Plader i fuld længde
Både ved nye vægge og beklædning oven på en eksisterende væg skal du købe plader, der kan nå fra gulv til loft. Det gør nemlig, at du slipper for at samle de korte kanter, hvor pladerne ikke er udstyret med spartelfals.
Det er lettere og giver en pænere væg, fordi det er svært at få kortkantsamlinger helt usynlige. Kan du ikke undgå dem, så brug loftsplader med fals på alle kanter.
Perfekte samlinger på begge ledder
Almindelige gipsplader har forsænkede kartonklædte kanter på den lange led og skårne kanter uden fals på den korte. De er altså lige til at spartle sammen på de lange kanter. Til lofter, hvor kortsamlinger ikke kan undgås, kan du få gipsplader med fals til armering og spartelmasse på alle sider. De letter arbejdet og giver bedre resultater.
Ikke gråt i vådt
Almindelige grå gipskartonplader må ikke bruges i vådrum. Til de våde miljøer skal du bruge en speciel vådrumsgips, hvor kerne og karton er imprægneret. Vådrumsgipspladerne er tungere og hårdere end almindelige plader, og de har som regel en anden farve, i de fleste tilfælde er de blå.
Stærk og skruefast
Gipskartonpladerne med papir på begge sider har en papirløs konkurrent. Fibergips er tungere, og papirarmeringen ligger som tynde fibre inde i gipsen. Pladerne er ikke så lette at arbejde med, men de har stærke sider. Vægten gør dem mere lydisolerende, de tåler fugt bedre, de er stærkere, og du kan uden videre skrue ting fast i dem.
Stål er lige og ligetil
Træ har mange gode egenskaber, men det er aldrig helt lige. Det er derimod de lægter af stål til gipsarbejde, du i dag finder i alle byggemarkeder. Stålprofilerne kan virke spinkle, men når du kombinerer stive gipsplader med seje stålprofiler, får du stærke konstruktioner - der er helt plane.
Undgå fals i hjørnet
Gipspladernes lange kanter har en fals, som du skal undgå at begynde en flade med. Falsen er god, når to plader mødes, for den har plads til pladen ind i et hjørne, skærer du falsen væk og bruger en kant i fuld tykkelse. Derfor skal afstanden mellem væg og første stolpe være mindre end mellem stolperne.
Streg op til skruerne
Mens du har pladerne på bukkene, kan du med fordel strege op, hvor skruerne skal sidde. Slå streger på pladen, hvor stolper og lægter vil ligge bag pladen, så undgår du at skyde forbi, når du sætter skruerne inde midt på pladen.
Slip for murerarbejde
Ofte er det både billigere og langt lettere at give væggen et lag gips end at kaste sig ud i at pudse og filtse en hullet eller ujævn væg af mursten eller gasbeton.
Gipspladerne limes direkte op på den tørre og primede væg med monteringslim. Er væggen meget ujævn, kan du bruge en gipsmørtel, der fint klarer selv store gab.
De rette skruer
Skruerne skal undersænkes i gipspladerne uden at beskadige dem, og det kan kun gøres med skruer af den rigtige type. Kun de særlige skruer med trompetformet hoved egner sig til gipskartonplader. Til den hårde vådrumsgips og fibergips er hovederne mindre. I alle tilfælde skal du købe skruer, som er skabt til lige præcis den type gips, du sætter op, og med spids og skruegang til enten stål eller træ. Længden afgøres af pladetykkelse og antallet af lag.
Støtte under alle kanter
Uanset om du bygger din forskalling, altså skelettet bag gipsen, af træ eller stål, skal du sikre understøtning langs alle kanter. Du er ofte nødt til at sætte ekstra forskalling, hvor rytmen brydes af døre, vinduer og skorstene.
Slip for alle de tunge løft
Det er tungt arbejde at sætte gipsplader op, og det er så godt som umuligt at tumle pladerne og skrue samtidigt, når du bygger et loft. Men med en gipshejs kan du i fred og ro koncentrere dig om at sætte pladen på plads uden at overbelaste ryg eller skuldre og så skrue den fast, hvor hejsen holder den. Gipshejsen kan du som regel leje, hvor du køber dine gipsplader og -skruer.
