Hvilket tag passer til tagets hældning?

Når du skal have ny tagbelægning, har du sjældent frit valg. Det afhænger nemlig af, hvilket hældning taget har. Her får du overblik over hældningskravene til de 7 mest almindelige tagtyper.

Skal du have nyt tag, er det vigtigt at vide, at hældningen på taget er afgørende for dine valgmuligheder. Producenterne stiller helt specifikke krav til taghældningen, og du gør klogt i at følge dem nøje, hvis dit nye tag skal holde vandet ude.

I denne artikel tager vi udgangspunkt i tagflader med undertag, da det efterhånden er et krav til de fleste tagbeklædninger. Og selv til de få tagtyper, hvor det ikke er et krav, er det næsten tosset ikke at montere det. For det er en forholdsvis lille investering, der kan spare dig for en masse bekymringer senere.

Hældningskrav til 7 populære tagtyper

1. Naturskifer

Det naturlige materiale kan bogstavelig talt ligge i 100 år.
Pris: ca. 1.100 kr./m².
Hældningskrav: 25 - 45 grader.

2. Betontagsten

Betontagsten vinder frem. De kan fås i mange varianter og er nemme at lægge.
Pris: ca. 300 kr./m².
Hældningskrav: 20 - 45 grader.

3. Tegltag

Lertegl har været brugt i flere tusind år. De er flotte og utrolig holdbare.
Pris: ca. 500 kr./m².
Hældningskrav: 25 - 45 grader.

4. Bølgeeternit

Bruges til alt fra ridehaller til nybyg. Det er billigt og nemt at montere.
Pris: ca. 200 kr./m².
Hældningskrav: 15 - 45 grader.

5. Ståltag

En billig løsning, som kan bruges på både hus, overdækning og skur.
Pris: ca. 100 kr./m².
Hældningskrav: 11 - 45 grader.

6. Zinktag

Eksklusivt og holdbart tag, som er fuldstændig vedligeholdelsesfrit.
Pris: ca. 1.500 kr./m².
Hældningskrav: 3 - 45 grader.

7. Tagpap

Alsidigt materiale, som kan lægges på ALLE tage. Du skal både bruge under- og overpap.
Pris: ca. 230 kr./m².
Hældningskrav: 1 - 45 grader.

Find dit tags hældning

Producenterne angiver typisk hældningskravene til en tagbelægning i procent eller grader. Det kan du omsætte til praksis ved hjælp af dette skema.