De bedste tømrertips om gips

Det er en god idé at mærke op til forskallingen som det første, når du går i gang med en ny gipsplade.

Opstregningen til skruerækkerne klares ved at holde tommestokken på det rette mål ved spartelkanten, samtidig med at blyanten trækkes sammen med tommestokkens ende.

Hvis gipspladen er 90 cm bred, og du skal lave loft, så skal der streges op hhv. 30 og 60 cm fra kanten af pladen.

Når det gælder almindelig gips, kommer du utrolig langt med en standardhobbykniv. Der findes mange specialknive, som er ekstraordinært gode til at skære gips, men det er altså ikke en nødvendighed. Det vigtigste er nemlig, at bladet på kniven altid er skarpt.

Kniven kan bruges sammen med tommestokken på samme måde som blyanten. Ved at trække kniven sammen med tommestokkens ende kan du lave et meget præcist snit.

Når snittet har brudt gipspladens papiroverflade, kan kanten nemt brækkes af.

Skær gipskanten af ved at trække kniven gennem bagsidens papirlag. På den måde undgår du, at papiret “fnulrer”.

Selvom snittet på pladen er helt lige, så efterlades den afbrækkede pladekant ujævn. Det er derfor nødvendigt, at du retter kanten af inden montering. Vi gør det med en helt almindelig hobbykniv.

Pladen rettes af ved at trække kniven mod dig selv langs pladekanten. Det er vigtigt, at du skærer nedefra for at få den skarpest mulige kant. Brug papirkanten som rettesnor.

Hvis du skærer en smule skråt (i bagsmig), så er du sikker på, at pladen slutter helt tæt mod de tilstødende flader, når den skal monteres.

Spartelkanten er en fordybning i pladen, som sikrer, at der er plads til et lag spartelmasse på 2-4 mm. De fleste plader leveres fra producenten med spartelkanter på pladens langsgående sider, men i endestødene skal du selv lave plads til spartelmassen.

I pladernes endestød skal du lave en lille fas, så der er plads til spartelmassen. Det gøres på frihånd og kræver en smule øvelse at lave ensartet. Det vigtigste er, at du faser af oppefra. Fasen skal være ca. 3 x 3 mm.

Hvis du faser af nedefra, flosser papiret, og det gør det meget besværligt, når pladerne skal spartles.

Du kan udføre stort set alt gipsarbejdet ved hjælp af en tommestok og en skarp hobbykniv. Når det er sagt, så findes der en række værktøjer, der er nyttige, hvis du står over for en større gipsopgave.

1: Gipsvinkel. Med en stor vinkel kan du lave gipsarbejdet hurtigere og mere præcist.

2: Gipspladesav. Den lille spidse sav er perfekt til at lave små justeringer i gipsen med.

3: Kopbor. Et nødvendigt værktøj, hvis du skal bore ud til lampeudtag, spots eller noget helt tredje.

4: Gipshøvl. Et glimrende værktøj til at rette de afbrækkede kanter med.

5: Skruer. Der findes en gipsskrue til alle formål, skruer til vådrumsgips, til underlag af træ, til underlag af stål osv. Det første, du skal sikre dig, er, at skruerne har den rigtige længde. Er skruen for kort, så sidder pladerne ikke ordentligt fast, men er de for lange, så kan du risikere at gennemhulle den dampspærre, du nøjsomt har sat op. Eks.: Er forskallingsbrættet 21 mm, og gipspladen 12,5 mm, så skal skruen til 1. lag være 30 mm, og skruen til 2. lag 45 mm.