Find den rigtige gulvspartel

Selvnivellerende gulvspartelmasse fås i masser af varianter og fra mange producenter. Men kender du tre hovedtyper, er det langt lettere at finde det rigtige produkt, uanset hvilket gulv du har.

Vi ved det godt: Det er en floskel at skrive, at noget er “en jungle”. Men markedet for selvnivellerende spartelmasse er i hvert fald ganske uoverskueligt ved første øjekast.

Derfor har vi taget en tur igennem virvaret af poser og læst alt det med småt. Vi har også besøgt producenternes hjemmesider og på den baggrund opdaget, at der grundlæggende findes tre typer gulvspartelmasse: den grove til opretning af meget skæve gulve, den fine til udjævning af små ujævnheder og den fleksible, der fx kan bruges på trægulve.

Det er en grov inddeling, men ikke grovere, end at nogle producenter faktisk kun har disse tre typer (plus en til industrigulve, som næppe vil interesse mange gør det selv’ere). Andre producenter har derimod en – undskyld – veritabel jungle af varianter over samme tre temaer.

Sådan vælger du rigtigt

Det første, du skal gøre, er at vurdere, hvor tykt et lag spartel du har behov for. Det gør du ved at måle højeste og laveste punkt på gulvet og trække tallene fra hinanden. Den letteste måde at måle på er ved at sætte en linjelaser op og måle fra laserens streg ned til gulvet flere steder. Alternativt kan du lægge et langt vaterpas eller en retskinne ud på gulvet og måle ujævnhederne under den. Men lasermetoden er lettere og mere præcis.

Skal du rette flere centimeters ujævnhed op, skal du bruge den udgave, vi har valgt at kalde grov. Det vil altid stå på emballagen, hvor tykt et lag den kan lægges i.

Millimetertynd opretning klares med den fine udgave, og skal du rette op på et trægulv eller andet ikkestøbt underlag, skal du bruge den fleksible gulvspartelmasse.

3 varianter

Tre varianter er ikke “en jungle”, men en del producenter har rigtig mange undervarianter. Det kan fx være hurtigttørrende spartel, vådrumsudgaver eller udgaver, der kan bruges udendørs, fx på en trappe. Så har du et meget specielt projekt, kan du tjekke specialvarianterne, men generelt kan du klare dig med:

  1. Grov
  2. Fin
  3. Fleksibel

1. GROV: til meget ujævnt betongulv

Den gulvspartelmasse, vi har valgt at kalde “grov”, er den, du skal bruge, når du skal rette et meget skævt, støbt gulv op. Denne type spartelmasse kan typisk lægges i lagtykkelser på op til fem centimeter (sommetider endda mere), så selv et ganske skævt betongulv kan rettes op til vandret.

Der findes ikke ensartede navne på produkterne, så du må undersøge hver pose eller besøge producenternes hjemmesider for at finde en spartelmasse, der opfylder dine krav om lagtykkelse (forskellen mellem det laveste og det højeste punkt på det gulv, du vil rette op), tørretid samt eventuelle særlige krav, du måtte stille. Det kunne fx være anvendelse i vådrum, opstigende grundfugt eller et ønske om at kunne køre med tung trafik på gulvet (typisk i en garage).

Spartelmassen skal blandes op ud fra anvisningerne på emballagen. Den skal blandes med den rette mængde vand, og det skal gøres grundigt med et piskeris på en kraftig boremaskine. Når den opblandede masse hældes ud, vil den flyde ud på gulvet, men den er altså ikke mere selvnivellerende, end at den har behov for hjælp. Her er en pigrulle perfekt. Den rulles gennem den våde masse og hjælper med at få den fordelt i et jævnt, ensartet lag over hele det gulv, du skal rette op.

Eksempel: Lip 210, cirka 230 kroner for 20 kg.

2. FIN: til opretning af små ujævnheder

Ofte er kravet til, hvor plant et gulv skal være, før der kan lægges et klikgulv, vinyl eller anden belægning ovenpå, så højt, at selv et nylagt betongulv ikke er plant nok. Her kommer den “fine” gulvspartelmasse til din undsætning. Det er nemlig langt lettere at hælde en selvnivellerende spartel­masse ud end at forsøge at slibe et betongulv jævnt.

