Spørgsmål:
Mit bølgeeternittag er fra 1978, og jeg tror, det indeholder asbest. Skal jeg gøre noget ved det?
Svar:
Det er meget sandsynligt, at dit tag indeholder asbest, da man først stoppede med at bruge det i tagplader i 1984. Men et eternittag med asbest er ikke farligt, når det ligger solidt på lægterne. Det er først, når du engang skal til at skifte taget, at du skal være opmærksom.
Du må ikke selv fjerne taget, hvis der er asbest i det. Større nedrivningsarbejde, som at fjerne et helt asbesttag, skal udføres af et autoriseret firma.
Tjek for asbest
Er du i tvivl om, hvorvidt der er asbest i dit tag? Så tjek oversiden af tagpladerne. Der bør være trykt et nummer med 5-10 cifre. Starter nummeret med 0 eller 1, er der asbest i.
LÆS MERE: Værd at vide om asbest i boligen