Sådan borer du i svære materialer

Det kan lyde banalt, men nøglen til at bore i de hårde materialer starter med at have det rigtige bor til opgaven. Og med det rigtige bor mener vi ikke bare et metalbor til metal og et murbor til murværk. Der er nemlig forskel på, om du skal bore i tyndt plademetal eller rustfrit stål, og om muren er lavet af mursten eller beton.

Når du har fundet det rette bor til opgaven, er det en god idé at læse på indpakningen, inden du smider den ud. Ofte kan du nemlig finde oplysninger om, med hvilken hastighed du borer mest effektivt med det specifikke bor.

Og selvom det er svært at styre omdrejningerne superpræcist med en almindelig håndholdt boremaskine, så er du allerede et godt stykke vej, hvis du ved, hvor hurtigt din boremaskine borer i dens forskellige gear. Ofte står det på siden af maskinen.

Lige meget hvad du borer i, og med hvilket bor du borer, er det vigtigt, at boret ikke bliver for varmt. Så ryger hærdningen, og spidsen bliver blød. Tag det derfor med ro, og sørg for at køle boret, hvor det er relevant.

Det klassiske glasbor minder om et spyd med en flad klinge som spids.

Hold boret koldt, mens du borer. Det kan gøres med en klat almindelig vaseline, som desuden mindsker friktionen. Du kan også køle med vand fra en lille drypflaske.

Bor forsigtigt og kontrolleret. MDF-pladen giver et solidt underlag og mindsker risikoen for, at glasset knækker, når boret bryder igennem. Hold løbende øje med, at boret ikke bliver for varmt. Spidsen må ikke blive blå.

Når du borer i metal, handler det om køling, borehastighed og tålmodighed. Og om at have det rette bor. Og det er, uanset om du skal bore i tyndt plademetal eller i støbejern.

I takt med at størrelsen på hullet, godstykkelsen og hårdheden af materialet stiger, stiger kravene til udførelsen også.

Skal du bore i blødt og tyndt metal, kan du fint klare dig med et almindeligt HSS-metalbor med en hærdet spids. Typisk har skæret på sådan et bor en vinkel på 118 grader, der gør boret i stand til at skære sig gennem metallet.

Skal du bore i ekstremt hårde metaller som syrefast rustfrit stål, er det almindelige metalbor ikke stærkt nok. Her får du brug for en specialist: et metalbor, som er tilsat metallet kobolt. På et sådant bor er spidsen typisk fladere og har en vinkel på 135 grader.

Hold styr på farten

Som nævnt er hastigheden afgørende, når du borer i metal. Men præcis hvilken hastighed du skal bore med, afhænger af materialet og af størrelsen på boret. Fx skal et 2,5 mm hul i konstruktionsstål typisk bores med omkring 2.500 omdrejninger hvert minut, mens et hul på 40 mm skal bores med omkring 200 omdrejninger i minuttet. I rustfrit stål er anbefalinger til samme huller omkring 1.000 og 80 omdrejninger hvert minut.

Heldigvis har de fleste metalbor hastighedsanbefalinger trykt på indpakningen.

Bor for

Uanset om du borer i tynde eller i tykke emner, er det en god idé at bore for med et bor på omkring 3-4 mm. Ellers risikerer du, at boret trækker sig ind som en proptrækker.

I tykke metalprofiler bliver boret nemmere overophedet. Det er derfor vigtigt, at du sænker farten og bruger en boreolie, som både smører og køler.

Slå et mærke med en kørner, hvor hullet skal bores. Det sikrer, at boret ikke løber hen over metallet, når du begynder at bore.

Bor hullet i et roligt tempo. Husk boreolie. Skal hullet være mere end 5 mm, bør du bore for med et mindre bor på omkring 3-4 mm.

Afgrat borehullet, så der ikke sidder små metalsplinter langs kanten af hullet. Det kan gøres med et trappebor eller som her med et forsænkerbor, der, som navnet antyder, også kan bruges til at forsænke skruehovedet.

