Matteret glas i metermål

Det er langt billigere at lave dit matterede glas selv end at købe det færdigt. Du sætter blot en matteret folie på glasset – helt enkelt og ligetil.

Matteringsglas

Se her, hvordan du selv laver matteret glas.

Intro

Se hvordan du sætter matteringsfolie på et vindue

I denne vejledning viser vi, hvordan du sætter matteringsfolie på et vindue. Du kan se, hvordan du:

  • ruller matterings folien ud på glasset
  • skærer matteringsfolien til
  • trykker matteringsfolien fast på vinduet uden luftlommer

God fornøjelse.

Vejledning

01
Sådan gør du 7 Trin

1

Rengør ruden med glasrens. Det er vigtigt, at underlaget er helt rent, inden du monterer folien. Det er en god idé at lægge glasset på et blødt underlag, fx et håndklæde, imens du arbejder med det.

2

Rul folien ud på glasset, og se, hvordan det passer. Har du flere stykker glas, der skal have folie på, skal du tænke dig om, så du får udnyttet folien optimalt og undgår spild.

3

Skær folien til med en skarp hobbykniv, så du får et pænt, lige snit. Sørg for, at folien ligger helt præcist, inden du begynder at skære. Skær et par mm fra glassets kant, hvis glasset skal sættes op med glaslister.

4

Fjern beskyttelsesfilmen fra folien i den ene ende, og tryk folien fast på glasset. Træk så resten af beskyttelsesfilmen af ved at hive jævnt i begge sider.

5

Der sprøjtes lidt sulfovand på glasset med en vandforstøver, før folien lægges på. Det er vigtigt, folien lægges præcist fra starten, for den kan ikke finjusteres, når først hele stykket er lagt. Så skal du starte forfra.

6

Tryk folien fast til glasset med et stykke hård plast eller en særlig svaber til formålet. Sørg for, at alle luftlommer under folien fjernes. Start midt på glasset, og skrab ud mod kanten i alle sider, til alle bobler er væk.

7

Når du sætter glaslister op rundt i kanten af glasset med folie, kan du slet ikke se, at det ikke er rigtigt frostet glas.

Tidsforbrug

Det tager ca. 20 min. at sætte folie på 1 kvm glas.

Pris

Fra ca. 50 kr. pr. kvm for de billigste folier op til typisk 150 kr.

Sværhedsgrad

Et fint begynderprojekt, hvor alle kan være med.

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Materialer