Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

30 mestertips om gips

Print Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Gipspladen er helt sin egen, og du skal håndtere, opsætte og behandle den helt anderledes end klassiske materialer. Her får du mesters bedste tips til arbejdet med gipsplader.

Vaterpas

Når forskallingen skal op at stå, skal den stå ret. Her er et vaterpas en effektiv rettesnor.

Spartler

Brug altid kvalitetsspartler: En 15 cm’s spartel, når massen trykkes ind mellem pladerne. En på 30 cm til at lukke den brede fals og en på 45 cm til at glatte ud ved små spring i niveauet.

Gipshøvl

Gipshøvlen er et fint supplement til hobbykniven. Høvlen er let at styre, og den er hurtig og effektiv, når du skal finjustere, affase og glatte de knækkede pladekanter.

Hobbykniv

En skarp hobbykniv er helt uundværlig til gipsarbejdet. Sørg for at have rigeligt med nye blade. Gips slider meget på dine skær, og en sløv kniv flænser papiret i stedet for at skære. Vælg en hobbykniv i en kraftig kvalitet med et stift blad.

Tommestok og talmeter

Tommestokken er fast inventar i lommen. Den er let at holde til kanten, når du afsætter mål. Den kan suppleres med et talmeter - et målebånd, du kan låse, så du kan overføre mål direkte uden at huske på tal.

Gipssko

Det inderste lag gips skal løftes op fra gulvet. Det kan drille, når du samtidig skal holde pladen på plads og skrue. Med en “gipssko” kan den ene fod klare løftet, så du har hænderne fri til at gøre pladen fast.

Blyant

Mærk alt af på pladerne med en spids almindelig blyant. En tømrerblyant er for upræcis, og kuglepen og tuds er forbudt, de er ofte umulige at male over.

Hjørneclipser

Til hjørnebeskytteren af stål findes et stykke specielt monteringsværktøj. Med et slag fra en hammer “clipser” du stålprofilet på, og du undgår derved helt at skrue eller lime.

Gipsboks

En lang boks med en skarp og lige kant af stål eller hård plast er en god hjælp. Selv din brede spartel kan løfte spartelmassen op af den, og du kan stryge spartlen ren på den hårde kant.

Slibeplade

Når spartelmassen skal slibes, er en bred slibeplade til stor hjælp. Kan din model sidde for enden af et rulleskaft, kan du holde afstand, spare kræfter og bevare overblikket. Skaftet giver lange bevægelser og dermed et jævnt resultat.

Gipsskruemaskine

Skal du sætte rigtig meget gips op, kan det være en fordel at bruge en speciel gipsskruemaskine. De findes både til løse skruer og til skruer på bånd. Begge lejes i dit byggemarked.

Fiksertang til stål

Stålprofiler kan samles med specielle selvskærende skruer med fladt hoved, men en kvik løsning er at “nitte” dem sammen med et par klem med en fiksertang. Tangen koster 500-600 kr.

Bits med dybdestop

Med en normal skruemaskine er det svært at ramme den rette dybde for skruerne, så her skal du altid ofre en god speciel bit med dybdestop. På de mest avancerede kan du endda vælge forskellige dybder.

Pladesaks

Bygger du i stål, er en pladesaks helt uundværlig. Vær opmærksom på, at de fleste modeller findes i både en højrevendt og en venstrevendt model.

Gipsvinkel

Den specielle gipsvinkel gør arbejdet lettere, hurtigere og mere præcist. Du kan fint bruge en almindelig tømrervinkel, når du mærker op og skærer gipsplader, men den 125 cm lange gipsvinkel er både tommestok, tømrer vinkel og anslagsvinkel og derfor lynhurtig.

Brug de rigtige plader

Plader i fuld længde

Både ved nye vægge og beklædning oven på en eksisterende væg skal du købe plader, der kan nå fra gulv til loft. Det gør nemlig, at du slipper for at samle de korte kanter, hvor pladerne ikke er udstyret med spartelfals.

