FØR renovering:
Varmen forsvinder ud gennem vinduerne
Huset her står foran en større renovering.
Vinduerne er de oprindelige tolags termoruder, og det er oplagt at udskifte dem til trelags energiruder. Men er det egentlig nødvendigt?
Svaret giver termokameraet: Inden renoveringen er forskellen mellem temperaturen på muren (3,5°C) og midt på vinduet (7,3°C) i alt 3,8 grader.
Ruden er altså væsentligt varmere end muren, og det betyder, at der slipper en hel del varme gennem ruden indefra og ud til gråspurvene via ruden, i forhold til den smule, der kommer ud via muren.
Det er vigtigt at måle en dag, hvor der er forholdsvis stor forskel på temperaturen inde og ude, fx på en vinterdag. Så får du det bedste resultat.
På muren under vinduet er temperaturen 3,5°C, men midt på ruden er den 7,3°C. Forksllen er 3,8°C. Her slipper der altså uforholdsmæssigt meget varme ud.
EFTER renovering:
Nye vinduer holder langt bedre på varmen
Efter udskiftningen af vinduerne kommer termografikameraet på arbejde igen. Det sker på en kold vinterdag, hvor temperaturen på ydermuren er -1,0 grader.
Som forventet er temperaturen på ruden højere end på muren, men forskellen er nu markant mindre end det var tilfældet med de gamle vinduer: Midt på ruden er der nu 3,3 grader – forskellen mellem mur og rude er altså kun 1,2 grader, og det er pænt indenfor det acceptable.
Nu bliver der ikke længere smidt unødige varmekroner ud i kulden, og sammenholdt med god isolering i taget og andre steder, er huset nu blevet både billigere og mere behageligt at bo i.
Temperaturen på muren er -1,0°C, mens den midt på ruden er 0,2°C. Forskelen er altså reduceret til 1,2°C. Det betyder, at kun en meget lille del af varmen slipper ud den vej.
Det koster et kamera
Brugervenligt kamera, velegnet til privat brug.
Opløsning 160 x 120 pixels
Skærm: 3,5" (9 cm)
Interval: -30 til 280°C
PRIS: Ca. 11.000 kr. buhl-bonsoe.dk