Resin og træ – ny og spændende teknik

Resin kan bruges til et hav af formål. Det plastlignende materiale gør det muligt at støbe alt fra smykker og lampeskærme til plankeborde med flotte effekter. Vi viser dig, hvordan du arbejder med den kunstige “harpiks”, når vi laver et lille river table.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
3 dage
Pris
800 kroner
Resin og træ

Lakken skal dække hele bordet, så det får en glat og gylden overflade.

Intro

Uanset om du er kunstner, modelbygger, bådejer eller nysgerrig gør det selv-mand eller -kvinde, byder resin på mange anvendelsesmuligheder. Resin betyder harpiks og er en plastlignende tokomponents-epoxy, som minder om den virkelige vare. Resin og hærder giver en klar epoxy, og ved at tilsætte pigment er det kun fantasien, der sætter grænser for farven.

At arbejde med resin er både let og besværligt. Let, fordi det i princippet bare er at blande to flydende komponenter og vente på, at det hærder, og besværligt, fordi det kræver god afdækning, stabil temperatur og præcis opmåling. Du skal desuden overholde lagtykkelser og hærdetider.

Se, hvordan du bygger bordet med resin

I denne gør det selv-vejledning viser vi, hvordan du arbejder med resin. Arbejdet er enkelt, men du skal være omhyggelig med at overholde tider, mængder og temperaturanbefalinger. Vi viser, hvordan du:

  • gør træet til bordet klart
  • blander resinen
  • sliber og lakerer med resin

Vejledning

01
Gør træet klart 7 Trin

Resin klæber på de fleste materialer. Du kan kombinere materialet med fx sten, metal eller træ. Vi har valgt at konstruere en lille udgave af et “river table” og har til formålet købt et helt almindeligt douglas-kalmarbræt med en tykkelse på 25 mm. Brættet har uregelmæssige, “naturlige” kanter, som vi udnytter til at konstruere et “flodløb” i et lille bord. Denne type brædder findes i mange forskellige former og størrelser, men uanset hvilken størrelse du vælger, og hvordan du konstruerer dit bord, vil resultatet altid blive unikt.

Resin: Et udvalgt stykke af kalmarbrættet skæres ud. 1

Et udvalgt stykke af kalmarbrættet skæres ud. Brættet skal have en overlængde på 2-4 cm, så det kan skæres rent til sidst.

Resin: Brættet er ikke lige bredt i begge ender. 2

Brættet er ikke lige bredt i begge ender. Derfor måler vi og mærker midten op i begge ender med en tømrerblyant.

Resin: Brættet flækkes midt i stregen. 3

Brættet flækkes midt i stregen. Har du ikke en bordrundsav, kan du bruge en håndholdt rundsav eller en dyksav og skære efter et land eller en føringsskinne.

Resin: De naturlige kanter renses for løs bark, løst træ og snavs. 4

De naturlige kanter renses for løs bark, løst træ og snavs. Du behøver ikke at fjerne farve, knaster og huller. Det vigtigste er bare, at materialet sidder fast.

Resin: Du skal have et godt arbejdsbord, og det skal være vandret. 5

Du skal have et godt arbejdsbord, og det skal være vandret. Vi lægger en plade oven på et højt arbejdsbord. Pladen klodses op, så overfladen er helt vandret.

Resin: De to brædder lægges sammen med de ujævne kanter mod hinanden. 6

De to brædder lægges sammen med de ujævne kanter mod hinanden. Brædderne lægges på et stykke bagepapir, som er så langt, at det også kan dække enderne.

Resin: Bagepapiret bukkes op i enderne, så resinen ikke kan løbe ud af “floden”. 7

Bagepapiret bukkes op i enderne, så resinen ikke kan løbe ud af “floden”. Det hele holdes på plads af to afkortede lægter og en lang skruetvinge.

02
Bland resinen 7 Trin

Resin findes i forskellige udgaver, og der findes ofte forskellige typer hærdere. Begge dele har indflydelse på hærde-processen. Det er ekstremt vigtigt, at du følger de generelle anvisninger, som følger med produktet og overholder mængde- og temperaturanbefalingerne. Ofte vil det være bedst at arbejde ved en almindelig rumtemperatur på 18-20 grader.

Resin: Hvis din resin skal farves, skal du hælde den samlede mængde til projektet op i en ren spand, så farven bliver ens i alle lagene. 1

Hvis din resin skal farves, skal du hælde den samlede mængde til projektet op i en ren spand, så farven bliver ens i alle lagene. Brug en vægt til at holde styr på mængden.

Resin: Tilsæt pigment lidt ad gangen. 2

Tilsæt pigment lidt ad gangen. Der skal ikke ret meget til at gennemfarve resinen. Rør blandingen godt igennem, så pigmentet fordeles jævnt.

