Spørgsmål:
Jeg skal til at bygge ny garage, og jeg vil gerne lægge et ståltag på bygningen. Er det nødvendigt med et undertag?
Svar:
Spørgsmålet er, om der skal isoleres i din garage. Er svaret nej, er det ikke nødvendigt med et undertag. Så skal du i stedet montere det, der kaldes antikondens.
Når temperaturen udenfor falder, dannes der nemlig kondens på den varme side af stålpladerne, altså inde i din garage. Den kondens kan føre til fugtskader.
Antikondens består af en filt, der klæbes på undersiden af tagpladerne. Filten opsuger kondensen, så den ikke ledes andre steder hen.