Regler om stærke samlinger
1. Haksamling holder
Hvis du skal forlænge et stykke tømmer, fx spærtræ til en rem, så lav samlingen som vist på tegningen her. Det er langt stærkere end blot at samle to stykker tømmer ende mod ende med et hulbeslag.
Husk at vende samlingen som vist her, så den underste, bærende del er tættest på stolpen. Gør du det omvendt, får du en langt svagere konstruktion.
Husk i øvrigt, at samlingen ikke skal hvile oven på stolpen - se også boksen “Samlingen skal ikke hvile”.
I det kraftige tømmer er der plads til at lave en virkelig solid samling, som intet bygningsbeslag kan overgå. Samlingen kan laves med en kapsav, og det er vigtigt, at den vender som vist her. Vender du den på hovedet, bliver den svag.
Tømmeret er skåret lige over, og tyngdekraften vil naturligt forsøge at trække den ene del eller begge dele af tømmeret ned. Det er altså alene hulpladerne, der skal holde på samlingen. Afhængigt af belastningen ovenfra kan det blive en for svag samling.
2. Stolpen er stærkest
Skal du bygge en carport, et skur eller andet, der består af lodrette stolper og vandretliggende remme, så lad være med at skrue remmene fast til stolpernes sider. Den stærkeste løsning er at lade remmen hvile oven på stolperne.
En skrue har selvsagt en begrænset styrke, mens en 100 mm tyk stolpe, der er solidt plantet i jorden, kan bære minimum et ton.
Du kan fx lave et snit i remmen, så den kan komme til at hvile, samtidig med at du kan føje de to stykker træ sammen med en bræddebolt.
Når remmen hviler på stolpen, bliver trykket fordelt ned i jorden, og så kan stolpen nemt bære et ton eller mere. Stolpe og rem skal stadig boltes sammen – for kommer vinden ind under taget, trækker den opad, ikke nedad.
Bræddebolten er selvfølgelig relativt stærk, men langtfra så stærk som stolpen, der står på jorden. Ved en kraftig belastning bliver bolten bøjet. Nøjes du med skruer, kan de blive flået ud af kræfterne fra en storm.
3. Den lange samling slår det lige snit
Hvis du fx bygger et skur og lader to taglægter mødes oven på et spær, er det naturligt blot at save lægterne til med et lige snit. Men lad være med det.
En skrå samling giver en langt større flade og dermed en stærkere samling.
Du kan bruge samme princip i andre sammenhænge, fx når du samler fodlister, fejelister og lignende.
De to lægter er samlet med et skråt snit, der giver samlingen en stor flade og dermed større styrke. Tyngdekraften presser de to dele sammen.
Det lige snit giver ikke de to lægter ret meget flade at mødes på, og tyngdekraften kan trække dem fra hinanden. Det skal nok holde til et plasttag, men det er ikke stærkt.
4. Strøer skal hvile
Det er en klassisk fejl, når der skal lægges en bundrem på stolpesko, fx til et skur: Den indkøbte rem er ikke så høj, så hvis der skal en bræddebolt igennem stolpeskoens gaffel og remmen, så må remmen svæve et stykke over gaflens bund. Det kan sagtens lade sig gøre, men stop lige!
Nu hænger remmen jo over stolpe stolpeskoens bund, og det er kun de få centimeter af træet over bolten, der kommer til at bære hele gulvet. Det er en svag konstruktion!
Enten skal remmen være højere, så den kan hvile på bunden af stolpeskoens gaffel, samtidig med at en bræddebolt kan sidde på tværs. Eller du kan vælge at klodse remmen op, så den i realiteten hviler, hvor den skal.
Remmen hviler på bunden af stolpeskoen, samtidig med at der kan sættes bræddebolte igennem hullerne i
beslaget og ind igennem remmen.
Remmen er ikke høj nok til at nå op til hullerne i stolpeskoen, hvis den skal hvile i bunden af skoen. Så nu svæver den, og kun de få centimeter træ over boltene bærer reelt alt, hvad der lægges oven på remmen.
5. Smig er stærkere end beslag
Når du skal samle en ramme, fx som øverste afslutning på et højbed eller en sandkasse, så drop hulpladerne, og saml i stedet brædderne eller listerne i smig, altså med 45-graderssamlinger. Det giver en langt stærkere samling, der ikke på samme måde kan vride sig.
Det lange, skrå snit giver en solid samling med en stor samleflade. Det er også en fordel ved dele, der skal limes sammen.
De to stykker tømmer er blot stødt sammen og samlet med en hulplade. Pladens relativt bløde stål skal holde samlingen på plads og forhindre delene i at vride sig i forhold til hinanden. Det klarer det næppe.
6. Træ er stærkest på højkant
Hvis du tager en almindelig skolelineal, kan du nemt bøje den på den flade led. Men hvis du vender den på højkant, er sagen en ganske anden. Husk det, når du bygger.
For et bræt, en reglar eller et stykke spærtræ er underlagt de samme fysiske love som linealen: De er stærkest på højkant.
Så når du lægger spær på haveskuret eller strøer under terrassen, skal de stå på højkant – ellers bøjer de med tiden, og så hænger taget, eller terrassen gynger og sætter sig.
Listen står på højkant, og medmindre du belaster den over evne, vil den bevare sin form. Fx når du lægger taglægter på overdækningen til terrassen.
Listen ligger ned, og så vil den bue. Selvfølgelig mest, hvis du belaster den meget, men alene tyngdekraften vil med tiden trække den nedad.
7. Samlingen skal ikke hvile
Samler du to stykker tømmer, der hviler oven på stolper – fx en rem på en carport – skal samlingen ikke lægges oven på en stolpe. Det virker ellers logisk, men resultatet er, at kun cirka 5 cm af hvert stykke tømmer hviler på stolpen, og så er der stor risiko for, at tømmeret bøjer.
Samlingen skal i stedet ligge cirka 1/7 ude i mellemrummet mellem to stolper. Her må du så samle de to stykker tømmer med et såkaldt gerberbeslag eller lave en haksamling som vist i boksen “Haksamling holder”.
Samlingen ligger cirka 1/7 ude i mellemrummet mellem to stolper. En stor del af det vandrette tømmer hviler på den stærke stolpe.
Samlingen hviler direkte på stolpen, men kun få centimeter af det vandrette tømmer undesrtøttes her. Det øger risikoen for, at tømmeret bøjer nedad med tiden.