Det kan du bruge de forskellige træarter til
Angivelser og tal i tabellen er vejledende middelværdier. Da træ er et naturmateriale, kan der være tale om store udsving i data mellem bedste og dårligste kvalitet inden for samme træart samt ved forskellige opskæringer og varierende fugt i træet.
1. Fyr
Historie
Der findes flere slags fyr, men her omtaler vi skovfyr, som er det, du får, når du beder om fyrretræ i tømmerhandelen. Fyrretræ findes i rigelige mængder, og derfor har træet siden oldtiden været en af de mest anvendte arter herhjemme. Da fyr oven i købet har en række fine egenskaber, betragtes det som meget værdifuldt træ i vores del af verden.
Anvendelse
Konstruktionstømmer som spær og bjælker. Bygningssnedkerarbejder som vinduer og massive gulvbrædder. Møbler, både som massivt træ og som finér. Af fyr-restubbe og rødder udvindes trætjære.
Smalringet kerneved er robust og tåler slid på gulve og trapper. Det svagere splintved kan fx bruges til indfatninger og paneler.
Egenskaber
Kerneveddet er harpiksholdigt og tættere og tungere end splinten. Fyrs styrke varierer meget afhængigt af især træets tæthed (densitet) samt antallet af knaster, og om de sidder i grupper (så træet knækker nemmere her).
Levetid
Som de fleste træarter er fyr næsten uforgængeligt indendørs såvel som udendørs, hvis det er beskyttet under tag med god ventilation. Hvor det udsættes for tilsivende vand og har kontakt med jord, nedbrydes det hurtigt i ubeskyttet form - splinten dog længe før kernen.
Netop harpiksindholdet gør kerneveddet af fyr meget holdbart. Det er naturligt beskyttet og kan ikke imprægneres. Det kan derimod splinten, endda med så godt et resultat, at den kan bruges i sammenhænge, hvor splintveddet ellers ville forgå meget hurtigt.
Da opskæringen af tømmer, planker og brædder ofte indeholder både kerne og splint, bør beskyttelsesmulighederne overvejes ved brug af træet udendørs.
Bearbejdning
Let at bearbejde med almindeligt værktøj. Harpiks og knaster kan dog give vanskeligheder.
2. Rødgran
Historie
Rødgran blev indført i Danmark for små 300 år siden og optager nu en tredjedel af vores skovareal. Alligevel importeres arten fra Sverige til tømmer m.v. i bedre kvaliteter. Den danske produktion dækker mest bestillinger af specialmål og billige brædder.
Anvendelse
Tømmer, planker, brædder og lægter til konstruktionstræ samt - ikke mindst - juletræer.
Egenskaber
Rødgrans inderste ved kaldes ikke kerneved, men hjerteved, da det ikke adskiller sig i farve fra den gullighvide splint. Indholdet af harpiks er mindre end hos fyr og ofte samlet i lommer.
Rødgrans styrke i konstruktioner sidestilles med fyrs. Knastgrupper kan dog give svage punkter.
Levetid
I fri luft under tag lige så holdbart som fyr. Under konstant fugt eller i kontakt med jord har rødgran derimod en kort levetid. Rødgran kan ikke imprægneres, men træets naturligt lukkede struktur lukker af for regnvand.
Bearbejdning
Bearbejdes uproblematisk. Dog kan døde, løse knaster og harpikslommer give problemer.
3. Europæisk lærk
Historie
Lærk er plantet over det meste af Europa og indført i Danmark omkring 1760. Store knastfri dimensioner er mest værdifulde og oftest importeret, da dansk lærk har mange spredte knaster.
Anvendelse
God lærk er kendt for sine egenskaber til bådebygning. Mindre værdifulde sorteringer er efterspurgt til bl.a. hegn og stolper.
Egenskaber
Som i fyr er lærks kerneved har-piksfyldt, og ofte udgør kernen en betydelig del af stammen, så der kan skæres store emner i rent kerneved.