For at lave en nem opdeling af den ofte uoverskuelige mængde produkter, du kan finde i byggemarkederne, kalder vi denne type for “fin”. Det er de typer gulvspartelmasse, der er beregnet til millimeterfin opretning. På emballagen vil det typisk være angivet, at de kan lægges i tykkelser på få millimeter. Når der findes mange varianter inden for kategorien, handler det bl.a. om, at nogle varianter er særligt hurtigttørrende, eller at der findes varianter, som er særligt velegnede til fx vådrum.

Det tørre indhold i posen røres op med den mængde vand, der er angivet på emballagen. Bliver blandingen for tyk, flyder den ikke ordentligt ud. Bliver blandingen for tynd, bliver den svag og vil nemmere kunne knække. Så vær omhyggelig, og sørg for at blande grundigt med et piskeris på en kraftig boremaskine.
Du kan lægge et lag gulvspartel ud med en tykkelse på to millimeter eller mere. Tyndere lag end det er svære at få plane og at få til at dække.

Eksempel: Alfix PlaneMix 20, cirka 200 kroner for 20 kg.

3. FLEKSIBEL: til trægulve mv.

De fleste gulvspartelmasser er beregnet til at bruge på støbte gulve. Et betongulv er ikke alene stenhårdt, det er også fuldkommen “dødt” og uden bevægelser af nogen art.

Anderledes forholder det sig med trægulve, som er langt mere fleksible, og som arbejder i takt med fugtniveauet i træet og de bevægelser, din og familiens færden afstedkommer. Så her får du brug for et særligt elastisk produkt, der kan tåle bevægelserne. Sådan en gulvspartelmasse indeholder typisk fibre.

Forudsætningen for, at den hærdede spartelmasse ikke knækker, er, at gulvet er godt understøttet. Giver trægulvet sig meget, kan selv ikke den bedste spartelmasse følge med uden at knække. Vær omhyggelig med opblandingen; både mængde og røretid er vigtige, så du får en ensartet, flydende spartelmasse, som du kan hælde ud og fordele på gulvet. På et træ- eller pladegulv er primeren mindst lige så vigtig som på et støbt gulv. Primeren er en væske, der sikrer, at underlaget ikke suger væsken ud af spartelmassen så hurtigt, at spartelmassen ikke opnår sin fulde styrke.

Nogle produkter kan bruges som den endelige gulvbelægning. Det kræver en forsegling med et produkt i samme serie fra samme producent.

Eksempel: Skalflex Gulvspartel Fiber, cirka 350 kroner for 20 kg.

Overvejelser

Tykkelse

Nogle typer gulvspartelmasse er beregnet til at udjævne ganske små niveauforskelle, fx når du skal lægge vinyl eller lignende på et i øvrigt jævnt gulv. Andre typer er designet til større ujævnheder, op til flere centimeter. Det vil altid fremgå af emballagen.

Fleksibilitet

På et hårdt betongulv er der ikke brug for, at gulvspartelmassen kan give sig. Underlaget bevæger sig ikke.
Men spartler du på et lag af træplader eller oven på et gammelt trægulv, skal du bruge en gulvspartelmasse, der er specialdesignet til netop dette. Den vil typisk indeholde fibre.

Tørretid

Tørretid er et af de parametre, der er størst forskel på fra produkt til produkt. De fleste gulvspartelmasser kan du gå på efter to-tre timer og fx lægge vinyl på efter et døgn. Men har du travlt, kan disse tider halveres med det rette produkt. Det vil altid fremgå af emballagen.

Særlige krav til særlige tilfælde

Mange selvnivellerende gulvspartelmasser kan bruges til “det hele”, altså de mest almindeligt forekommende opgaver. Men der er tilfælde, hvor der stilles særlige krav til underlaget. Det gælder fx i vådrum, under epoxygulve og i rum, hvor der er risiko for opstigende grundfugt.

Herudover skal du være opmærksom på, at mange gulvspartelmasser er tænkt som undergulv, der skal dækkes af et egentligt gulv. Hvis spartelmassen skal udgøre det endelige gulv, skal du sikre dig, at den er egnet til dette.

Epoxygulve

Epoxygulve stiller store krav til underlaget, bl.a. fordi epoxy under hærdning belaster underlaget meget. Derfor skal du sikre dig, at din gulvspartelmasse egner sig til epoxybelægning.

Fugtigt gulv

Opstigende grundfugt kan være et problem i kældre eller garager. Her kan det være klogt at vælge en gulvspartelmasse, der er beregnet til netop denne type gulve. Tjek emballagen eller producentens hjemmeside.