Lamel - et naturligt valg
Lamelgulve er af træ og består som regel af tre lag, der er limet sammen. De er meget formstabile og et sikkert valg oven på gulvvarme. Det øverste slidlag er altid af træ - i en god kvalitet.
Når et gammelt trægulv trænger til en renovering, er det efterhånden almindeligt, at der blot lægges et nyt, tyndt gulv oven på det gamle. Det er en nem og billig genvej til et nyt gulv.
Lamelgulve er så tynde, at de ofte kan lægges, uden at det er nødvendigt at tilpasse bundstykker på døre. Gulvene fås helt ned til tykkelser på 12-14 mm.
Opbygningen
Et lamelgulv består normalt af tre lag, der er limet sammen. Det øverste slidlag er af massivt træ i en god kvalitet. Dette lag er 2,5 til 8 mm tykt. Jo tykkere laget er, jo flere gange kan du slibe gulvet, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det øverste lag træ kan være opdelt i stave eller være i ét stykke - alt efter om lamelgulvet skal ligne et parketgulv eller et gulvbræt.
Mellemlaget består ofte af et plademateriale - fx spånplade, krydsfiner eller mdf. Men det kan også være lameller af hårdttræ eller nåletræ, hvor åre retningen er lagt på tværs af slidlaget.
Opbygningen med flere lag gør, at lamelgulvet er meget formstabilt - det er velegnet sammen med gulvvarme.
Det underste lag (bærelaget) er i de fleste tilfælde nåletræ, som har årerne vendt samme vej som det øverste lag.
Lamelbrædder findes stadig med almindelig fer og not på alle fire sider, men kliksystemer bliver mere og mere udbredt. Kliksystemer giver rimelig tætte samlinger. Derfor kan gulvene lægges uden brug af lim, men så skal de rengøres med en hårdtopvredet klud.
Anvendelse
Du kan lægge et lamelgulv i alle boligens rum - bortset fra vådrum. Dog bør du vælge træsort og overflade, der passer til den belastning, gulvet skal kunne tåle. Til almindelige opholdsrum kan du sagtens vælge blødere arter som ask og fyr, men til entré og andre rum med stor belastning er det en fordel at vælge en hårdere type som eg, bøg, valnød eller teak. Om overfladen skal have olie, sæbe eller lak, afhænger også af belastningen, og hvor meget vedligeholdelse du er indstillet på.
Konklusion:
Til opholdsrum som stue og værelser giver lamelgulvets ægte træ en mere “varm” fornemmelse og god komfort.
Laminat - et slidstærkt alternativ
Laminatgulve er ultra tynde - helt ned til 6 mm’s tykkelse. De fleste gulve har en overflade, der ligner træ. I virkeligheden består slidlaget af hårdt presset papir eller papirmasse.
Laminatgulvet kaldes ofte et kunstprodukt på grund af den hårde overflade, der tit forsøger at ligne træ. Men det er ikke fair. Den stærke, hårde overflade er enten fremstillet af mange lag brunt papir, der limes og presses sammen, eller af hårdt presset papirmasse blandet med harpiks. Øverste lag er altid et papirlag med det mønster, du ser - ligesom en lamineret fotostat.
I bygge markederne bugner hylderne af forskellige laminat-gulve. Det er der tre gode forkla ringer på: prisen, tykkelsen og slidstyrken.
Laminatgulve fås helt ned til 6 mm tykke. Derfor kan det lægges på de fleste gulve, uden at du skal tilpasse ved døre. Og den hårde overflade giver et slidstærkt gulv, som ikke kræver anden vedligeholdelse end almindelig rengøring.
Opbygningen
Under laminatgulvets mønstrede overflade er kernematerialet, som normalt består af en træbaseret plade - fx hdf, mdf eller spånplade.
For at undgå, at de tynde plader slår sig, limes et lag fibermateriale, svarende til oversiden, også på bagsiden.
De fleste laminatgulve lægges på et lag foam, skumplast eller lignende. Men der findes også gulve, der har et ekstra lag støjdæmpende materiale på bagsiden. Det øger gangkomforten og sænker de hårde brædders ellers ret høje trinlyd-niveau væsentligt.
I dag samles næsten alle laminatgulve med et kliksystem. I teorien er det nemt at samle. I praksis kan det være så bøvlet, at mange vælger at fjerne kliksamlingen på endefladerne og i stedet lime endefladerne sammen.
Anvendelse
Laminatgulve er praktiske. Til gengæld har gulvet en markant trinlyd.
I princippet kan gulvet lægges i alle boligens rum - med undtagelse af badeværelset. Men den hårde overflade giver en del rumklang og kan virke kold. Derfor vælger de fleste at begrænse brugen til gulve, hvor der er stort slid - fx på gangarealer, i bryggers eller i kælderen.
Konklusion:
I kælderen og entreen er laminat et oplagt valg. Så får du et stærkt gulv, der er let at holde.