Spørgsmål
Jeg skal skifte mit skifertag og overvejer kunstskifer. Jeg har hørt en masse godt, men jeg er bange for, det bliver grimt, tydeligt og ja, kunstigt
Svar
Det er næsten ikke til at se forskel på skifer og kunstskifer, hvis man ikke lige ved, hvad man kigger på. Dobbeltgængeren ligner naturskifer rigtig godt, både i farve og struktur. Den er ikke helt så holdbar, men er billigere end den ægte vare, som kræver enormt meget arbejde under både sortering og produktion.
Kunstskifer består af cellulosebaserede fibre og mineraler, så der er altså tale om et fibercementprodukt, ligesom de bølgede grå eternittagplader, der er meget udbredte i Danmark både på huse, værksteder, sommerhuse og staldbygninger
For:
Kunstskifer er nemmere at lægge end naturskifer, vejer mindre og stiller mindre krav til tagkonstruktionen. Prisen på kunstskifer er desuden halvt så høj som på den ægte vare.
Imod:
Kunstskifer har en pæn levetid på 35 til 45 år, men det er dog kun en lille del af de 100 til 150 års levetid, der kan forventes af ægte skifer.