Glas
Når du skal bore i glas, skal det ske med lav hastighed og med et lavt tryk – ellers er der stor risiko for, at glasset knækker.
Afstanden til kanten bør desuden være på mindst 2 cm, og så er det en god idé at bore på et solidt underlag, som boret samtidig kan arbejde sig videre ned i – fx en MDF-plade.
Det klassiske glasbor minder om et spyd med en flad klinge som spids.
Hold boret koldt, mens du borer. Det kan gøres med en klat almindelig vaseline, som desuden mindsker friktionen. Du kan også køle med vand fra en lille drypflaske.
Bor forsigtigt og kontrolleret. MDF-pladen giver et solidt underlag og mindsker risikoen for, at glasset knækker, når boret bryder igennem. Hold løbende øje med, at boret ikke bliver for varmt. Spidsen må ikke blive blå.
Små huller i tyndt metal
For det meste går det relativt nemt at bore mindre huller i tyndt metal. Men det er ikke unormalt, at hullerne bliver en smule kantede i stedet for helt runde. Det kan skyldes, at du bruger et for billigt bor, som er slebet skævt. Ofte er det dog, fordi du borer for hurtigt. Find et tempo, der er lavt nok til, at boret kan lave flotte spiralformede spåner. Og så hjælper det ofte også, hvis metalpladen ligger solidt på et underlag.
Små huller i tykt metal
I tykke metalprofiler bliver boret nemmere overophedet. Det er derfor vigtigt, at du sænker farten og bruger en boreolie, som både smører og køler.
Slå et mærke med en kørner, hvor hullet skal bores. Det sikrer, at boret ikke løber hen over metallet, når du begynder at bore.
Bor hullet i et roligt tempo. Husk boreolie. Skal hullet være mere end 5 mm, bør du bore for med et mindre bor på omkring 3-4 mm.
Afgrat borehullet, så der ikke sidder små metalsplinter langs kanten af hullet. Det kan gøres med et trappebor eller som her med et forsænkerbor, der, som navnet antyder, også kan bruges til at forsænke skruehovedet.
Mellemstore huller i blødere metal
Skal du bore huller på op til omkring 30 mm i tyndt plademetal, er et trappebor/ konusbor smart. Jo længere ned du borer, jo større bliver hullet. Husk at bore for med et almindeligt metalbor inden.
Store huller i blødere metal
Til de lidt større huller findes der kopbor/hulsave i HSS-bimetal, som er stærke nok til at bore i fx alu og stål. Igen er det vigtigt, at boret ikke bliver for varmt, så hærdningen ryger, og tænderne bliver bløde.
Bor roligt og kontrolleret, og hold evt. temperaturen nede med olie, hvis det er nødvendigt. Det er klart nemmest at bore i tyndt plademetal. Du kan dog også fint bore i tykkere metal – men så skal du være ekstra opmærksom på, at boret ikke bliver for varmt.
Markér, hvor centrum af hullet skal være. Det kan gøres ved at banke et lille mærke med en kørner eller ved at markere på et stykke malertape. Begge metoder sikrer, at boret ikke løber.
Bor hullet forsigtigt og kontrolleret. Centerboret, som placeres på markeringen, går uden problemer gennem pladen. Det er lidt sværere med selve kopboret. Hvis du vinkler boret en smule, så det borer med et mindre område med færre tænder, har det ofte lidt nemmere ved at få fat.
Murværk
Små huller
Der er sjældent den store udfordring i at bore mindre huller i almindeligt murværk af fx mursten. Så længe du har et murbor og en slagboremaskine, så går det ofte ganske let. Vi anbefaler, at du ikke bruger en borehammer til almindeligt murværk. Borehammeren slår nemlig så hårdt, at muren meget nemt kan flække.
Store huller
Skal du lave større huller i fx mursten eller gasbeton, fx til indmuringsdåser eller rør- og kabelgennemføringer, så findes der kopbor til formålet. Brugen er ganske ligetil. Det eneste, det kræver, er en smule tålmodighed, da du skal bore uden slag på slagboremaskinen.
Til “blødt” murværk af fx gasbeton og mursten er kopbor med påsatte skær af hårdtmetal velegnede.
Beton
Det er faktisk ikke så svært at bore i beton – hvis du altså har det rette udstyr. Har du ikke det, er det nærmest umuligt. Beton er nemlig så hårdt, at det kræver en borehammer med et passende SDS-bor.
Borehammeren adskiller sig fra en almindelig slagboremaskine ved, at den slår færre gange hvert minut – til gengæld slår den med meget mere power. Samtidig er den udstyret med et SDS-fæste, som mere effektivt overfører energien i hvert slag.
Bor op til omkring 40 mm
Langt de fleste borehamre til gør det selv’ere er udstyret med et SDS-plus-fæste, hvor de største bor har en diameter på omkring 24 mm. Til de større borehamre med SDS-max-fæste kan du få bor med en diameter på op til omkring 40 mm. Det er også grænsen for, hvor store huller du selv kan bore i beton.
Skal du lave større huller, kræver det store, dyre diamantboremaskiner med indbygget vandkøling – og vi har stadig til gode at møde en gør det selv’er, der har sådan en maskine i samlingen.
Klinker
Når du borer i klinker, skal du altid bore uden slag. Ellers kan du næsten være sikker på, at klinken bliver slået i stykker. Som en tommelfingerregel er de klinker, man bruger på vægge, blødere end dem, man bruger på gulve. Og små fliser er ofte blødere end de meget store fliser. Det er dog ikke altid tilfældet.
Små huller i bløde klinker
Skal du bore i de lidt blødere vægfliser, kan du fint bruge et murbor eller et glasbor. Murboret har det svært i starten. Men når overfladen er brudt, går det nemmere. Glasboret har nemmere ved at komme i gang, men skal ofte kæmpe en smule mere midt i processen.
Du kan også vælge et diamantbor, der stille og roligt slider sig gennem flisen. Under afsnittet “Krævende huller i klinker” kan du se, hvordan du bruger sådan et. Uanset hvilket bor du vælger, må boret ikke blive for varmt. Det kan derfor være en god idé løbende at køle med vand fra en forstøver. Når du kommer igennem flisen, skal du huske at skifte bor, så det passer til det underlag, flisen sidder på.
Glasboret har nemt ved at få hul på den hårde, glatte overflade.
Murboret har brug for et stykke tape for ikke at komme til at skride.
Krævende huller i klinker
Hvis du skal bore mere krævende huller i klinker – enten fordi der er tale om store huller eller om huller i meget hårde klinker – så er et diamantbor vejen frem. Ulempen ved disse bor er, at de kan være lidt svære at styre i starten, da de ikke har nogen centerspids.
Diamantborene findes både til boremaskiner og til vinkelslibere. Vi anbefaler, at du vælger dem til vinkelsliberen. Vinkelsliberen giver nemlig bedre kontrol, og boret er betydeligt nemmere at holde på plads, indtil det får fat. Diamantborene findes både til små huller og som kopbor til større huller, mens fremgangsmåden er den samme.
Vip maskinen til den ene side, så boret nemmere kan komme gennem klinkens overflade.
Ret maskinen op, så hele boret tager fat i klinken og borer sig igennem.
Så er der hul igennem. Helt præcist og med pæne kanter.