Fejlfri lærk er meget stærkt, stærkere end fyr. De mange knaster i danske lærketræer er en ulempe i konstruktionstræ, hvor styrken er afgørende.
Levetid
I Danmark har lærks lange levetid under fugtpåvirkning gjort træet populært.
Bearbejdning
Lærks højere densitet gør den en anelse mere besværlig at arbejde med end fyr.
4. Oregon pine
Historie
En lille dansk produktion af douglas finder sted, men det er den importerede kvalitet, under navnet oregon pine, der kan have interesse.
I sine naturlige omgivelser, som er hele det vestlige Nordamerika, kan dette majestætiske nåletræ blive 100 meter højt og opnå en diameter på 5 meter.
Anvendelse
Store tagkonstruktioner, stolper, bygningssnedkeri, møbler og finér.
Egenskaber
Kerneveddet er rigt på harpiks, terpentin og garvestoffer. Densiteten og styrken er i virkeligheden lidt mindre end hos fyr, men store knastfri emner gør oregon pine til overordentlig stærkt træ, der ikke slår sig, når det tørrer.
Levetid
Muligheden for at opskære store emner af massivt kerneved betyder, at oregon pine kan have meget god holdbarhed. Splinten lader sig dog ikke imprægnere så godt som fyr.
Bearbejdning
Knastfri emner af oregon pine er nemme at arbejde med.
5. Pitch pine
Historie
Blandt omkring 100 fyrrearter har pitch pine den højeste kvalitet. Da flere arter har det samme handelsnavn, kan kvaliteten dog godt svinge. Pitch pines hjemsted er Den Mexicanske Golf over Florida til Virginia. Efterspørgsel og rovdrift har medført plantageproduktion, som giver ringere kvaliteter end den naturlige vækst.
Anvendelse
I alle sammenhænge, hvor træ udsættes for hårdt slid og ugunstigt klima. Hovedparten af hele verdens harpiksproduktion kommer fra pitch pine.
Egenskaber
Kerneveddet i pitch pine er meget rigt på harpiks og aromatiske olier. Træets gennemsnitlige svind ligger betydeligt under andre fyrrearters. Slidstyrke og hårdhed er betydeligt højere end hos fyr.
Levetid
Pitch pines kerneved er overordentligt varigt og næsten uigennemtræn-geligt for vand.
Bearbejdning
Densiteten gør det energikrævende at bearbejde. Overfladebehandling i form af lak og maling kan give vanskeligheder pga. harpiks, der forlader træet, for eksempel under solopvarmning.
6. Thuja/red cedar
Historie
Thuja er velkendt som prydtræ i Danmark. I handelen hedder den typisk canadisk ceder. Thujas hjemsted er Nordamerikas vestkyst, og herfra kommer det træ, som i stigende grad kan ses på nye bygningsfacader.
Anvendelse
Fortrinsvis til tagspån (tagbelægning) og facadebeklædning, men kan også bruges til hegn, havemøbler og skibsmaster.
Egenskaber
Thuja savner harpiks, men kerneveddet har til gengæld rigelige mængder af svampedræbende stoffer, der er temmelig giftige. Knast-fordelingen er betydelig mere jævn end hos andre nåletræer.
Thuja er let, sejt og smidigt, men har en ringe stivhed og slidstyrke. Det vil derfor ikke egne sig til fx terrassebrædder.
Levetid
Kerneved af Thuja er overordentlig modstandsdygtigt over for svampe, og det påstås endda at være særdeles holdbart selv i fugtige omgivelser. Splinten kan let imprægneres.
Bearbejdning
Får let en lådden overflade, der ikke kan slibes helt glat. Skruer og søm skal være rustfri, da de ellers påvirkes af Thujas indholdsstoffer. Ellers uproblematisk bearbejdning.
7. Bøg
Historie
“... så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå.” Bøgen er et nationalklenodie i Danmark. Som levende træ værdsættes bøgene for deres skønhed, og også som gavntræ er der stor grund til at fremhæve bøg.
