Gør Det Selv tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet

Gør Det Selv er med i nyt initiativ med en særlig mærkningsordning iværksat af Danske Medier.

Interesseorganisationen for private medier Danske Medier, har iværksat en ny mærkningsordning, der har til formål at vise brugerne, at private medier står til ansvar for deres redaktionelle indhold.

I en tid, hvor mange brugere anvender sociale medier som nyhedskilde, hvor fake news er en del af hverdagen, og hvor internettrolde vil manipulere med virkeligheden, er det vigtigt, at man som privat medie står til ansvar for indholdet.

Vi står til ansvar for vores indhold

Gør Det Selv er med i denne mærkningsordning, og det betyder, at vi står til ansvar for vores indhold og retter til, hvis vi kommer til at begå en fejl.

Derudover synliggør vi over for brugerne, at vi er tilmeldt Pressenævnet, og at vi er underlagt medieansvarsloven.

Det betyder, at du som bruger har mulighed for at rette henvendelse til Pressenævnet, hvis du mener, at vi har tilsidesat god presseskik.

Du er velkommen til at kontakte os

Oplever du fejl eller mangler i enten vores blad eller på vores hjemmeside, er du velkommen til at rette henvendelse til os på på mail gds@bonnier.dk.

    Andre læser lige nu ...