Problem:
Til foråret skal jeg male træværket på min tilbygning. Den er beklædt med ru brædder. Hvordan fjerner jeg løs maling på en ru overflade ... hvis jeg sliber den, bliver brædderne jo glatte.
Løsning:
Du skal have fat i en særlig stålbørste, en såkaldt stålkardæsk, der minder om de (noget blødere) børster, man strigler heste med. Børsterne er krumme i enden, så kardæsken er langt mere skånsom end en stålbørste. Bruger du en almindelig stålbørste, vil du også fjerne nogle af de blødere dele af træværket.