Fakta om hobbylister

Alle detaljer og egenskaber som pris, styrke og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med hobbylister.

Læs mere om

  • Pris
  • Styrke
  • Dimensioner
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer trælister og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med hobbylister.

Beskrivelse: Hobbyliste

Hobbylister er kvadratiske eller rektangulære fyrretræslister i dimensioner fra 6 x 6 mm til 20 x 190 mm.

Skal du bygge et skab, inddække en cisterne bag et væghængt toilet, bygge et kabelskjul eller skræddersy indretningen i et walk-in closet, så kan du meget vel få brug for en hobbyliste. Og det samme gælder mange andre mulige projekter, fx hvis du vil øve sig på finurlige træsamlinger.

En hobbyliste er nemlig “bare” en liste, ofte kvadratisk, men i nogle tilfælde rektangulær, der kan bruges lige der, hvor den passer ind i dit (hobby) projekt.

Priseksempel

  • 15 - 50 kroner pr. meter

Opdateret januar 2025

Priserne varierer afhængig af dimensioner. Herunder er et par eksempler:

  • 12 x 12 mm hobbyliste, 300 cm: ca. 50 kroner
  • 33 x 33 mm hobbyliste, 270 cm: ca. 135 kroner

Hvor bruges: Hobbyliste

Hobbylister kan bruges som støttelister, afstivning, til træsamlinger eller hvad du måtte mangle en simpel liste til i dit byggeprojekt.

Hobbylister er passende navngivet. Det er “den anden liste”, altså den liste, der ikke har sit eget, specifikke formål, men blot kan bruges i alle mulige hobby- og byggeprojekter.

Fordele

  • Fås i mange dimensioner
  • Fås i de fleste byggemarkeder

Ulemper

  • Forholdsvis svag

Styrke

Fra lav til middel

Hobbylister er generelt ikke særligt stærke. Styrken følger dimensionen, og de fleste hobbylister er relativt spinkle.

Har du brug for en liste, der kan tåle belastning, skal du finde en anden (fx en lægte eller en reglar). Men som støtteliste og til formål, hvor listen ikke skal bære ret meget, er den oplagt.

Dimensioner

  • Tykkelse: 6, 9, 12, 15, 21, 27, 33, 43, 56 og 68 mm
  • Bredde: 6, 9, 12, 15, 21, 27, 33, 43, 56, 68, 91, 115, 140 og 190 mm
  • Længde: 90 - 450 cm (på mål, deleligt med 30 cm)

Længder kan variere afhængigt af producent. Ovennævnte er eksempler.

Sammenlign med andre typer trælister

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med hobbylister

Princip: En hobbyliste kan fx bruges, hvis du bygger et skab og vil have en støtteliste til at samle pladerne mod i et hjørne.

Det er særligt oplagt, når du bygger i tynde plader, hvor du hverken kan skrue direkte ind i en pladekant eller montere et vinkelbeslag med skruer.

Hobbylister kan bruges på samme måde som listerne, der er brugt i kabelskjuleren her. Listerne danner dels en ramme, dels ophænget.

Hobbylisten er brugt til både ramme og de små ophængsklodser.

For at understrege alsidigheden kan hobbylister også bruges som ledere, hvis du pudser en skæv væg op. Listerne er fræset ind i væggen, så de ligger i samme niveau.

Kreative (og stærke) træsamlinger kan du også med fordel lave med hobbylister. De er nemme at bearbejde og forholdsvis billige.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med hobbylister.

FAQ