Intro
Vejledning
01
Sådan tætner du
8
Trin
Tætningen, som vi her laver over et skur, består af det bløde Wakaflex-materiale og et dækprofil af metal.
For at dækprofilet, der ligger over den bløde inddækning, kan slutte tæt og sidde fast, skal du skære en rille i muren. Rillen skal følge hele tagets længde, og den skærer du nemmest med en vinkelsliber med en skæreskive til sten.
Det er vigtigt, at du afslutter med en gummifugemasse for at forsegle det spor, du har skåret i muren. Ellers kan fugten fra regn og sne finde ind i revnen, og efterfølgende frost vil ødelægge muren.
Skær en 2 cm dyb rille i muren med en vinkelsliber. Følg den streg, du har målt op til. Før du monterer den selvklæbende inddækning, skal både tag og murværk rengøres. Fej mur og tag grundigt med en kost.
Giv inddækningen et 90-graders buk, før du klæber den fast. Understøt den, så den ligger plant, og mærk den op. Buk inddækningen omkring en retskinne eller et lige bræt.
Tryk inddækningen fast på muren lige under rillen. Forinden skal den øverste tredjedel af beskyttelses filmen på bagsiden trækkes af.
Træk resten af filmen af inddækningens bagside. Tryk inddækningen fast, men foreløbig kun på alle de højeste punkter af tagets profil. Ellers trækker du inddækningen skæv.
Sæt dækprofilet på plads i rillen. Lad profilerne overlappe minimum 5 cm, og klæb dem sammen med den tilhørende Wakaflex tætningsmasse.
Gør dækprofilerne fast til muren med sømplugs for hver ca. 50 cm, men ikke i overlægget mellem profilerne.
Tryk og form den bløde inddækning, når den er gjort fast til muren. Bliv ved, indtil forkanten slutter helt tæt mod taget overalt.
Materialer
- Rød Wakaflex, 5 x 0,28 m rulle
- 4 stk. Wakaflex metalsidestykker a 113 cm
- 1 patron Wakaflex tætningsmasse
- 6 x 35 mm sømplugs
Tidsforbrug
Sæt en halv dag af til 3 meter som her, og lad så fugen tørre.
Pris
Cirka 1500 kroner
Sværhedsgrad
Det kan godt være lidt udfordrende at skulle skære en rille i den fine mur, men følg stregen, så går det.