Legende let skorsten

Brændeovnen skal stå i stuen, men placeringen retter vi til ude i bryggerset, hvor skorstenen kommer til at stå. Her skyder en væg tværs ud fra væggen ind mod stuen, og vi vælger at stille skorstenen ind i hjørnet her.

Hullet gøres 2 cm bredere end blokken, så der er plads til pæne fuger.

Før vi skærer i væggen, tjekker vi skorstenens videre vej op gennem etageadskillelsen ved at bore et langt tyndt bor gennem loftet. Det sker også ude i bryggerset - der, hvor vi planlægger at have midten af skorstenen.

Væg og loft tjekkes for rør og ledninger med en vægskanner.

Boret dukker op under isoleringen på det uudnyttede loft. Der ligger nogle lægter, men da de ikke længere har nogen funktion, kan vi godt føre skorstenen op her. Heller ikke taget lodret over hullet ser ud til at give problemer.

På det tomme loft kan vi trække isoleringen til side - det letter heldigvis arbejdet.

For en sikkerheds skyld borer vi et hul i vægpladen med en stor hulsav. Selv efter at have skannet væggen for ledninger og rør kan man nemt støde på overraskelser, men med et lille spejl og en lygte kan vi se ind bag pladerne.

Bor kun lige netop ind i pladens tykkelse. Fjern evt. centerboret, straks du har savet et spor.

Hullet til skorstenen saves med en stiksav. Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt der ligger ledninger i væggen, borer du en række inspektionshuller fra gulv til loft og saver med hovedafbryderen slået fra - og bruger en sav med batteri.

Trælægterne saver vi over med en fukssvans. Det kan være kompliceret at komme pænt gennem plader og lægter på begge sider, så skal du ligesom vi sætte skorstenen i en trævæg, må du improvisere dig lidt frem med forskelligt værktøj.

De nye kanter forstærkes med lægter. Væggen er hverken bærende eller stabiliserende, så det handler bare om at få stivet pladerne og væggen selv af.

Op til loftet skærer vi hullet med en bajonetsav. Den var fristende at bruge på væggen, men chancen for at save et lige spor tværs gennem væggen er meget lille. Oppe på loftet betyder det ikke det store, at klingen kører lidt ud til siden.

Det lille pladefundament, som skal udligne niveauforskellen mellem gulvet i stuen og i bryggerset, støber vi i en ramme, som er foret med plastfolie. Betonen armeres med et stålnet og rystes sammen med lette slag på rammen.

Når fundamentet kan bære, er det tid at stable skorstenen. Nederste element sætter vi i første omgang løst på fundamentet, så vi kan tegne konturerne op - vi skal jo vide ret præcist, hvor de første striber lim skal lægges.

Limen blandes og lægges ud til første element. Den skal være så blød, at den kan trykkes ud af sprøjteposen, som kommer med resten af materialerne. VIGTIGT! Er fundamentet helt tørt, fugtes det, så limen ikke tørrer, før den binder.

Det nederste element sættes på plads og justeres omhyggeligt i vater og får tid til at fæste, inden vi går videre. For at få de ydre og de indre elementer forskudt for hinanden fylder vi lecanødder i bunden og dækker dem med 5 cm beton.

TIPS: Du kan spare besværet med lecanødder og beton ved at købe et lavere startelement til kernen.

Det første element af kernen anbringes i den stadig fugtige beton og bringes omhyggeligt i vater. Den vigtigste grund til at forskyde elementerne i den ydre skal og kernen er at undgå, at limen kommer til at forbinde de to dele.

En ny portion lim trykkes ud af sprøjteposen i et mønster, der mindsker risikoen for at forbinde kernen og yderskallen. Især er det vigtigt kun at lime kerneelementerne i falsen på indersiden. Er elementerne helt tørre, fugtes de let.

De næste elementer placeres i limen - først yderskallen, derefter kernen. Drej dem ned i limen, så den bliver godt fordelt, og så du er sikker på, at lagene står helt tæt. Afstanden mellem de to rør skal være helt ens hele vejen rundt.

Limfugerne glattes med en fugtig pensel. Det gør dem tætte og glatter overfladen. Det er svært at komme til fugerne i sprækken mellem kernen og skallen; derfor er det ekstra vigtigt at undgå, at limen trykkes ud herinde.

Trin for trin arbejder vi os opad. Limen holder sig frisk og klæbende i flere timer, så hvis du ikke rører det hele op på en gang, behøver du ikke stresse. Og bliver den lidt for fast, kan den godt tåle at blive rørt grundigt med lidt ekstra vand.

Er elementerne helt tørre, bør de fugtes, så de ikke trækker fugten ud af limen, før den får godt fat.

På et tidspunkt må vi op på loftet med de sidste elementer og fortsætte arbejdet oppefra. Vi har lagt et par solide plader ud på bjælkerne, så vi ikke ødelægger isoleringen under arbejdet.