Anvendelse
Træets egenskaber og store udbredelse betyder, at det bruges til alt fra møbler, køkkenborde over værktøj, gulve, legetøj, rørepinde til maling, papirmasse og endda jernbanesveller - selv om brugen af bøg i det fri kræver kraftig beskyttelse af træet.
Egenskaber
Bøg er et homogent materiale, og splint- og hjerteved kan knap skelnes fra hinanden. I Danmark overgås bøgs styrke kun af avnbøg. Træet er dog meget aktivt ved skiftende luftfugtighed. Derfor bør kraftige dimensioner undgås, og større emner af bøg er normalt limet sammen af stave (i fx køkkenborde), der modvirker hinandens bevægelser.
Levetid
Bøgs svaghed er fugtige miljøer, da træet ikke indeholder naturlige beskyttelsesstoffer. Derfor bruges bøg ikke udendørs, selv om veddet kan imprægneres og på den måde kan opnå en betydelig holdbarhed.
Bearbejdning
Kræver godt, skarpt værktøj og en betydelig energi. Er let at indfarve og overfladebehandle med flotte resultater. En bemærkelsesværdig egenskab ved bøg er, at træet kan formbøjes, hvilket den danske møbelindustri længe har udnyttet med stor fantasi.
8. Eg
Historie
Før bøgens tid havde Danmark næsten landsdækkende egeskov. Den måtte siden vige for agerland, og senere gjorde opbygning af en stor flåde et massivt indhug. Eg klarer sig ikke godt i konkurrence med bøgetræer.
Anvendelse
At eg bruges til så forskellige ting som skibstømmer, bindingsværk, vogne, møbler, gulve og dørtrin, vinfade og bundgarnspæle, siger noget om sortens fortrinlige egenskaber.
Egenskaber
Svindet ligger et godt stykke under bøgs og gør eg mere formstabilt. Egs styrke varierer meget, men ligger generelt lidt under bøgs.
Levetid
Kerneveddets lukkede porøsitet samt indholdet af konserverende garvestoffer gør egetræ overordentlig modstandsdygtigt over for svamp og insekter.
Bearbejdning
Knastfri, retfibrede stykker giver ikke vanskeligheder ved brug af godt og skarpt værktøj. Eg er dog særdeles energikrævende at bearbejde, skrue og sømme i. Med til billedet hører dog, at godt egetræ er så slidstærkt og varigt, at det tunge arbejde tjenes hjem på længere sigt.
9. Birk
Historie
Til birk hører flere nært beslægtede arter, der kan beskrives under ét. Dansk birk bruges mest til brænde, men i Sverige og Finland, hvor birk er mere udbredt, er der tradition for at bruge træet til langt flere formål.
Anvendelse
Birk er meget bøjeligt, og derfor brugte man det tidligere til at lave ski. Hele træet inkl. bark, ris, rod og saft kan udnyttes, men den betydelige produktion er i dag koncentreret om krydsfinér i meget fine kvaliteter, fx til møbler. Birk er også godt til drejetræ - og tommestokke.
Egenskaber
I forhold til sin densitet er birk en meget stærk, smidig og elastisk træsort, der samtidig er ret formstabil. Veddet er let at gennemfarve med bejdse.
Levetid
Birk er letforgængeligt i fugtigt miljø, men kan imprægneres med et fint resultat.
Bearbejdning
Kan i områder have et flammet udseende på grund af et uregelmæssigt fiberforløb. I disse områder kan høvlen let rive flige af træet (såkaldte oprifter). Forsøg eventuelt at høvle den modsatte vej. Ellers er birk let og behagelig at bearbejde.
10. Ask
Historie
Ask forekommer naturligt i det meste af Europa. Der er også en dansk produktion af ask. Træet kan nå størrelser på 60 m i højden med en diameter på op til 1 m.
Anvendelse
Da ask er hårdt, sejt og elastisk og tillige har et smukt udseende, bruges det ofte til redskaber samt stærke skafter på spader og skovle, til gulve og ikke mindst til møbler.