Markér, hvor centrum af hullet skal være. Det kan gøres ved at banke et lille mærke med en kørner eller ved at markere på et stykke malertape. Begge metoder sikrer, at boret ikke løber.

Bor hullet forsigtigt og kontrolleret. Centerboret, som placeres på markeringen, går uden problemer gennem pladen. Det er lidt sværere med selve kopboret. Hvis du vinkler boret en smule, så det borer med et mindre område med færre tænder, har det ofte lidt nemmere ved at få fat.

Små huller

Der er sjældent den store udfordring i at bore mindre huller i almindeligt murværk af fx mursten. Så længe du har et murbor og en slagboremaskine, så går det ofte ganske let. Vi anbefaler, at du ikke bruger en borehammer til almindeligt murværk. Borehammeren slår nemlig så hårdt, at muren meget nemt kan flække.

Store huller

Skal du lave større huller i fx mursten eller gasbeton, fx til indmuringsdåser eller rør- og kabelgennemføringer, så findes der kopbor til formålet. Brugen er ganske ligetil. Det eneste, det kræver, er en smule tålmodighed, da du skal bore uden slag på slagboremaskinen.

Til “blødt” murværk af fx gasbeton og mursten er kopbor med påsatte skær af hårdtmetal velegnede.

Det er faktisk ikke så svært at bore i beton – hvis du altså har det rette udstyr. Har du ikke det, er det nærmest umuligt. Beton er nemlig så hårdt, at det kræver en borehammer med et passende SDS-bor.

Borehammeren adskiller sig fra en almindelig slagboremaskine ved, at den slår færre gange hvert minut – til gengæld slår den med meget mere power. Samtidig er den udstyret med et SDS-fæste, som mere effektivt overfører energien i hvert slag.

Bor op til omkring 40 mm

Langt de fleste borehamre til gør det selv’ere er udstyret med et SDS-plus-fæste, hvor de største bor har en diameter på omkring 24 mm. Til de større borehamre med SDS-max-fæste kan du få bor med en diameter på op til omkring 40 mm. Det er også grænsen for, hvor store huller du selv kan bore i beton.

Skal du lave større huller, kræver det store, dyre diamantboremaskiner med indbygget vandkøling – og vi har stadig til gode at møde en gør det selv’er, der har sådan en maskine i samlingen.

Når du borer i klinker, skal du altid bore uden slag. Ellers kan du næsten være sikker på, at klinken bliver slået i stykker. Som en tommelfingerregel er de klinker, man bruger på vægge, blødere end dem, man bruger på gulve. Og små fliser er ofte blødere end de meget store fliser. Det er dog ikke altid tilfældet.

Små huller i bløde klinker

Skal du bore i de lidt blødere vægfliser, kan du fint bruge et murbor eller et glasbor. Murboret har det svært i starten. Men når overfladen er brudt, går det nemmere. Glasboret har nemmere ved at komme i gang, men skal ofte kæmpe en smule mere midt i processen.
Du kan også vælge et diamantbor, der stille og roligt slider sig gennem flisen. Under afsnittet “Krævende huller i klinker” kan du se, hvordan du bruger sådan et. Uanset hvilket bor du vælger, må boret ikke blive for varmt. Det kan derfor være en god idé løbende at køle med vand fra en forstøver. Når du kommer igennem flisen, skal du huske at skifte bor, så det passer til det underlag, flisen sidder på.

Glasboret har nemt ved at få hul på den hårde, glatte overflade.

Murboret har brug for et stykke tape for ikke at komme til at skride.

Hvis du skal bore mere krævende huller i klinker – enten fordi der er tale om store huller eller om huller i meget hårde klinker – så er et diamantbor vejen frem. Ulempen ved disse bor er, at de kan være lidt svære at styre i starten, da de ikke har nogen centerspids.

Diamantborene findes både til boremaskiner og til vinkelslibere. Vi anbefaler, at du vælger dem til vinkelsliberen. Vinkelsliberen giver nemlig bedre kontrol, og boret er betydeligt nemmere at holde på plads, indtil det får fat. Diamantborene findes både til små huller og som kopbor til større huller, mens fremgangsmåden er den samme.