Lim sparer skruer og arbejde
Du kan ikke helt undvære skruer, når du sætter gips op, men med en fugepistol ladet med en monteringslim (gipspladeklæber) kan du reducere antallet betydeligt og få en ekstra stærk konstruktion. Limer du pladerne til skelettet, hinanden eller underlaget, skal skruerne bare holde dem, til limen er tør. Og med færre skruer er spartle- og slibearbejdet også mindre.
Kend gipspladen på knækket
En af de største fordele ved gipskarton-plader er, at de er lette og hurtige at tilpasse. Til lige og gennemgående snit er hobbykniven og en lang lineal, et vaterpas eller en stor vinkel alt det værktøj, du behøver. Et enkelt snit skærer gennem kartonen på forsiden. Nu kan pladen knækkes over en kant, og papiret på bagsiden skæres over.
Klar til tunge skabe
Ved du på forhånd, at der skal hænge tunge ting på væggen, gør du det lettere og langt stærkere ved at lægge en træplade bag gipspladen eller erstatte det inderste lag gips med en 12 mm krydsfinerplade.
Rundt om hjørnet
I udvendige hjørner samles gips over stolper. Stålstolper (A) vendes, så du kan skrue i begge sider, og hjørnet dækkes af en hjørnebeskytter (B). I indvendige hjørner samler du pladerne på en hjørnevinkel (C).
Akryl lukker for lyden i gipsvæggen
Tilpas altid det første lag gips, så der er cirka 10 mm ud til tilstødende flader. Fugen fyldes med akrylfugemasse, det lukker næsten al støj ude. Nøjes du med et enkelt lag plader, så glat fugen med en fugebrik. Og gør det uden at bruge vand, for vand svækker fugen.
Træ i stålstolperne
Skal du sætte en dør i den nye væg af stålprofiler, er det en rigtig god idé at lægge et stykke træ, fx en trælægte, ind i profilet på begge sider af døren. Træet forstærker stållægten og giver dig en god bund at skrue dørkarmen fast i, når døren sættes op.
Altid støtte bag kanter uden spartelfals
Er du nødt til at samle gipskanter uden spartelfals, skal samlingen være understøttet, altså enten ligge oven på en lægte eller sikret med fx et stålbånd mod næste pladelag.
Kanter uden spartelfals sættes med en afstand på et par millimeter, og kanten affases, så der bliver plads til spartelmassen. De skrå kanter laves med en gipshøvl eller en skarp kniv, før pladerne sættes op. Samlingen armeres med papirtape og spartles glat til begge sider med en 45 cm bred spartel.
Karton øger styrken
Spartelfalsen i samlingerne skal fyldes op, uanset om du bruger almindelige gipsplader eller fibergips. Ikke kun for at skabe en glat flade, også for at skabe en stærk væg.
Grundlæggende skal du fylde sprækken mellem pladerne og spartelfalsen op med en tilhørende spartelmasse. Massen binder pladerne sammen, men skal forstærkes for ikke at revne, når væggen giver sig. Derfor lægges en armeringsstrimmel ind i massen.
Som gør det selv-mand kan du bruge en strimmel selvklæbende fibernet, men den stærkeste væg opnår du ved at bruge en kartonstrimmel. Den er sværere at bruge, da den kun har fat i den bløde masse, men den stiver væggen bedre af end nettet.
Fibergips kan limes
Har dine fibergipsplader spartelkanter som andre gipsplader, samles de på samme vis med armeringsstrimler i spartelmassen. Men har dine fibergipsplader rette kanter uden fals, limes de sammen med en speciel lim, der holder pladerne fikseret i forhold til hinanden. Limede samlinger spartles uden brug af armeringsstrimler.
Sæt motor på slibepapiret
Når spartelmassen slibes, bruger du en bred slibeklods med slibepapir korn 120 eller finere. Har du mere end en enkelt væg, betaler det sig at leje en speciel slibemaskine, en såkaldt girafsliber, til arbejdet. “Giraffen”s runde slibetallerken giver med en smule øvelse hurtigt et ensartet, glat resultat. Og husk - slib ikke, før sidste lag er lagt på.
