Problem:
Jeg skal til at lægge nye fliser på terrassen. Min nabo anbefalede mig at lægge dem i "forbandt". Hvad betyder det?
Løsning:
Forbandt betyder, at fliserne ligger forskudt af hinanden. Det gør, at de låser hinanden fast. Hvis de ligger i lige rækker med lange, ubrudte fuger imellem, vil de nemt skride fra hinanden.
Samme princip bruges mange andre steder i byggeriet: I murede huse ligger murstenene i forbandt, et klikgulvs rækker forskydes også, så de ligger i forbandt og så videre. Du skaber forbandtet ved at starte anden række fliser med en halv flise.