Du kender kork fra opslagstavler og måske fra gulve. Men måske vil du i fremtiden også se kork på vægge, facader og som isoleringsmateriale, for måske er kork et naturligt alternativ til mange kunstprodukter.
Kork kan fx bruges som facadebeklædning, og med sit naturlige indhold af voks er det vedligeholdelsesfrit og dermed en konkurrent til de kunstige kompositmaterialer, vi bruger i dag.
Med stigende fokus på akustik i boliger er kork desuden oplagt som vægbeklædning.
Også som isolering brillerer kork med værdier tæt på mineraluld og med gode fugt- og brandegenskaber. Og så er det, helt i nutidens ånd, et bæredygtigt produkt.
I artiklen her bliver du klogere på kork som bæredygtigt materiale, og hvor du kan bruge det.
Hvad er kork lavet af?
Kork stammer fra barken på korkegen, der vokser i Middelhavsområdet. Modsat de fleste andre træer kan korkegen tåle, at man høster barken, når træet er omkring 25 år gammelt, og at man herefter gør det hvert 9.-12. år i træets 200 års levetid.
Den egenskab gør korkegen til en producent af kork i mange år, og da der ikke er mangel på kork, er det en kilde til de byggematerialer, som kork er oplagt til på grund af sin struktur: Kork består af millioner af små luftfyldte celler, og materialet er meget let, elastisk og vandafvisende.
Høsten foregår manuelt for at beskytte træet. Det gør materialet forholdsvis dyrt.
Her kan du bruge kork
Facade
En korkbeklædt facade slår to fluer med ét smæk: Facadepladerne er isolerende og kan stå ubehandlet, når de er monteret på dit hus.
Det gør kork til et oplagt materiale til udvendig efterisolering. Her skal du ikke engang pudse eller på anden måde beklæde isoleringspladerne.
Facadeplader, 100 mm tykke: ca. 6-700 kroner pr. kvm. Facadepladerne klæbes direkte på facaden.
Vægge
Kork kan fås i mange varianter til vægge, både på ruller og som plader. Særligt pladerne har en tykkelse, der er med til at gøre dem akustikvenlige, fordi de opsuger lyd frem for at kaste den tilbage, som hårdere overflader gør.
Du kan også vælge rulleudgaven, der mere har karakter af tapet, og som kan dublere som opslagstavle, hvis du fx sætter det op i hjemmekontoret.
Isolering
Når man varmer korkgranulat op, vil det udvides, og korkens harpiksindhold vil virke som bindemiddel, når man presser granulatet sammen til plader.
Pladerne har en relativt høj isoleringsværdi, næsten på linje med mineraluld. Og så er kork diffusionsåben (“åndbar”) og modstandsdygtig over for fugt og skimmel.
Korkisolering indeholder altså ingen kemi, og ved brand udvikles der ingen giftig røg, som tilfældet er med fx polystyrenisolering.