Egenskaber
I densitet svarer ask til eg, men ask er på mange måder stærkere og mere stabilt end eg.
Levetid
Selv om ask i styrke og stabilitet klarer sig godt sammenlignet med eg, så har ask ikke egs gode levetid udendørs. Ask danner nemlig kerneved uden beskyttende indholdsstoffer. Træet kan dog imprægneres.
Bearbejdning
Velegnet til dampbøjning. Der er risiko for at rive flige af træet (såkaldte oprifter) under høvling, fordi høvlen støder på uregelmæssige fibre. På grund af densiteten er det hårdt at arbejde med ask. Ellers uproblematisk, bortset fra knaster i de ringere sorteringer.
11. Ahorn
Historie
Ahorn findes i Mellemeuropa, men træet er indført mange andre steder - i Danmark midt i 1700-tallet. Ahorn eller ær, som den også kaldes, kan blive omkring 30 m høj.
Anvendelse
Ahorntræets styrke er mindre end bøgs, men det anvendes til mange af de samme ting som bøg, fx skuffer, gulve og køkkenredskaber. Derudover har ahorn egenskaber, der gør træet egnet som klangbund i strengeinstrumenter.
Egenskaber
Ahorn kan dampbøjes, men får da en lys rødlig farvetone modsat sin naturlige hvidlige. Veddet kan gen-nemfarves til imitationer.
Levetid
Ahorn er ikke naturligt beskyttet af nogen indholdsstoffer, så udendørs er træet let forgængeligt. Træet kan dog imprægneres.
Bearbejdning
Sortbrune knaster i træet kan forekomme, og da de indeholder kalcium, er de hårde ved værktøjet. Ellers er ahorn med sit homogene ved ret let at bearbejde.
Alle træarterne undtagen ipé er vist som en terning, så du kan se, hvordan artens tre forskellige snitflader ser ud. Træarten kan dog se noget anderledes ud end vist her, da der er store individuelle forskelle.
12. Kirsebær
Historie
Vild kirsebær og fuglekirsebær forekommer naturligt i det meste af Europa. En amerikansk art er sammenlignelig, og da forsyningen herfra er stor og stabil, er det mest den amerikanske art, vi ser.
Anvendelse
Finere møbler, trappegelændere og drejerarbejder. I disse år ses også ofte massive, stavlimede bordplader til køkkener. Kirsebær regnes for meget fint snedkertræ og er efterspurgt på grund af sin skønhed.
Egenskaber
Kirsebær svinder ikke meget, og træet kan oven i købet dampbøjes.
Levetid
Kerneveddet har ingen beskyttelsesstoffer, og kirsebær forgår let i fugtige miljøer.
Bearbejdning
Kirsebær har meget fine bearbejd-ningsegenskaber og giver ingen vanskeligheder.
13. Amerikansk mahogni
Historie
Til ægte mahogni hører kun slægterne “Khaya” og “Swietenia”. De er vidt udbredte i verdens tropeegne. Her har vi valgt at beskrive en art, der har meget fine egenskaber. Herhjemme sælges den under navnene “Araputanga”, “Honduras Mahogni” eller “Tabasco Mahogni”.
Anvendelse
Mahogni er eftertragtet for sin varme, rødlige farve og smukke struktur. Arten bruges især til møbler og fornemt inventar i butikker. Træet er særligt fremragende til stole, men er også godt til udendørs brug, hvor det med jævnlig oliebehandling kan bevares i mange år. Dets homogene struktur og stabilitet gør det til fornemt snedkertræ.
Egenskaber
Ved udendørs brug gråner overfladen med tiden, men kan bevares i den oprindelige farve med en ihærdig indsats. Træets stabilitet er god, og det svinder ikke ret meget.
Densiteten er ca. 12 procent lavere end hos eg og teak, og styrken derfor tilsvarende mindre.
Levetid
Som mange tropiske arter af hårdt træ er mahogni beskyttet af forskellige indholdsstoffer, der giver det en god holdbarhed, også i fri luft.
