Kalkmørtel - kræver håndelag
Kalkmørtel er det traditionelle valg, blandt andet fordi vores undergrund er fyldt med de materialer, der indgår i fremstilling af kalkmørtel. Det er både stærkt og billigt.
Kalkmørtel er en stærk, billig og let tilgængelig mørtel, som har været brugt på vores breddegrader i generationer. Kalkmørtel iblandet cement er stadig den mest almindelige mørtel, både til uden- og indendørs brug.
Det er den lette adgang til kalk, eller kridt, fra undergrunden, der har skabt en tradition for at bruge kalkmørtlen, som tåler det fugtige nordiske klima.
Ægte kalk mørtel består af læsket kalk og vasket sand eller grus. Den ægte mørtel er diffusionsåben, til gengæld hærder den kun langsomt, når den udsættes for atmosfærisk luft.
Engang i 1800-tallet begyndte man derfor at tilsætte cement til kalkmørtlen for at få den til at hærde med vand i stedet for luft. Det går hurtigere og giver samtidig mørtlen en højere styrke. Denne type mørtel kaldes for KC-mørtel eller “bastard”-mørtel.
Kalkmørtel kan købes i ethvert byggemarked og hos tømmerhandlen, oftest i poser med 15 liter kalkmørtel i våd tilstand med fyldstof af enten vasket sand eller lidt grovere grus.
Tilsæt kun vand
Før brug tilsættes en smule vand, så mørtlen får en cremet konsistens, der lige præcis ikke flyder ud. Til vandskuring og helt tynde pudslag skal mørtlen være mere flydende. Mørtlen kan anvendes direkte eller tilsættes cement i forholdet 1:11, afhængigt af formål, underlag og oprindeligt materiale. Underlaget skal være fast, og pudslaget skal have noget at hænge i og binde sig til. Normalt påføres den afrensede væg et groft lag cementmørtel af en tynd blanding af sand eller grus og cement, der kastes op på væggen, så overfladen bliver grov og nubret. På lofter og andre besværlige underlag kan man sømme hønsenet på, som pudslaget kan hænge i. Mørtlen kan påføres i lag op til 15-20 mm og glattes med et bræt med skum eller filt, fugtet med vand. På større områder må du opsætte ledere (lodrette afstandslister) til at rette pudslaget af efter.
Konklusion
Kalkmørtel er oplagt til reparationer på vægge, der i forvejen har et kalkbaseret pudslag. Udendørs og i kældre og andre fugtbelastede rum er kalkmørtel tilsat cement det rigtige valg.
Gipsmørtel - let og hurtigt at bruge
Gipspuds er udbredt og har en lang tradition i store dele af resten af verden, men er relativt nyt på markedet her i landet, selv om det har flere fordele, især for gør det selv’ere.
Gipspuds hæfter på de fleste materialer og kan påføres i tykke lag i én arbejdsgang.
Gipsmørtel er utrolig nemt at arbejde med, og det kan oven i købet påføres i meget tykke lag ad gangen, uden at det slår revner. Så selv om produktet er relativt nyt herhjemme, vil dets mange fordele uden tvivl hurtigt gøre det til gør det selv-folkets foretrukne mørtel til indendørs brug.
Gips findes i store mængder i undergrunden, særligt omkring Middelhavet. Gips en er opstået, når tidligere tiders varme havbugter er fordampet. De første spor af gips i byggeriet stammer helt tilbage fra opførelsen af Cheopspyramiden i Egypten for cirka 4500 år siden. Alligevel er det relativt nyt som mørtel her i landet.
Ligesom den kalkbaserede mørtel findes gipsmørtel i forskellige grovheder. Men til forskel fra kalkmørtel leveres gipsen altid tør, da vand sætter den kemiske hærdningsproces i gang.
Nem og fleksibel
De senere år er gipspuds blevet mere almindeligt, og gipsbaserede mørtler ligger side om side med den traditionelle kalkmørtel på hylderne.
En af de store fordele ved den gipsbaserede mørtel er, at den ikke danner spændinger og derfor ikke revner, når den tørrer eller hærder. Derfor kan gipsmørtlen påføres i lag helt op til 50 mm. Samtidig har gips en god vedhæftning til mange materialer og egner sig derfor godt på steder, hvor underlaget er blandet. Med specialprodukter kan du sikre endnu bedre vedhæftning.
Gipsen kan forstærkes med specielle net på vanskelige flader. Udvendige hjørner er sårbare og skal forstærkes med en hjørneskinne i stål.
Når tørmørtlen er blandet med vand og rørt til en klumpfri, cremet masse, er den let at styre og trækkes på underlaget med et stålbræt eller en bred spartel. På større områder kan der opsættes lodrette ledere, så mørtlen kan trækkes plant af med kanten af et bræt eller en retskinne. Når mørtlen er blevet tilpas fast, kommes lidt vand på overfladen, som så kan filtses (fordeles jævnt) og glittes (glattes).
Konklusion
For den ikke øvede ud i murerarbejde er gipsmørtlen absolut at foretrække på steder, hvor den færdige puds ikke udsættes for vand og fugt.
