Så let sparer du 4.000 kroner om året

Hvis du for alvor vil spare på varmeregningen, så er det under bruseren, du skal tænke dig om. Vand er nemlig dyrt at varme op, og vi bruger langt mere, end vi lige forestiller os. Særligt, når vi er i bad.

Hvis du har en sparebruser, er du allerede godt på vej, men alligevel kan du spare mange tusinde kroner, blot ved at skære nogle minutter af din badetid.

Ét brusebad med sparebruser koster mellem 60 og 80 liter vand.

Hvis vandet skal varmes op med naturgas, koster det ca. 146 kubikmeter gas om året. Varmer du med fjernvarme eller el, skal der bruges ca. 850 kWh.

Og så er regnestykket simpelt, hvis vi fx sætter gasprisen til 15 kroner pr. m3 vand:

146 x 15 kroner: 2.190 kroner – er gasprisen højere er det tilsvarende dyrere.

Er der fire badende personer i husstanden, koster det 4 x 2190 = 8.760 kroner om året.

Så hvis I hver tænker jer om, og fx slukker vandet, når I sæber jer ind, og begrænser et brusebad til 5 minutter med tændt bruser, sparer I over 4.000 kroner om året. De penge kan nemt gøre sommerferien lidt sjovere.

Gaspriserne har indenfor de seneste år været over dobbelt så høje, så eksemplet her er sat ganske moderat.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Spar energi