1. Skal der søges byggetilladelse?
Uanset størrelsen vil en kvist næsten altid øge gulvarealet og den del af huset, som regnes med til beboelsen. Derfor er det nødvendigt at søge byggetilladelse, før du laver hul i taget. Du skal også undersøge, om der er servitutter eller lokalplaner, som forbyder eller begrænser dine byggeplaner.
2. Hvordan finder jeg rundt i fagudtrykkene?
Her kan du se de fagudtryk, håndværkeren typisk vil bruge om kvistens forskellige elementer.
- Skotrende
- Tag
- Rygning
- Vindskede
- Spejl/spejlvindue
- Vindue
- Flunkevindue
- Hjørnestolpe
- Inddækning
3. Hvor kan der etableres en kvist?
Du kan bygge en kvist på taget, hvis du har et hus med høj rejsning og en åben tagkonstruktion med hanebåndsspær og skråvægge, som egner sig til beboelse. En kvist kan være en tilføjelse til et allerede eksisterende tagrum. Den kan også etableres i forbindelse med inddragelse af et uudnyttet tagrum.
Kviste kan monteres på taget, uanset om du har tagsten eller en form for pladetag. Er du i tvivl om, om dit tag og din tagkonstruktion egner sig til en kvist, skal du søge råd hos en fagmand, som også kan forklare dig om muligheder og begrænsninger.
Her bygges der en stor kvist i forbindelse med totalrenovering af 1.-salen.
4. Kan jeg selv bygge kvisten?
Du skal være en dygtig og erfaren gør det selv-mand, hvis du vil klare det selv. Men har du en tegning at arbejde efter og erfaring med tømmer og konstruktioner, kan du klare det meste selv. Du bør dog rådføre dig med en fagmand, som kan rådgive undervejs, hvis du kommer i tvivl. Husk, at det er vigtigt at planlægge arbejdet, så du ved, hvad du skal, før du går i gang. Så slipper du for, at taget skal stå åbent længere end højst nødvendigt. Ofte kan du også lave en aftale med en håndværker om at dele arbejdet. Fx kan du bede fagmanden lave konstruktionen og det udvendige tagarbejde. Så kan du selv klare den indvendige isolering, beklædning og maling.
Huset er åbent for elementerne, mens kvisten bygges. Derfor skal det gå ret hurtigt.
5. Hvilken type kvist skal jeg vælge?
Det er vigtigt for helheden, at kvisten passer til huset. Kvisten skal være af en type og konstruktion, så den passer til byggestil, tag og eksisterende døre og vinduer. Også farve-og materialevalg skal afstemmes med hus og omgivelser. Det kan være en rigtig god idé at få en arkitekt med i planlægningen. Arkitekten kan bidrage med gode idéer og hjælpe med at visualisere og skitsere en god løsning til lige præcis dit hus.
6. Hvad er fordelene ved en kvist?
Afhængigt af konstruktionen og størrelsen vil en kvist give flere kvadratmeter gulvareal. Det vil, på grund af den øgede loftshøjde, give en stor forøgelse af rumfornemmelsen. Kvisten kan bidrage til udsigt og ikke mindst solvarme og lysindfald. Kvisten kan etableres som adgang til en balkon eller fx som flugtvej og give mulighed for en god udluftning uden risiko for at få regn ind på gulvet.
7. Kan mit tag bære en kvist?
Tagkonstruktionen skal være stærk og dimensioneret korrekt til vægten af de sten eller plader, som ligger på taget. Spær og øvrige elementer skal være uden skader, råd eller svamp, og samlingerne intakte. Er de det, vil tagkonstruktionen normalt kunne bære en kvist.
Hvis du bygger eller monterer en meget stor eller tung kvist, kan det blive nødvendigt at forstærke den eksisterende konstruktion i forbindelse med etableringen. Hvis du bygger selv og er det mindste i tvivl, skal du rådføre dig med en fagmand, fx en bygningskonstruktør eller en erfaren håndværker. De vil kunne vurdere, om tagkonstruktionen skal forstærkes.
8. Fordele og ulemper ved et samlesæt?
Hvis du køber en præfabrikeret kvist, vil firmaet, som leverer kvisten, måle op og rådgive, før du vælger. De vil også kunne stå for en større eller mindre del af arbejdet, når den skal monteres. Nogle gange kan du vælge en løsning, hvor du selv klarer dele af arbejdet. Det kan fx være forberedelsen af taget før levering og den indvendige beklædning efter montering. Typisk vil en præfabrikeret kvist være dyrere end en kvist, der bygges på stedet. Og den færdige kvist kræver en lige og præcis tagkonstruktion, fordi man ikke på samme måde kan tage hensyn til skæve vinkler og andre fejl, man møder undervejs, som hvis man bygger på stedet. Så selvom den færdige kvist lyder nemmere, er det ikke givet, det er sådan.