Resin: Hæld 5 dele indfarvet resin og 1 del hærder i en klar og ren plastkop, og bland det grundigt. 3

Hæld 5 dele indfarvet resin og 1 del hærder i en klar og ren plastkop, og bland det grundigt. Koppen kan kun bruges en enkelt gang, eftersom resinen bliver stenhård, når den hærder.

Resin: Hæld blandingen i bunden af “floden”, så den bliver jævnt fordelt. 4

Hæld blandingen i bunden af “floden”, så den bliver jævnt fordelt. Træk resinen op ad siderne med en pensel, så alle kontaktfladerne til træet bliver primet og forseglet.

Resin: Hæld en ny portion i “floden”, som rækker til et lag på højst 5-6 mm. 5

Hæld en ny portion i “floden”, som rækker til et lag på højst 5-6 mm. Blandingen fordeles jævnt på bunden af “floden”. Der går mellem 3 og 12 timer, før resinen er klar til et nyt lag.

Resin: Svits forsigtigt luftboblerne væk efter hvert lag med en gasbrænder. 6

Svits forsigtigt luftboblerne væk efter hvert lag med en gasbrænder. Det er meget vigtigt, at du holder afstand og kun svitser overfladen ganske let.

Resin: Når resinen er hærdet, hælder du et nyt lag i “floden” på samme måde. 7

Når resinen er hærdet, hælder du et nyt lag i “floden” på samme måde. Fortsæt, til floden flugter med eller befinder sig lige under oversiden af brædderne.

03
Slib, og lakér 5 Trin

Vi har valgt, at hele bordet skal forsegles med et tyndt lag resin. Det betyder, at vi kan bevare et lidt råt look på træet under et helt tæt og glat lag af resin. Den tyktflydende resin vil lukke huller og fordybninger samt gøre overfladen rengøringsvenlig og stærk.

Vi vil ikke skjule træet, men gerne gøre det en smule mørkere, så det får en varm og gylden glød. Derfor laver vi en blanding, der er knap så sort som resinen, der flyder i “floden”.

Resin: Fjern skruetvingen og klodserne, når resinen er hærdet, og gør bordet klar til den sidste lakering. 1

Fjern skruetvingen og klodserne, når resinen er hærdet, og gør bordet klar til den sidste lakering. Resinen er typisk gennem- hærdet efter 24 timer.

Resin: Enderne skæres til, så bordpladens kanter fremstår skarpe hele vejen rundt. 2

Enderne skæres til, så bordpladens kanter fremstår skarpe hele vejen rundt. Overfladen slibes glat, så toppe og andre uønskede fejl bliver fjernet.

Resin: Vi sliber bordet med et fint stykke slibepapir, inden vi afrunder kanterne med et rundingsjern i overfræseren. 3

Vi sliber bordet med et fint stykke slibepapir, inden vi afrunder kanterne med et rundingsjern i overfræseren. I modsætning til skarpe kanter er runde kanter nemlig gode til at “holde på” et tykt lag resin.

Resin: Vi blander en “lak” af 5 dele resin, 1 del hærder og en ganske lille smule pigment 4

Vi blander en “lak” af 5 dele resin, 1 del hærder og en ganske lille smule pigment - ca. halvt så meget, som vi brugte til selve “floden”. Rør resin og farve godt sammen, inden du tilfører hærderen.

Resin: Lad “lakken” flyde ud og dryppe af på bagepapiret. 5

Lad “lakken” flyde ud og dryppe af på bagepapiret. Fjern løbende dråberne på undersiden med en pensel, inden lakken begynder at hærde. Den skal hærde minimum et døgn.

Materialer

Tidsforbrug

Resin skal have tid til at hærde - og ofte i flere omgange. Ventetiden er afhængig af lagtykkelse, temperatur og hærdertype. Vi har brugt ca. 3 dage på projektet.

Pris

Resin koster 200-800 kr. pr. liter afhængigt af typen.

Sværhedsgrad

Arbejdet er enkelt, men du skal være omhyggelig med at overholde tider, mængder og temperaturanbefalinger.

Video

VÆRKTØJ: Sådan bruger du bordrundsaven

I videoen her lærer du, hvordan du arbejder med saven. Savebordet og de mange indstillingsmuligheder giver mulighed for at save lange, præcise snit - både lige og i vinkel og i forskellige dybder og bredder - så du kan flække lister og brædder på langs, lave riller i brædder, skære mindre plader præcist til og meget mere.

VÆRKTØJ: Sådan bruger du kap-geringssaven

I denne video kan du se, hvordan du indstiller og bruger saven, så du får fuld udnyttelse af den. Kapsaven er genial, når du skal save mange ens, korte snit på tværs af brædder og reglar. Du kan både save lige, vinklede og tiltede snit i bl.a. træ, metal, fibercement og laminat - gennemgående eller i præcis den dybde, du ønsker.

TIPS: Brug bagepapir, når du limer

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...