En fas gør træets kant sikker og robust

De fleste har prøvet det hundredvis af gange: Når træet er skåret ud eller træfiberpladenhar de rette mål, griber vi lige slibeklodsen og runderkanten. Andre gange tager vi høvlen eller raspen for at affase kanten.

Ofte gør vi det, fordi vi synes, det er pænest. Eller fordi vi ved, at man kan slå sig meget grimt, hvis kanten er helt skarp. Men affasningen har en anden og meget vigtig effekt: Kanten bliver stærkere, så den bedre kan holde til stød og slag.

Jo blødere træ du arbejder med, jo mere sårbarer kanten. Men selv hårdt træ som fx bøg eller ask bør affases.

Her viser vi, hvordan du skaber en sikker og robust kant, og hvilke værktøjer du kan bruge.

Fordi kanten bliver mindre farlig.
I den skarpe kant vil træet splintre. Splinterne generer, når du skal gøre overfladen ren, fordi kluden sidder fast. Og du risikerer også at få splinter i fingrene. Desuden gør en skarp kant mere skade, hvis du støder fx tæerne, skinnebenet eller hovedet ind i den.

Fordi kanten bliver mere robust.
Selv små stød eller slag vil hurtigt efterlade trykmærker på en skarp kant. Omkring trykmærkerne vil der som regel opstå splinter.

Fordi kanten bliver flottere.
Fodpanelerne har prof leret kant. Hylderne har måske en almueprofil. Bordpladen har en fas eller er som minimum afrundet. Og den vigtigste årsag er, at vi synes, det er flottere. At profiler og affasninger også styrker kanten, tager vi gerne med.

Fordi kanten bliver let at male.
Både lak og maling hæfter dårligt på en skarp kant. Laget af lak eller maling vil blive ultratyndt, fordi det trækker væk fra kanten. En runding eller en affasning vil løse problemet.

Du har ikke kun brug for en fas på træ.

Betonfliser leveres med affasede kanter. Det er pænt, men styrker også kanterne.
Porebeton afsluttes med en kant, der affases. Det styrker det ellers skrøbelige materiale.
Granitpladen er hård og skarp, hvis den ikke affases.
Gipsplader sikres på hjørner, der vender udad. Ellers holder hjørnerne ikke længe.
Puds på hjørnet af fx en sokkel vil en murer altid give en affaset kant for at øge holdbarheden.
Metal. Når vinkelsliberen trækkes hen over en metalkant, handler det ikke om robusthed, men om sikkerhed. Kanten er skarp, hvis ikke den rundes. Og kanten bliver nem at male.

Altid godt til en let affasning.

Slibepapir købes i ark eller ruller og rives af i stykker, der passer til en slibeklods.

Når du bruger slibepapir til at affase med, bør du starte med groft slibepapir. Med korn 60 kan du hurtigt bryde den skarpe kant. Slibeklodsen holdes med en hældning på 45 grader og trækkes frem og tilbage langs kanten - gerne i kombination med lette op og ned-bevægelser på tværs af kanten. Hele emnet grovslibes, vendes og slibes på den anden side. Derefter skifter du til korn 120, og processen gentages, indtil kanterne er ensartede og behagelige at føle på. Selve finslibningen kan foretages uden slibeklods, hvor slibepapiret blot foldes omkring kanten. Så runder du fasen.

Hvis du bliver ved længe nok, kan du slibe en større fas. Med opstregning er det nemmere at få fasen helt lige.

Brug altid slibeklods. Lange splinter kan frigøres, når du sliber langs kanten. De kan gå igennem slibepapiret og ind i din hånd, når du lægger kræfter i.

Den lille slibemus er reelt en elektrisk slibeklods – en genvej til en hurtig fas.

Den gamle snedkers ven.

Få strøg med den lille håndhøvl giver en skarp affasning på få millimeter.

Små høvle betjenes med én hånd. Med lidt øvelse er den lige så nem at styre som en slibeklods.

Født til lange lige snit.

Med elhøvlen vil det mindste V-spor give en affasning med den viste størrelse

Elhøvle har et eller flere høvljern, der er knivskarpe og efterlader en meget fin fas.

En overlegen mester til fas og kantprofiler.

Intet andet værktøj kan affase træ som en overfræser. Den leverer professionel kvalitet.

De knivskarpe fræsejern på en overfræser roterer rundt med over 25.000 til 30.000 omdrejninger i minuttet. Resultatet er af asede kanter i en kvalitet, der kan måle sig med den, de bruger i møbelindustrien. Og der er mange fræsejern at vælge mellem. Nogle har et lille kugleleje, der ruller mod den lodrette kant. Det sikrer en helt ensartet af asning. Hvor bred af asningen skal være, kan du justere ved at ændre på fræsedybden. Et jern kan altså bruges til flere forskellige udformninger på fasen.

Når du valgt den profil, du ønsker, monterer du det fræsejern, der passer, og indstiller fræsedybden. Maskinen startes og føres i retning mod uret hele vejen rundt om emnet. Derefter vender du emnet og fræser den modsatte kant - igen mod uret.

Her er fræset en hulkel. Det efterlader to ret skarpe kanter, som slibes let med fint slibepapir.

Her er der brugt et afrundingsjern, der har afrundet den øverste pladekant.

Med et 45 graders fasfræsejern bestemmer fræsedybden, hvor bred din fas bliver. Her er den 8 mm bred.

Overfræseren kan finjusteres til den fræsedybde, du ønsker. Kantfræsejern styres af et kugleleje, der fører jernet i samme afstand fra kanten. Så får du ensartede profiler meter efter meter.

En håndholdt grovæder.