Vi har modtaget virkelig mange projekter til vores konkurrence, og det har været fedt at se, hvor dygtige og kreative I gør det selv'ere er derude!
Nu har vi i samarbejde med jem & fix haft tid til at finde de forskellige vindere.
Det har været en hård opgave, da niveauet på mange af projekterne har været tårnhøjt. Men nu er vi klar til at kunne præsentere de forskellige vindere.
Du kan se vinderprojekterne herunder.
Danmarks bedste GDS-projekt
Vinderen er Jakob Tørnæs, der har bygget en rigtig fed tagterrasse. Jakob vinder et gavekort til jem & fix på 25.000 kroner.
Vi synes, at Jakobs tagterrasse er superflot, og vi var ikke i tvivl, at her havde vi at gøre med en vinder-kandidat. Tagterrasssen passer godt til huset, og helt byggeriet er løst med et flot blik for detaljer og finish.
Her kan du kan se resten af billederne af vinderprojektet.
Bedste genbrug
Vinderen er Finn Nielsen, der har forvandlet et slidt drivhus til et lækkert orangeri. Finn vinder et gavekort til jem & fix på 5.000 kroner
Vi ser mange orangerier i vores konkurrence, og de er alle rigtigt flotte. Men Finn har formået at genbruge et gammelt og slidt Juliane-drivhus og forvandlet det til et overlegent og flot orangeri med masser af flotte detaljer.
Her kan du se resten af billederne af genbrugsprojektet.
Bedste håndværk
Vinderen er Jonathan Andersen, der har bygget nogle virkelig flotte køkkenfronter. Jonathan vinder et gavekort til jem & fix på 5.000 kroner.
Flotte detaljer og høj præcision giver køkkenet et superflot udseende. Fronterne er tilmeld lavet af egetræsstave, der var i overskud fra sildebensgulvet. Godt tænkt og rigtigt flot udført.
Her kan du se resten af billederne af det imponerende håndværk.
Mest kreative projekt
Vinderen er Mike Rikstrup, der har bygget en automatisk foderstation til sine heste. Mike vinder et gavekort til jem & fix på 5.000 kroner.
Det er altså godt tænkt. Foderstationen er udstyret med WiFi og en motor til en garageport, og derfor er det muligt at indstille stationen til at fodre hestene et bestemt antal gange om dagen. Det eneste man skal sørge for, er at der er hø og halm nok i stationen. Det er kreativt og genialt.
Her kan du se resten af billederne af foderstationen.
Publikumsprisen
Vinderen er Neslihan Destan, der har bygget et lækkert udekøkken. Neslihan vinder et gavekort til jem & fix på 10.000 kroner.
Det er et rigtigt flot og brugbart udekøkken Neslihan har bygget. Det syntes mange af vores brugere også, og har derfor stemt Neslihans projekt ind på førstepladsen i vores konkurrence om publikumsprisen.
Her kan du se alle billederne af udekøkkenet.