Fakta om sokkelmaling

Alle detaljer og egenskaber som pris, holdbarhed og rækkeevne. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med sokkelmaling.

Læs mere om

  • Pris
  • Styrke
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Rækkeevne
  • Dimensioner
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer facademaling og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med sokkelmaling.

Beskrivelse: Sokkelmaling

Sokkelmaling er en fed, diffusionsåben maling. Oftest akrylbaseret (vandfortyndbar).

Husets sokkel skal finde sig i meget: Store mængder vand fra oven, fugt nedefra, sne, is og ind imellem slag og spark. Derfor skal den maling, du vælger til soklen, lægge et godt, stærkt og beskyttende lag. Men den skal samtidig være diffusionsåben (åndbar), så eventuel fugt indefra soklen kan komme ud.

Inden påføring på en rå beton- eller kalkmørtel-sokkel er det vigtigt at huske at grunde. Forankringsgrunder (primer) sikrer nemlig, at underlaget ikke suger al væsken i malingen til sig. Sker det, hæfter malingen ikke særlig godt.

Priseksempel

  • 120-240 kroner pr. liter

Opdateret januar 2025

Priserne varierer en del. Så det betaler sig at se sig godt for og søge efter priser flere steder.

Hvor bruges: Sokkelmaling

Sokkelmaling bruges på pudsede sokler (beton eller kalkmørtel).

Mange producenter sælger sokkelmaling som et specifikt produkt til formålet, mens andre producenter kombinerer facade- og sokkelmaling.

Sokkelmaling binder generelt godt pudsede flader og eternit, og lidt mindre godt på mursten. Malingen vil også fungere på pudsede facader.

Alternativt kan man bruge sokkelasfalt, men det er mere besværligt at arbejde med og kræver terpentin til rengøring, hvor sokkelmaling kan rengøres med vand.

Fordele

  • Binder godt på pudsede flader
  • Ofte meget tyk og godt dækkende
  • Diffusionsåben
  • Fås i alle byggemarkeder

Ulemper

  • Fås typisk i begrænset antal farver

Styrke

Høj

Sokkelmaling er generelt stærk maling, der binder godt og har en høj forventet levetid.

Holdbarhed

5-15 år

Holdbarheden påvirkes - som for alle andre typer maling - af, hvor meget slid malingen udsættes for.

Løfterne er ofte “op til 15 år”, men det kræver helt optimale forhold (skygge, god ventilation, lav fugtpåvirkning osv.) Du kan heldigvis tydeligt se, når soklen trænger til ny maling.

Vedligeholdelse

Afvaskning af alger og lignende.

Rækkeevne

6-10 kvadratmeter pr. liter

Rækkeevnen afhænger meget af, hvor sugende underlaget er. Brug en primer (forankringsgrunder) på ikke-malet puds for at forbedre vedhæftningen og for at sænke forbruget af maling.

Dimensioner

  • Sokkelmaling sælges typisk i spande af 2.5, 5 eller 10 liter

Varianter

Sokkelmaling er typisk sort eller grå, men kan tones i flere farver, hvis man ønsker det.

Sammenlign med andre typer facademaling

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med sokkelmaling

Princip: På ru overflader er det nemmest at male med en god, bred pensel, fx en facadepensel. Kanter kan males med en mindre pensel.

Hvis du grunder en ikke-malet sokkel med forankringsgrunder (primer), sikrer du en bedre vedhæftning og et mindre forbrug af sokkelmaling, da grunderen lukker overfladen, så den suger mindre.

Skal du male på en nypudset sokkel (her en reparation), er det vigtigt at starte med forankringsgrunder (primer). Lad det tørre efter anvisningerne på emballagen.

Hvis du bare skal friske malingen op på en eksisterende sokkel, så er det vigtigt først at fjerne al løs maling og at vaske soklen med med grundrens, inden du maler.

Den fede maling pensles på. Kom rigeligt på penslen, og sørg for at få arbejdet malingen godt ind overalt. Malingen er så fed, at det kun er nødvendigt med ét lag.

FAQ