Buler i væv, tapet og filt

Buler i glasvæv, filt og tapet ser skidt ud. Heldigvis kan problemet løses både hurtigt og nemt - og med lidt snilde bliver reparationen så godt som usynlig.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Hobbykniv
  • Pensel
  • Gummirulle

Materialer

  • Vævlim

Trin for trin

Buler i tapet, væv og filt opstår typisk, fordi der er brugt for lidt vævlim til at klæbe banen op. Årsagen kan også være, at der er smurt vævlim på til for mange baner ad gangen. Så vil limen nå at tørre, før banen bliver sat op, og det giver grimme buler.

Start med et lodret snit langs med en tråd i glasvævet 1

Start med et lodret snit langs med en tråd i glasvævet. Snittet skal være godt 5 cm længere end bulen - på hver side. Skær vandret på samme måde, så der dannes et kryds i vævet - så bliver reparationen stort set usynlig.

Nu kan du med forsigtighed bøje de fire flige i krydset tilbage 2

Nu kan du med forsigtighed bøje de fire flige i krydset tilbage. Brug evt. spidsen af hobbykniven, for så er det nemmere at få fat uden at beskadige snittet.

Smør lim på fligene med en pensel 3

Smør lim på fligene med en pensel. Hold forsigtigt fast i én flig ad gangen, og lad være med at spare på limen. Pas her igen på, at du ikke kommer til at beskadige de skarpe kanter, så de flosser.

Tryk snittet godt på plads med en gummirulle 4

Tryk snittet godt på plads med en gummirulle. Men pas på ikke at trykke for hårdt, så rullen skrider og dermed også får krydset til at skride. Tør eventuel overskydende lim af med en ren svamp, og lad limen tørre til næste dag.

Når limen er tør, kan du male over reparationen 5

Når limen er tør, kan du male over reparationen, så den ikke kan ses. Hvis du udfører reparationen med det samme på den nymalede væg, kan du godt nøjes med at pletmale ovenpå.

Se flere reparationer af væv, filt og tapet

Er bulen placeret i et indvendigt hjørne, er metoden lidt anderledes end vist herover. Men den er lige så nem at udføre, og reparationen bliver helt usynlig.