Bearbejdning
Ret let at bearbejde. Slibestøv kan dog virke generende på slimhinderne hos nogle.
14. Teak
Historie
Fra sin naturlige udbredelse i Indien og Sydøstasien er teak spredt til plantager mange steder i verden. Træets værdi gør plantageambitionerne store og vil måske i fremtiden bringe prisen på teak ned.
Anvendelse
Hvis man skal kåre verdens bedste træart, må det blive teak. Træet har næsten ingen dårlige egenskaber ud over prisen. Dets fortrinlige egenskaber sætter næsten ingen grænser for træets anvendelse.
Teak er et suverænt valg til våde miljøer, og derfor er arten det absolut bedste valg til for eksempel båddækket. Havemøbler af teak er temmelig dyre, men til gengæld kan de gå i arv til børnebørnene.
Egenskaber
Ved lyspåvirkning udglattes variationen på veddets ellers meget forskellige farve, og ubehandlet teak får udendørs en sølvgrå tone.
Styrken er i de fleste sammenhænge 10-20 procent højere end egs.
Levetid
Uforgængelighed er teaks adelsmærke. Selv stolper i våd jord kan være upåvirkede efter årtier.
Bearbejdning
Træet slider hårdt på værktøjet, og hårdmetalskær er en fordel. Limning sker bedst ved at rense det olieholdige træ med cellulosefortynder og derefter bruge polyuretanlim.
15. Ipé
Historie
Som et ekstremt yderpunkt i vores guide om træarter skal nævnes en sort fra tropisk Brasilien, der de senere år er blevet forhandlet i Danmark. Ipé er nemlig et billigere alternativ til teak ifm. bygning af fx terrasser.
Anvendelse
I hjemlandet anvendes ipé til opgaver, hvor kolossal styrke og varighed er et krav. I Danmark sælges ipé som færdige terrasse- og gulvplanker. Træet er svært at bearbejde, og derfor bliver det nok ved dette færdigprodukt.
Som bonusinfo kan vi oplyse, at ipé er så svært at sætte ild til, at det i Danmark er blevet godkendt til bygning af brandtrapper.
Egenskaber
Ipé er oftest retfibret, homogent og ensartet uden særlig tegning på snitfladerne. I forhold til den meget høje densitet er svindet moderat, og stabiliteten derfor højere end i mange andre arter hårdt træ. Træet har den absolut højeste styrke og slidstyrke af de omtalte arter.
Levetid
Ipé er olieholdigt og har et højt indhold af konserverende stoffer. Det tåler at ligge udendørs ubehandlet, hvor det kan holdes sundt i adskillige år. Jordkontakt bør dog undgås, selv om træet også ved jord har en betydelig holdbarhed.
Bearbejdning
Ipé kræver så megen energi ved bearbejdning, at gør det selv-folk er bedst tjent med færdigvarerne. Støv kan genere åndedræt og hud ved længere tids påvirkning.
Forskellige sorteringer
Fyr og rødgran er de arter, vi bruger mest. De to materialer sorteres efter faste kvalitetsnormer, afhængigt af dimensionen.
Tømmer sorteres i tre klasser efter styr-ke:T300 er det stærkeste, dernæst T200, og det svageste er uklassificeret.
Planker og brædder sorteres efter en række faktorer som vankanter (ujævne kanter), skævheder og knaster. Forhandlerne kan have forskellige måder at kategorisere træet på, men det mest almindelige er seks klasser: 1.-4. sortering (usorteret, hvor du kan være heldig at finde godt og billigt træ), 5. sortering (kvin-ta) samt 6. sortering (udskud, som er det dårligste træ). De kommende år indføres nye sorteringsbetegnelser (A, B og C), og sorteringsreglerne justeres.
Byggemarkederne har ofte flere end én sortering. Træ til mere specielle formål er ikke lagervarer de fleste steder. Lykkes det dig at finde en tømmerhandel, der vil arbejde seriøst med dine specielle forespørgsler, har du god grund til at være en tilfreds kunde.
