Find vej i klimajunglen

Ikke alt, der skinner grønt, er miljørigtigt. Byggemarkederne bugner af anprisninger om bæredygtighed, men der er grund til at være kritisk. Det er langtfra alt, der reelt er så grønt, som det syner.

Der er penge i at fremstå bæredygtig.

Det har producenterne naturligvis konstateret for længst, og det har du som forbruger i byggemarkederne helt sikkert også.

Det vrimler nemlig med certifikater og tekster om, hvordan netop denne dims bidrager til at redde kloden.

Mange initiativer er helt klart skridt i en mere bæredygtig retning, men der er fortsat al grund til at bevare sund fornuft og lidt skepsis, for den får fuld skrue, når producenterne selv skal beskrive herlighederne.

Helt så overvældende og entydig er sandheden i mange tilfælde ikke, og der er ingen grund til både at betale mere og tro, at du har været en større miljøduks, end du egentlig har, hvis produktet reelt pynter sig med lånte fjer.

Vi kigger nærmere på tre materialer, hvor producenterne står oven på hinanden for at komme øverst som den mest grønne – og måske ender med at love mere, end produkterne kan holde.

1. Er gipspladen genbrug?

Nej, ikke helt. Gipsplader kan aldrig genbruges, men til gengæld kan naturmaterialet gips genanvendes.

Mange producenter reklamerer da også med, at gipspladen i byggemarkedet består af genanvendt gips. Det er delvist rigtigt. For producenterne mangler simpelthen brugbart gipsaffald, som kan genanvendes. Derfor er det selv hos de mest miljørigtige producenter kun omkring 30 % af gipsen i pladerne, som er genanvendt. Resten består af ganske energikrævende udvinding af gips fra naturen.

Der er op mod 300.000 tons gipsaffald om året alene i Danmark, men det kræver en systematisk og korrekt håndtering, før det i praksis kan genanvendes. En meget stor del af gipspladerne bliver derfor reelt ikke genanvendt, men ender i stedet som deponi.

Gipsplader

Gips, der behandles korrekt, kan genanvendes.

2. Er bambusgulve mere bæredygtige?

Det kan de godt være, men der er mange komplicerede variabler, og svaret er i hvert fald næppe et så rungende ja, som producenterne påstår.

Den bæredygtige fordel ved bambus brugt til gulve sammenlignet med alle andre træsorter er, at det ubetinget vokser hurtigere og optager mere CO2.

Det oplagte klimaproblem ved bambus på vores breddegrader er, at det vokser langt borte, størstedelen importeres fra Kina, og transporten er derfor meget omfattende, før det ligger i en dansk stue. Det er som forbruger uhyre vanskeligt at danne sig et reelt billede af den transportbelastning i forhold til fordelene.

Derudover er bambus reelt set ikke et træ. Det bliver skåret op i tynde strimler og efterfølgende limet sammen. Limen udgør en klimabelastning – præcis hvilken lim og i hvilke mængder den bliver brugt i produktionen, er meget svært at få overblik over.

Bambus

Bambus skæres i strimler og limes sammen som brædder.

3. Er komposit miljøvenligt?

Det er umuligt at sige som generel regel. Komposit betyder bare, at det er et blandingsprodukt, som består af forskellige materialer. Så der kan være stor forskel på, hvor miljøvenlige de forskellige udgaver af kompositbrædder er.

Normalt består brædderne af en blanding af træfibre, plastik og omkring 10 % lim til at binde det hele sammen. Hos de mest miljørigtige producenter er plastikken genanvendt affald, blandingen er uden kemikalier, og komponenterne kan genanvendes, når du smider det ud igen. I de tilfælde er komposit samlet set et ret miljøvenligt valg, særligt når man tænker på den forventede lange levetid, det har.

Men der er også alternativer, hvor limen er mere skadelig, der er tilsat kemikalier i blandingen, og materialet ikke kan adskilles og dermed genanvendes. I de tilfælde er komposit bestemt ikke et miljøvenligt alternativ til træ.

Komposit

Terrassebrættet i komposit består af træfibre, plastik og lim.