Det er lettere og giver en pænere væg, fordi det er svært at få kortkantsamlinger helt usynlige. Kan du ikke undgå dem, så brug loftsplader med fals på alle kanter.

En smal sag

Gipskartonplader fås i to standardbredder, 120 cm og 90 cm. Brede plader giver færre samlinger, men de smalle plader er lettere at håndtere og flytte rundt med – og de giver mindre spild. Især når du er alene om arbejdet, betyder det meget, at de er lettere at holde, mens du skruer dem op.

Perfekte samlinger på begge ledder

Almindelige gipsplader har forsænkede kartonklædte kanter på den lange led og skårne kanter uden fals på den korte. De er altså lige til at spartle sammen på de lange kanter. Til lofter, hvor kortsamlinger ikke kan undgås, kan du få gipsplader med fals til armering og spartelmasse på alle sider. De letter arbejdet og giver bedre resultater.

Ikke gråt i vådt

Almindelige grå gipskartonplader må ikke bruges i vådrum. Til de våde miljøer skal du bruge en speciel vådrumsgips, hvor kerne og karton er imprægneret. Vådrumsgipspladerne er tungere og hårdere end almindelige plader, og de har som regel en anden farve, i de fleste tilfælde er de blå.

Bløde former med flade plader

Du kan faktisk godt bygge rundt med de stive og flade gipsplader. En almindelig gipskartonplade kan umiddelbart bukkes til en bue med en radius på 350 cm, uden at dens karton brister, og gør du den fugtig med rent vand, kan den bukkes ned til en radius på 200 cm.

Vil du have endnu mindre buer, bruger du tyndere gipsplader og skaber styrken ved at arbejde med flere lag. Du kan bukke en 6 mm gipskartonplade helt ned til en radius på 60 cm, når den er fugtet med sæbevand i et par timer.

To lag betaler sig

Gipsplader er relativt billige, og ofte betaler det sig rigtig godt at bygge vægge og lofter med to lag gips i stedet for ét. Konstruktionen bliver stærkere og isolerer bedre mod støj, er mere plan og bærer mere end dobbelt så tunge skabe.

Småt er smart

Til små opgaver, hvor der er mange tilpasninger, hvor adgangen er besværlig, kan det være en fordel at bruge små plader. Det kan fx være fibergips, der fås helt ned til 10 mm tyk i 90 x 120 cm. Men små plader betyder flere samlinger.

Stærk og skruefast

Gipskartonpladerne med papir på begge sider har en papirløs konkurrent. Fibergips er tungere, og papirarmeringen ligger som tynde fibre inde i gipsen. Pladerne er ikke så lette at arbejde med, men de har stærke sider. Vægten gør dem mere lydisolerende, de tåler fugt bedre, de er stærkere, og du kan uden videre skrue ting fast i dem.

Sæt pladerne rigtigt op

Skæve snit saves

Lige snit helt fra kant til kant i gips-kartonplader klares ved at skære kartonen og knække gipskernen, men til alle andre snit må du bruge almindeligt værktøj som hulsav, stiksav, multicutter osv. Husk bare på, at gips slider hårdt på skæret.

Godt bord af gips

Et par bukke med et par lægter mellem er en perfekt arbejdsplads, når du skal tilpasse pladerne. Læg 8-10 plader gips op på lægterne, så bukkene står godt og stabilt under vægten. Når du skærer den øverste plade til, er det let at trække snittet ud til kanten og knække pladen. Den næste plade ligger derefter klar, og når der er et par plader tilbage, fyldes stakken op igen.

Stål er lige og ligetil

Træ har mange gode egenskaber, men det er aldrig helt lige. Det er derimod de lægter af stål til gipsarbejde, du i dag finder i alle byggemarkeder. Stålprofilerne kan virke spinkle, men når du kombinerer stive gipsplader med seje stålprofiler, får du stærke konstruktioner - der er helt plane.

