækket
Ulemper
- Dyrere end standardgipsplader
- Lidt tunge at arbejde med
- Kræver særlig vådrumsspartel til samlinger
- Kræver særlige gipspladeskruer
Styrke
En stærk gipsplade, der kan tåle en del slag og stød.
Holdbarhed
Ikke relevant
Vedligeholdelse
Ingen
Dimensioner
- Bredde: 90 cm
- Længder: 124,6, 180, 250, 300 cm
Vådrumsplade

Beskrivelse
Vådrumsplader består af formpresset polystyren og er belagt med glasfiber og cement. Det danner en meget let byggeplade.
Priseksempel
150-250 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Vådrumsplader i polystyren bruges både til gulve og vægge i vådrum og til møbler (fx borde) i vådrum eller andre rum.
Fordele
- Nemme at tilskære
- Vådrumsgodkendte
- Vejer meget lidt
- Stor styrke
- Fås i mange tykkelser
Ulemper
- Forholdsvis dyre
Styrke
Høj
Holdbarhed
Ikke relevant
Vedligeholdelse
Ikke relevant
Dimensioner
- Tykkelse: 4, 6, 10, 12.5, 20, 30, 40, 50, 60, 80 og 100 mm
- Bredde: 60 cm
- Længde: 125, 250 og 260 cm
Gør Det Selvs udvalgte

Stadardgipsplade
– den er billig og nem at arbejde med

Fibergipsplade
– du får en slagfast og skruesikker skillevæg i ét lag

Vådrumsplade
– du kan bygge en hel væg på få timer med de store, lette plader
Hvilke krav er der til skillevæggen?
Har du brug for en stærk væg, fx hvis den skal ligne husets øvrige murede vægge og have samme tykkelse? Skal skillevæggen beklædes med fliser, fordi den skal stå i badeværelset eller køkkenet? Eller skal væggen fylde mindst muligt, men stadig være stærk? Så findes der langt stærkere valg en standardgipspladen.