Det er en god idé at være to, én oppe og én nede, når elementet i etageadskillelsen sættes på plads i limen. TIPS: Skær evt. hullet lidt for lille i første omgang, og udvid det, når skorstenen nærmer sig - så er du sikker på at ramme.

Fugerne glattes også oppe på loftet, selv om skorstenen ikke ses så meget her - arbejdet sikrer også, at der lukkes helt tæt mellem elementerne. Vi venter med at skære hul i undertaget, til skorstenen er helt tæt på.

Skorstenen bør stabiliseres, inden den bryder gennem taget, så den står helt støt i blæsevejr. På det tomme loft kan vi gøre det enkelt med nogle lægter ud til tagspærene på hver side af skorstenen og et par stykker igen på tværs.

Hullet i undertaget tegner vi op ved hjælp af en loddestok, når skorstenspiben er helt nær, så bliver det helt præcist. Her har vi et fast undertag af brædder, som der ligger tagsten på - du må improvisere dig frem til den rette løsning i dit hus.

Hullet skærer vi ud med stiksav fra tagets overside efter at have fjernet de nødvendige tagsten. Placeringen har vi ført op på oversiden ved at bore lodret gennem de fire hjørner i den markering på undersiden, som vi lavede lige før.

Skorstenen limes op til den højde, du aftalte med kommunen. Normalt bør skorstenen være mindst 5 m høj og nå mindst 80 cm op over tagryggen. Her skæres det sidste element i kernen over, så det kommer til at flugte med yderskallen.

Det afkortede kerneelement limes på plads. Afstanden mellem kerne og yderskal har vi fastholdt hele vejen op. “Murerarbejdet” med sprøjtepose og pensel er nu overstået, og piben skal beskyttes på over- og yderside.

Med den færdige zinkkappe har vi valgt en nem alt i et-løsning, men der er mange andre måder at arbejde sig opad på, når inddækningen mellem tag og skorsten er på plads. På Schiedels hjemmeside www.isokern.dk ses forskellige forslag.

Rundt i kanten af lemmen borer vi huller helt ind til lysningen. Det er mange huller, og de er dybe, så det betaler sig at bruge et rigtig godt hammerbor i en borehammer. Bor evt. først alle hullerne med et kortere bor, der er lettere at styre.

Med en mejsel fjerner vi stenen mellem de borede huller. Brug en mejsel med god stor beskyttelseskappe, så du ikke rammer dig selv over fingrene, og husk beskyttelsesbriller, selv om lavastenen ikke er slem til at slå splinter.

Revnen mellem kerne og yderskal tætnes med mineraluld, når hullet er rettet til og glattet, så renselemmen kan glide ind på plads.

Siderne i hullet pudses op med samme lim, som vi brugte til at samle elementerne med. Vi fylder først lecanødder i bunden af lysningen, så vi med limen kan bygge en bund i højde med lemmen, som soden kan fejes ud fra.

Renselemmen gøres fast med limen. Også her tætner vi med mineraluld og pudser efter med limen for at sikre, at samlingen er tæt - det er vigtigt, at røgen ikke strømmer ud i huset, hvis der kommer overtryk i skorstenen.

Røgen fra ovnen føres ind i skorstenen gennem et hul, som vi borer, hugger ud, tætner og glatter på samme måde som ved renselemmen. Placeringen afhænger af ovnen. I hullet sættes i første omgang en rørbøsning.

Om bøsningen sættes et tætningsbånd. Pas på, at kraven ikke bliver skæv, når den trykkes ind på plads.

For at få skorstenen til at syne større skruer vi stållægter op, så vi kan trække fronten frem med en plade. VIGTIGT! Vælger du denne løsning, må lægterne ikke være af træ, og din skorstensfejer skal kunne tjekke skorstenen.

Fibercementpladen skrues på lægterne, efter at vi har skåret hul til røgrøret ud for hullet i skorstenen. Hulrummet må ikke fyldes op, fx med mineraluld, så man ikke senere kan se, om der er opstået revner i skorstenen.

Pladen spartles og males med materialer, som farvehandleren siger god for til formålet. Selv om farven er hvid som loftet, dækker vi af med malertape, fordi den skiller sig meget ud i overfladen.

Gulvpladen af glas lægges på plads. Vi måler omhyggeligt op, så den ligger helt lige, før ovnen stilles på den. For at undgå at få støv og sand ind under pladen kan du lukke kanterne med en tynd stribe klar silikone.

Røgrøret skubber vi ind i rørbøsningen efter at have lagt tætningssnor om det og sat en krave om det. Det er vigtigt, at tætningssnoren ender med at ligge rigtigt, så der tætnes godt.

Så kan vi skubbe den nye ovn på plads over røgrøret - det er nu, man opdager, hvis man ikke har målt præcist op eller ikke fik lagt gulvpladen til i højden. Den nye ovn - en svanemærket Contura 560 T - mangler kun at få sat sider og top på.