Undgå fals i hjørnet

Gipspladernes lange kanter har en fals, som du skal undgå at begynde en flade med. Falsen er god, når to plader mødes, for den har plads til pladen ind i et hjørne, skærer du falsen væk og bruger en kant i fuld tykkelse. Derfor skal afstanden mellem væg og første stolpe være mindre end mellem stolperne.

Streg op til skruerne

Mens du har pladerne på bukkene, kan du med fordel strege op, hvor skruerne skal sidde. Slå streger på pladen, hvor stolper og lægter vil ligge bag pladen, så undgår du at skyde forbi, når du sætter skruerne inde midt på pladen.

Slip for murerarbejde

Ofte er det både billigere og langt lettere at give væggen et lag gips end at kaste sig ud i at pudse og filtse en hullet eller ujævn væg af mursten eller gasbeton.
Gipspladerne limes direkte op på den tørre og primede væg med monteringslim. Er væggen meget ujævn, kan du bruge en gipsmørtel, der fint klarer selv store gab.

De rette skruer

Skruerne skal undersænkes i gipspladerne uden at beskadige dem, og det kan kun gøres med skruer af den rigtige type. Kun de særlige skruer med trompetformet hoved egner sig til gipskartonplader. Til den hårde vådrumsgips og fibergips er hovederne mindre. I alle tilfælde skal du købe skruer, som er skabt til lige præcis den type gips, du sætter op, og med spids og skruegang til enten stål eller træ. Længden afgøres af pladetykkelse og antallet af lag.

Støtte under alle kanter

Uanset om du bygger din forskalling, altså skelettet bag gipsen, af træ eller stål, skal du sikre understøtning langs alle kanter. Du er ofte nødt til at sætte ekstra forskalling, hvor rytmen brydes af døre, vinduer og skorstene.

Slip for alle de tunge løft

Det er tungt arbejde at sætte gipsplader op, og det er så godt som umuligt at tumle pladerne og skrue samtidigt, når du bygger et loft. Men med en gipshejs kan du i fred og ro koncentrere dig om at sætte pladen på plads uden at overbelaste ryg eller skuldre og så skrue den fast, hvor hejsen holder den. Gipshejsen kan du som regel leje, hvor du køber dine gipsplader og -skruer.

Stop skruen i tide

Gipsskruens hoved skal så langt ned, at du kan spartle hen over det - men i almindelige gipsplader må det aldrig gå så dybt, at det bryder gennem kartonen. Sker det, holder skruen ingenting, og du skal sætte en ny skrue tæt på den. Specielle bitholdere hjælper dig til at sætte skruen rigtigt.

Lim sparer skruer og arbejde

Du kan ikke helt undvære skruer, når du sætter gips op, men med en fugepistol ladet med en monteringslim (gipspladeklæber) kan du reducere antallet betydeligt og få en ekstra stærk konstruktion. Limer du pladerne til skelettet, hinanden eller underlaget, skal skruerne bare holde dem, til limen er tør. Og med færre skruer er spartle- og slibearbejdet også mindre.

Kend gipspladen på knækket

En af de største fordele ved gipskarton-plader er, at de er lette og hurtige at tilpasse. Til lige og gennemgående snit er hobbykniven og en lang lineal, et vaterpas eller en stor vinkel alt det værktøj, du behøver. Et enkelt snit skærer gennem kartonen på forsiden. Nu kan pladen knækkes over en kant, og papiret på bagsiden skæres over.

Luk pladerne rigtigt af

Stærke hjørner

Gipsvæggens udvendige hjørner er sårbare, og de skal forstærkes. Vinkelrette hjørner kan sikres med en særlig hjørnebeskytter. Profilet, som findes i forskellige materialer, limes, skrues eller clipses på hjørnet, før du spartler jævnt til begge sider med en bred spartel.

Til hjørner, der ikke er vinkelrette, kan du få flere fleksible løsninger, fx en tape med to tynde strimler stålbånd, der klæbes omkring hjørnet. En enkelt producent tilbyder fleksible hjørnebeskyttere af PVC.