Sådan ser en kvist ud, når den leveres som et smart samlesæt.
Denne kvist leveres med sidevinduer (flunker).
FORDEL:
Med et samlesæt bæres kvisten op inde i huset og monteres på taget, stykke for stykke. Og her kan du ofte stå for en stor del af arbejdet selv. Det er nemt og overskueligt, og der følger en grundig vejledning med.
ULEMPE:
Skæve vinkler og unøjagtigheder er en del af taget, og det kan være svært at få en kvist til at passe, når den er lavet til lige vinkler og præcise mål. Der kan blive behov for tilpasning, og det kræver noget håndværkersnilde.
9. Hvad er forskellen på kvisttyperne?
Det er kvistens placering og tagets udformning, der giver den store forskel på designet. Ofte vil tagets type og facon afspejle sig i navnet - sadelkvist, pultkvist, afvalmet rytterkvist og kvist med buet tag. Men også placeringen og størrelsen er med til at navngive typen. Navn og facon hænger typisk sammen med en tidsalder og en byggestil. Derfor vil der ofte kun være et par typer, som passer ind i husets stil, og derfor, i praksis, langt færre at vælge mellem. Rådfør dig med en arkitekt for at finde den helt rette type til dit hus.
10. Skal jeg have stillads for at bygge?
Ja. Til den del af arbejdet, som foregår ude på taget, skal du have stillads eller en anden godkendt arbejdsplatform, så du ikke kan falde ned. Har du en håndværker til at udføre den udvendige del af arbejdet, vil det være ham, som vil sørge for sikkerheden.
11. Hvad sker der med gulvet?
Det kan i mange tilfælde være nødvendigt at forlænge gulvet ud i kvisten. Hvor meget, afhænger af tagets hældning, hvor på taget (hvor højt) kvisten er placeret, og hvor høje de eksisterende skunker er, og om der er “gulv” i skunken.
12. Kan jeg selv fjerne spær, der er i vejen?
Hvis kvisten skal have en god bredde, vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at afbryde mindst ét spær. Hvis du selv vil stå for den operation, skal du vide, hvad du har med at gøre. Hvis det begrænser sig til et enkelt spær, og du er omhyggelig, kan du godt lave den udveksling, der skal til for at understøtte det spær, som afkortes.
Der er to steder, man kan placere en udveksling. Det bedste er at lægge vekslen ind i trekanten mellem spær og oversiden af hanebåndet (A). Kan det ikke lade sig gøre, fx ved loft til kip, kan man placere udvekslingen direkte mellem spærene (B).
Drejer det sig om flere spær ved siden af hinanden, eller er det nødvendigt at lave ekstra forstærkninger i konstruktionen, bør du kontakte en fagmand.
13. Kan jeg sætte vinduer i siderne?
Det korte svar er ja. I dag er det almindeligt med trekantede vinduer i kvistens sider (flunkevinduer). Det kan være en god løsning, hvis man gerne vil have så stort et lysindfald som muligt og så god en udsigt som muligt. Vinduer i flunkerne kan også give kvisten et lettere udtryk, fordi alternativet til moderne 3-lags energiruder er et tykt lag isolering, som kræver tykke flunkevægge, som kan virke klodsede i en lille, smal kvist.
14. Hvad koster det at bygge en kvist?
Det kommer helt an på størrelse, type og materialevalg. Typisk er det billigere at bygge en kvist på stedet, særligt hvis du selv kan stå for arbejdet og kun skal ud og købe materialer. Men selv med hjælp fra en håndværker vil det ofte blive den billigste løsning, fordi du sparer udgiften til levering og evt. til at få kvisten hejst op. Husk altid at få en fast pris, før du sætter kvisten i ordre.
HER ER ET SLAG PÅ TASKEN:
BYG SELV Materialer fra 10.000 kr.
BYG PÅ STEDET Sammen med håndværker, fra 25.000 kr.
FÆRDIG/SAMLESÆT Fra 30.000 kr.
15. Er der særlige krav til isolering?
Som udgangspunkt skal kvisten overholde de krav, der er i BR15 (Bygningsreglementet 2015). Kravene er svære at beskrive kort, så her må du i gang med at læse paragrafferne. Kravene er forskellige, afhængigt af om kvisten bygges på et eksisterende hus/rum eller fx indgår i en nybygning. I nogle tilfælde kan man søge dispensation fra de gældende regler for isolering. Køber du en færdig kvist, skal den være energimærket fra leverandøren, så du kan se, om den overholder de krav, du bygger efter.
