Vi har modtaget virkelig mange projekter til vores konkurrence, og det har været fedt at se, hvor dygtige og kreative I gør det selv'ere er derude!
Nu har vi i samarbejde med jem & fix haft tid til at finde de forskellige vindere.
Det har været en hård opgave, da niveauet på mange af projekterne har været tårnhøjt. Men nu er vi klar til at kunne præsentere de forskellige vindere.
Du kan se vinderprojekterne herunder.
Danmarks bedste projekt
Vinderen er Jesper Lassen, som modtager et gavekort til jem & fix på 25.000 kroner.
Jesper Lassen har bygget en gigantisk stor og lækker terrasse i mange forskellige niveauer og med indbygget plads til badebassin!
Udover at den ligner et sted, hvor vi rigtig gerne ville holde sommerferie, er vi imponerede over den underliggende konstruktion.
Terrassen er nemlig bygget på en ekstremt udfordrende bakkeskråning med masser af gør det selv-udfordringer og smart løsninger.
Se flere billeder af projektet her
Publikumsprisen
Vinderen er Thomas Svart, som modtager et gavekort til jem & fix på 10.000 kroner.
En komplet ombygning af køkkenet har vundet afstemningen som det bedste publikumsprojekt i dette års konkurrence.
Vi har efterfølgende været i kontakt med Thomas og set flere hundrede billeder fra den vilde ombygning. Og vi er imponerede!
Se flere billeder af projektet her
Mest kreative
Vinderen er Henrik Schmidt Flemming, som modtager et gavekort til jem & fix på 5.000 kroner.
Vi har set mange flotte og veludførte kreative projekter, men at indrette de tre nederste trappetrin i en snoet trappe, inklusive opfinde et skråskab på bagsiden, er både kreativt og praktisk. Derfor vinder Henrik prisen velfortjent i denne kategori.
Se flere billeder af projektet her
Bedste bad
Vinderen er Trine Christiansen, som modtager et gavekort til jem & fix på 5.000 kroner.
Et alt for lille gæstetoilet og et alt for lille værelse er slået sammen til ét stort, flot og veludført nyt badeværelse.
Alt er lavet selv undtaget det lovmæssige el og VVS, og resultatet taler for sig selv!
Se flere billeder af projektet her
Bedste håndværk
Vinderen er Kim Carlsen, som modtager et gavekort til jem & fix på 5.000 kroner.
Kender du til begrebet ‘aperiodic monotile’? Det gjorde vi ihvertfald ikke, før Kim sendte os et billede af et smukt snedkerbord, han havde lavet til sit orangeri.
‘Aperiodic monotile’ er nemlig det mønster, som alle de små brikker i bordpladen er skåret efter. En speciel form, som passer sammen på alle leder og kanter, og som aldrig gentager sig selv.
Nå ja, og så er bordet i sig selv ekstremt veludført og smukt!
Se flere billeder af projektet her
Gør Det Selv og jem & fix ønsker alle vinderne stort tillykke! Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi selvfølgelig igen kører konkurrencen Danmarks bedste projekt 2025!