Brug den rigtige spartelmasse

Glem alt om pulver og vand i rette forhold. I dag findes der gode færdigblandede spartelmasser, dem skal du satse på. Ofte har pladeproducenterne en spartelmasse, som passer præcist til deres produkt. Og vælger du ikke producentens egen spartelmasse, så husk bare altid på, at sandspartel ikke dur til gipspladesamlinger. Sandspartel er ikke nær så stærk som gipsspartelmasse.

Klar til tunge skabe

Ved du på forhånd, at der skal hænge tunge ting på væggen, gør du det lettere og langt stærkere ved at lægge en træplade bag gipspladen eller erstatte det inderste lag gips med en 12 mm krydsfinerplade.

Rundt om hjørnet

I udvendige hjørner samles gips over stolper. Stålstolper (A) vendes, så du kan skrue i begge sider, og hjørnet dækkes af en hjørnebeskytter (B). I indvendige hjørner samler du pladerne på en hjørnevinkel (C).

Akryl lukker for lyden i gipsvæggen

Tilpas altid det første lag gips, så der er cirka 10 mm ud til tilstødende flader. Fugen fyldes med akrylfugemasse, det lukker næsten al støj ude. Nøjes du med et enkelt lag plader, så glat fugen med en fugebrik. Og gør det uden at bruge vand, for vand svækker fugen.

Træ i stålstolperne

Skal du sætte en dør i den nye væg af stålprofiler, er det en rigtig god idé at lægge et stykke træ, fx en trælægte, ind i profilet på begge sider af døren. Træet forstærker stållægten og giver dig en god bund at skrue dørkarmen fast i, når døren sættes op.

Altid støtte bag kanter uden spartelfals

Er du nødt til at samle gipskanter uden spartelfals, skal samlingen være understøttet, altså enten ligge oven på en lægte eller sikret med fx et stålbånd mod næste pladelag.

Kanter uden spartelfals sættes med en afstand på et par millimeter, og kanten affases, så der bliver plads til spartelmassen. De skrå kanter laves med en gipshøvl eller en skarp kniv, før pladerne sættes op. Samlingen armeres med papirtape og spartles glat til begge sider med en 45 cm bred spartel.

Karton øger styrken

Spartelfalsen i samlingerne skal fyldes op, uanset om du bruger almindelige gipsplader eller fibergips. Ikke kun for at skabe en glat flade, også for at skabe en stærk væg.

Grundlæggende skal du fylde sprækken mellem pladerne og spartelfalsen op med en tilhørende spartelmasse. Massen binder pladerne sammen, men skal forstærkes for ikke at revne, når væggen giver sig. Derfor lægges en armeringsstrimmel ind i massen.

Som gør det selv-mand kan du bruge en strimmel selvklæbende fibernet, men den stærkeste væg opnår du ved at bruge en kartonstrimmel. Den er sværere at bruge, da den kun har fat i den bløde masse, men den stiver væggen bedre af end nettet.

Fibergips kan limes

Har dine fibergipsplader spartelkanter som andre gipsplader, samles de på samme vis med armeringsstrimler i spartelmassen. Men har dine fibergipsplader rette kanter uden fals, limes de sammen med en speciel lim, der holder pladerne fikseret i forhold til hinanden. Limede samlinger spartles uden brug af armeringsstrimler.

Sæt motor på slibepapiret

Når spartelmassen slibes, bruger du en bred slibeklods med slibepapir korn 120 eller finere. Har du mere end en enkelt væg, betaler det sig at leje en speciel slibemaskine, en såkaldt girafsliber, til arbejdet. “Giraffen”s runde slibetallerken giver med en smule øvelse hurtigt et ensartet, glat resultat. Og husk - slib ikke, før sidste lag er lagt på.

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
Du er ved at købe adgang til:
Artikel (abonnement): 30 mestertips om gips
Total pris: null kroner
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage